Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Slikt forfærdelig veir det hadde været ogsaa i høst, slud og
og regn, regn og slud og storm indimellem. Forresten kunde
det være rigtig moro naar det var storm ogsaa, naar det brøt
over skjærene favnehøit av hvitt skum; men saa var det jo
de stakkars sjøfolkene igjen — uf, det var godt det blev jul,
for da pieide det bli stilt.
Yngvar Lie hadde været hjemme om sommeren, og nu var
han alt kommet hjem til jul.
Saa væmmelig kjedelig han var blit efter det frieriet. Altid
stiklet han paa hende og sa hende imot, saan overlegent. —
Ikke for det, han døde saamen aldrig i synden, for Lollik gav
ham det glatte lag igjen. Ikke et menneske ante det som
hadde været mellem dem. Aldrig hadde han hentydet til det
heller siden den aften under lindetrærne. Men væmmelig var
han bestandig.
Nei, naar folk blir saan naar de frir, saa sa, sandelig min
hat, Lollik tak for sig. Ja virkelig vilde hun ønske at ikke et
menneske fridde til hende mere.
Forresten, nu gjorde Yngvar Lie kur til Magdalene Nilsen.
Naar Magdalene gjorde sig rigtig grundig til for ham, knikset
og lo svært og virdde paa sig, slik som hun pieide naar hun
gjorde sig til, saa vendte Yngvar Lie den lange næsen sin om
mot Lollik:
Se paa dette du — sa næsen uten ord — her ser du en
som sætter tilbørlig pris paa mig her.
Og nu kan du ha det saa godt, sa næsen videre, for nu
bryr jeg mig ikke det grand om dig — nu kan du gaa der nu!
Tilslut moret hun sig saa over ham at hun maatte betro
sig til en, og saa fortalte hun far det hele.
Det var netop naar far la sig paa sofaen for at sove
middag, at han pieide at faa alle Lolliks fortrolige meddelelser.
„Du far — tænk der er en som har fridd til mig."
Far blev saa overrasket at han reiste sig helt op igjen og
kastet lureteppet av sig.
„Hvad er det du sier? Hvad er det for en kanalje?"
„Læg dig bare ned igjen — det er saa latterlig, ser du.
— Ikke bli sint da — du kan tro jeg svarte ham nok — jeg
klarte det briljant, far, det var Yngvar Lie, ser du."
„Den langnæsete fyren!"
„Ja har du set saan evig lang næse — du kan vite jeg
sa nei øieblikkelig — men nu er det saa latterlig, for nu er
han saa vigtig likeoverfor mig."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
