Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
„La dem være, gut."
„Vil du jeg skal si mere?"
„Nei, nei jeg vil ikke."
„Jo jeg vil — du vilde vække opsigt hvorsomhelst du kom
— du er kort sagt, som franskmanden sier —"
„Hold mund paa dig, Jens Berentsen."
Det var fra den gang, Lollik blev ræd han skulde fri.
Ja, hvis han begyndte, saa vilde hun holde for ørene og
løpe sin vei! Uf, for frierier var saa højtidelige, og der kom
saa meget leit efter.
Men Lollik bestemte sig til at hun vilde være fuldstændig
alvorlig likeoverfor ham, saa kanske det ikke blev til noget
allikevel.
Hun traf Jens Berentsen paa gaten hver dag nu Det var
umulig at undgaa ham, hun forstod han maatte passe hende
op. Naar de gik flere i følge, saan alle de unge damer og
herrer, var det ingen sak — det var bare moro da — men
alene med ham vilde ikke Lollik være.
„Jeg mener du er ræd mig, jeg," han kom hæsblæsende
efter hende opover bakken til Ekeli, „du løper jo som det
gjaldt livet."
„Ræd dig — er du rusk, du?"
,Ja, hvorfor maa jeg ikke følge dig hjem da?"
»Jeg løper som en vind, jeg, og da er det bare ekkelt at
ha følge."
„Saa du synes det — det var forresten noget jeg vilde
fortælle dig — du husker vel Paul Borch?"
Jo, Lollik trodde at hun husket ham.
„Jeg traf ham paa gaten inde i Kristiania i forrige uke —
han hadde saan lyst at komme herned paa klubballet
tredje-dag."
„Her til byen!" Lollik syntes der var noget som stanset,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
