Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
i bokhylden — og jamen var blækhuset hans ogsaa bra
blækket nu. —
Du verden, tænk om tante Lena visste at han vilde kjøpe
konfekt til en pike — og far behøvde jo slet ikke at vite noget
om det i det hele.
Om aftenen kom der en ungdomsven av faren op paa besøk.
Han laa over med dampskibet og spiste aftens deroppe. Han
var kammerherre, litt tykfalden, næsten litt oppustet, men førte
sig med megen lethet og elegance, fortalte morsomt og nød
amtmandens gamle vine med et visst forstaaende smek med
tungen. Tante Lena var synlig oplivet og hadde arrangert en
fin liten soupé. Selv amtmanden talte mere end han pieide.
Kammerherren hadde ofte henvendt sig til Paul om skolen
og hans studier, — henimot slutten av maaltidet blusset hans
ansigt sterkt over servietten, som var stukket ind i knaphullet.
„Maa jeg saa drikke et glas med dig, min unge ven, min
kjære gamle vens søn" — det lille smek med tungen var der
igjen — „ingen forelskelse vel endnu, min unge mand —
ingen kurtise med srnaapikerne vel?"
Paul Borch blev blodrød, det var saavidt han ikke fik vinen
i vrangstrupen. Svinagtig væmmelig ogsaa. —
„Nei gudskelov, Paul er et fuldstændig barn endnu," tok
tante Lena ordet, „han har i den grad liten interesse for det
smukke kjøn — jeg tror virkelig ikke han kjender en eneste
pike paa sin alder."
„Se, se," sa kammerherren, „det var dog en meget
merkelig ung kavaler — da var det dog anderledes i vor tid, frøken,
maa jeg ha den store ære —"
Tante Lena nippet til sit glas: „Nei, Paul er min gut han,
i den retning er jeg tryg."
„Det stille vand — og den dype grund," lo kammerherren
og blinket til Paul.
Amtmanden likte øiensynlig ikke denne passiar og fik det
bort i noget andet. Da kammerherren merket det, blev han
med en eneste gang meget højtidelig og talte med halvlukkede
øine meget alvorlig om et religiøst videnskabelig spørsmaal,
som netop var dagens tema.
„Nei, hvor morsomt at du spiser russiske erter nu,
Paul-likken," sa tante Lena med halvhøi stemme.
Han hadde ikke idé om hvad han spiste.
Hvor inderlig godt at tante Lena ikke visste noget om
konfekten han vilde kjøpe — og det gamle albumet og al ting —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
