Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Men tante Lena var endda ikke færdig: „Merk mine ord,
svoger, en klodset ung mand kommer sjelden frem i verden!"
„Jo, jo, det er overmaade rigtig det, tante Lena sier, gutten
min." Atter et knips paa Morgenbladet, og henvendt til tante
Lena: „Meld ham ind paa den danseskole!"
„Det er alt besørget, svoger," sa tante Lena med et
ubeskrivelig uttryk. Det var noget martyragtig, ingen skulde
komme og si at hun ikke gjorde sin pligt imot det morløse
barn. —
— Hele klassen skulde paa danseskole, det var ikke en
eneste en som ikke skulde der, saa det var kanske noksaa
godt at han ogsaa var meldt ind, tænkte Paul, for det kunde
været leit ellers kanske. —
De hadde gjerne kunnet gjøre nar av ham, hadde han ikke
været med — og der fandtes ikke noget saa fælt som naar
folk gjorde nar. Uh, det var det værste paa jorden.
To dage efter, klokken seks om eftermiddagen, stod Paul
Borch i hotellets klubsal med nye laksko og et meget stort,
morskt, lyserødt fjæs.
Han skulde vist ikke snakke til nogen, det kunde de være
blaa for, saa optat som de var allesammen av denne fille
danseskolen. Johannes Larsen hvisket naar han snakket, bare av
høitidelighet. Der fandtes ikke noget saa dumt i verden som
en saan danseskole. Baade naragtig og dumt.
Og der kom pikerne ogsaa. To og to eller i hele flokker.
Forventningsfulde og i søndagskjoler. Fine var de paa benene
allesammen.
Alle pikerne samlet sig i en stor klump midt paa gulvet
og snakket ivrig, men lavt de ogsaa, likesom Johannes. De
vendte ryggen til gutteflokken borte ved døren, men fletterne
dasket om hodet paa dem, saa ofte og braat vendte de sig og
saa bortover til guttene. Nogen av de mindste pikerne, saanne
som lille Sofie Wilms, som endda fablet om Bukken Bruse og
denslags, de løp grassat op og ned i den store sal, krøp op i
sofaerne, som var saa høie at benene deres ikke naadde
gulvet, men stod ret ut i luften; saa sat de i to sekunder, jumpet
ned igjen og løp og hylte litt imellem. —
Skammelig ogsaa at en skulde gaa paa danseskole med
slike smaaunger!
Frygtelig fin danseskole var det forresten. Der hadde aldrig
været saa fin danseskole i byen før. For alle de andre
danseskoler hadde danset paa madam Salomonsens sal nede ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
