Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
„Mine damer og herrer, behag at se nøie efter!"
Skal ikke dette være naragtighet, tænkte Paul, saa vet jeg
rigtignok ikke heller hvad der kan kaldes saa, det er et mirakel
at hun er saa let paa foten, slik en maskin — saa tyk —
men hvorledes hun kan faa benene sine til slik, det gaar over
min forstand.
Han stirret paa de smaa høivristede ben og forsøkte at
gjøre likedan. — Nei — flaut var det ogsaa at hoppe slik —
og saa ropte pludselig det oldenborgske kongeansigt deroppe
fra enden av salen:
„Den unge, lyse, største herre dernede fører sig for stivt."
Væmmelig ogsaa at han skulde være den største.
Naturligvis lo Lollik Bommen og allesammen og saa paa ham. Det
var rent ut udmygende — den avskylige tante Lena med alt
det hun fandt paa.
Endda hadde han heldigvis ikke kommet Lollik Bommen
paa saa nært hold at han behøvde at snakke; de bare opererte
paa hver sin side, men pludselig ropte oldenborgerinden noget,
og der kom Lollik over til ham.
Gyselig flaut at han ikke skjønte dansk ogsaa.
De skulde danse sammen. „Men jeg kan ikke," sa Paul,
han kjendte han blev rød helt ut i ørene.
„Pyt, det gjør ingenting, jeg kan saa udmerket, alle som
danser med mig, sier at jeg danser saa briljant — kom bare!"
„Hvorfor gaar du her da, naar du kan danse?"
„For moro vel."
Ja det var deilig moro. Lollik Bommen halte og trak i
ham, han var stiv som en kjep og kunde ikke svinge; hele
hans ansigt brændte som en glo.
„Kom nu — saan — nei saan — nu gik det bedre —
saa ja!"
Hun var merkelig flink ogsaa,’ slik som hun fik det til, nu
danset de jo næsten som de andre. Væmmelig var det jo
forresten, og der var sandelig danselærerinden ogsaa og tok et
tak i ham, rundt og rundt og atter et tak, hun fulgte med hele
salen opover.
„Mere bøielig, min herre, mere bøielig!"
Lolliks ansigt lo like imot ham. — „De har forresten faat
en briljant dame — før ham frem, lille frøken — før ham
frem!"
Dermed slåp oldenborgerinden ham for den gang.
Noget saa simpelthen væmmelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
