Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
da, og de var paa turer hver eneste dag. Seilturer og
kjøreturer med niste og harmonika, og hadde det gildt.
En aften de hadde været ute paa en av øene og danset
paa en gaard derute, klokken var sandelig blit ett da de la til
bryggen, saa vilde Yngvar Lie følge hende hjem til Ekeli. Hun
var ikke spor ræd for at gaa alene, men han vilde absolut.
Hun syntes nok at han var litt rar, men det kunde jo
aldrig falde hende ind at han vilde fri naturligvis.
I begyndelsen snakket de om ingenting, men da de netop
var kommet saa langt som forbi den første bænken under
linde-trærne, saa begyndte det.
„Jah" — sa saa Yngvar Lie, saan langtrukkent som han
pieide — „det er tungt at tænke paa at skulle gaa ensom
gjennem verden ogsaa."
„Ja, det maatte være tungt," sa Lollik naturligvis.
Han gik og slog i græsset langs grøftekanten med sin flotte
tynde stok.
— „Men naar en er saa lykkelig at ha fundet den en
elsker —"
„Ja, det maatte være rart," sa Lollik. For hun kunde
likesom skjønne at han ventet et svar.
— „Saa ligger livet skjønt for en," vedblev Yngvar og slog
endda mere efter græsstraaene.
„Ja det gjør det vel," sa Lollik.
— „Da skulde jeg arbeide da, naa det høieste; før jeg har
visshet, er likesom min kraft lammet."
„Uf da," sa Lollik. For det hørtes saa leit det om
lammelse.
„For visshet maa man ha," sa saa Yngvar likesom truende,
stoppet pludselig op og saa Lollik stivt ind i øinene, — „hvad
sier du saa?"
Jeg sier jo ingenting," Lollik var meget forbauset i
stemmen.
Ja men — vil du?"
„Hvadfornoget?"
„Det som jeg har sagt nu naturligvis, vil du bli min elskede
forlovede og siden min elskede hustru?"
„Er du gal?" Lollik gik baklængs, saa hun holdt paa at
falde i grøften.
„Vil du?" Han fulgte hende like bort til grøftekanten.
„Er du aldeles rusk?" Nu hoppet Lollik virkelig over
grøften.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
