Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
„Jo vet du hvad — hele danseskolen snakker om det."
Nei noget til de grader væmmelig — det skulde bare
mangle de sa det til Paul Borch ogsaa — fy for en skam!
Nei, da døde hun av fortvilelse, hvis hun ante at de sa
det til ham ogsaa.
Indtat i ham! Blaas i det! Nei, det skulde de være blaa
for at si mere. Hun vilde ikke danse saa meget med ham
mere, nei det vilde hun ikke. Han var meget flinkere til at
danse ogsaa nu, saa han klarte sig godt med de andre. Stakkar,
han øvde sig vist hjemme. —
— „Tak, jeg er engagert!" — Lollik saa ut i luften naar
Paul Borch bukket for hende og vilde danse.
Han saa likesom skuffet ut. Men sandelig min hat om
hun vilde danse med ham, naar de sa saant noget væmmelig. —
Indtat — pyt!
Saa begyndte guttene at gi pikerne chokolade og sukkertøi.
Gid, hvor meget sukkertøi hun fik, Lollik! De var saa greie
og hyggelige alle guttene, saa.
En aften paa danseskolen som de netop skulde danse ut,
sa Jens Berentsen:
„Det gaar i byen at du er aldeles sterbens i docenten."
I samme øieblik han sa det, kommer Paul Borch tvert
over gulvet men en nydelig æske konfekt, som han rakte hende
saan i stiv arm.
Stakkar, saa klodset han saa ut. Tilla og Claudine laa
over hinanden av latter.
Hun visste næsten ikke av det selv før hun hadde sagt
nei tak. Saa forfærdelig flaut og væmmelig da!
I samme øieblik hun danset ut med Jens Berentsen, angret
hun det. Aa, som hun angret.
Der gav han æsken til Gusta Olsen — og der danset de.
„Akkurat passelig par," sa Jens Berentsen, da de danset
forbi.
Hun saa et sekund ind i Jens Berentsens trillende runde,
sorte øine, saa hævet hun sin høire haand og gav ham en
kladask ørefik, saa det sang i hodet paa ham.
Tænk, saa blev han ikke vond engang, den væmmelige
Jens Berentsen. Men fulgte hende like til haveporten og tigget
og bad om hun ikke vilde gi ham en ørefik paa det andet øre
ogsaa.
Om aftenen graat Lollik da hun hadde lagt sig og lyset var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
