- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / III. Lille Jan Bluhme. Kongsgaardgutten. Paul og Lollik /
145

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

Der laa frimerkealbumet hans. Tusen og otti frimerker
hadde han i det. Og mange sjeldne dubletter atpaa!

Tænk om han solgte det. Det kunde ikke et menneske si
noget om, for det var hans eget det.

Han stod og veide det i haanden. Ekkelt ogsaa at sælge
det, slik som han hadde glædet sig over hvert nyt frimerke.

Men nu trængte han altsaa penger. Simpelthen i høi grad.
Elias Weigert hadde jo gaat i lange tider og tigget og bedt
om at faa kjøpe det.

Ja sandelig vilde han ikke sælge det jo — nu var han saa
gammel at nu brydde han sig ikke om at samle mere — paa
nogenting. Alt det gamle jukset, fugleegg og rare stener var
han likeglad med nu. Knusende likeglad. I grunden brydde
han sig litt mere om frimerkerne, men naar han altsaa trængte
penger, saa!

Og Paul Borchs store lyserøde ansigt blev trodsig: Jovist
vilde han sælge det.

Det eneste leie var at far kunde spørre efter det undertiden,
eller komme med et nyt frimerke til ham fra kontoret. Men
det var saa yderlig sjelden det hændte, og grulig længe siden
nu, saa han hadde sikkert glemt det hele.

Han tok frimerkealbumet med sig paa skolen næste dag.
Det var jo ikke saa skraasikkert endda om han solgte det. —

Han viste det frem til Elias Weigert. Og Elias beundret
og sammenlignet og spurte og grov om al ting.

„Vil du kjøpe det?" spurte Paul pludselig.

„Er du gal, gut, vil du sælge?"

„Det var nok mulig."

„Hvormeget vil du ha?"

„Tyve kroner."

„Han er spikende gal han!" — Elias slængte albumet fra
sig, „hadde du sagt fem, saa."

Sælge frimerkealbumet for fem kroner, nei, før kunde det
være det samme med konfekt og danseskole og al ting.

Idetsamme han bøide ut av skolegaarden og skulde gaa
hjem, var Elias efter ham igjen.

„Jeg skal gi syv."

„Nei."

„Otte da."

„Nei."

„Ja gir jeg ti, saa har du faat evig nok, tverpompen, for
alle de gamle fillemerkerne dine."

10 — Dikken Zwilgmeyer. III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/3/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free