Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
„Du er slet ikke værst," sa Lollik, „jeg hadde trodd du
hadde været meget værre."
— Paul travet hjemover i sølen den lange vei opefter til
amtmandsboligen.
Hun var ikke værst likevel, Lollik heller, hun var næsten
koselig — og hun hadde ikke ledd saa fælt meget.
Nei sandelig om han vilde bytte med Janna Sendresen lel.
den store dundra!
Og næsten pen’ var hun ogsaa, Lollik.
Han visste ikke av før han var inde i gangen hjemme, saa
meget nyt var det at tænke paa.
„Var det’ nu ikke morsomt?" spurte tante Lena.
„Aah" — han vilde for alt i verden ikke si til tante Lena
at det hadde været litt’ moro.
„Hvem danset du med?"
„Med Lollik Bommen."
„Den lille pene?"
Paul svarte ikke noget paa det. Tante Lena skulde være
blaa for at faa vite om han syntes Lollik Bommen var pen.
Om aftenen blev han liggende længer vaaken end han
pieide. Det var det, om han skulde øve sig i dansetrin hjemme
som han funderte, paa. Bare han kunde gjøre det saa ingen
saa det. Hvis han hoppet slik heroppe paa sit værelse, var
det vel al rimelighet for pat tante Lena kunde høre det nede i
dagligstuen, og saa kom hun naturligvis op og spurte hvad der
var paafærde. For saan var hun akkurat. Midt paa svarte
natten rev tante Lena av fyrstikker naar hun hørte
jernbanetogene, for at kontrollere om de ogsaa holdt ruten paa minuttet.
Saa kunde en jo vite hvorledes hun var hjemme i huset, naar
hun . la sig op i jernbanen ogsaa.–
„Naa, tænk nu paa det at vi danser vals, og ikke paa al
lærdommen din" — og Lollik svingte ham rundt. For det var
det rare at trinene kunde han nok klare, men at svinge knep
det altid med.
Han likte forresten det at Lollik trodde at han ikke kunde
svinge ’i dansetakt, fordi han var for lærd.
Hun maatte gjerne tro det ogsaa — det var likesom saa
voksent. .
Men Jens Berentsen var rentut væmmelig. Der kunde
ikke han og Lollik faa sitte i ro et øieblik og tale alvorlig,
saan som han likte det, før den figuren kom med alle
able-gøierne sine og bød Lollik cigaretter. Selv stod han med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
