Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
hadde det bare været deilig altsammen og ikke det mindste at
grue for.
Tænk nu var hun voksen! Forunderlig rart. Ja hun kunde
nok merke at hun var voksen nu, Lollik Bommen, saa
alvorlig som hun nu tænkte over livet og al ting. Alt det som
var rart i verden.
For i grunden var der ustyrtelig meget rart i verden.
Bare det at hun aldrig kunde komme paa det rene med
hvorledes hendes natur egentlig var. For hun kunde nok
være i svært godt humør, men saa var hun svært melankolsk
indimellem.
Hun var i grunden dypt melankolsk.
Ikke kunde hun heller skjønne hvadslags temperament hun
hadde. Like til en aften hun hørte et foredrag av den nye
skolebestyreren om de fire temperamenter. Da skjønte hun at
hun hadde et kolerisk temperament.
For det var de koleriske som utrettet noget i verden, sa
skolebestyreren. Og Lollik vilde rigtignok utrette noget i
verden, det skulde være skraasikkert ogsaa det.
Hun kunde slet ikke like naar gamle lodsoldermanden kaldte
hende „en hvetebolle" — undertiden kaldte han hende
sandelig ogsaa „en plomme".
Hun vilde slet ikke være nogen hvetebolle eller plomme,
Lollik Bommen. Hun vilde være en karakter, det vilde hun.
Hun var rigtignok liten og litt tyk, men derfor kunde hun
være en karakter. Det var slet ikke bare magre damer som
var karakterer.
Hun tænkte meget over kvindesaken ogsaa Lollik nu. Tænk
at damer i gamle dage ingenting lærte. At de ikke gjorde
oprør.
Saa gyselig dumme de ogsaa maatte være, at de ikke hadde
lyst til at kunne noget og gjøre noget i verden. Se nu de
gamle frøkenerne Hempel. De var døtre av en frygtelig fin
mand i gamle dage, og saa hadde de ikke lært andet end at
spille klaver. Og det lærte de ikke ordentlig engang. Og nu
er de saa fattige at folk sender middagsmat til dem, og saa
graater de naar de faar den, fordi det er saa leit at ta imot.
Ja, hun skulde gjerne staat paa hodet for de to gamle frøkener
Hempel hvis det kunde hjulpet dem paa en eller anden maate,
saa vondt hadde hun av dem.
Jo hun vilde vie sit liv til kvindesaken. Vie sit liv var
saant et nydelig uttryk, likesom saa høitidelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
