Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
„Hun sa vi var fattige fordi far ikke kunde stelle med
penger," begyndte Annikken.
„Ti stille, Annikken," sa bedstemor, „hvorfor sa du saa det,
Ebba!"
Ebba blev litt brydd. „Emedan jag hade hort det, och så
hade hon jo inga vackra saker. Hun slog mig så vådligt i
huf-vudet, alideles här, så jag fått sådan förfärlig hufvudvärk så."
„Nu kan du tale Annikken," sa bedstemor.
„Hun sa at far og mor var fattige," kom det med lynende
øine, „og jeg taaler ikke at hun sier noget leit om far og mor
— for det er ikke sandt?"
„Du vet, Annikken, at det er ingen skam at være fattig,"
sa bedstemor.
„Nei, det vet jeg nok, men det er ikke sandt at vi er
fattige, for vi har hele stabburet fuldt av mat, og far kan netop
godt stelle med penger, for han hjælper alle fattige — hun
kaldte mig en bjørnunge ogsaa, og det maa hun gjerne gjøre,
men jeg taaler ikke at hun sier noget om far og mor," og nu
graat Annikken igjen — „for de er saa snilde," hulket hun
ned mot bedstemors skulder.
„Dere har begge feil her," sa bedstemor avgjørende, „men
Ebba mest, for hun har været ondskapsfuld, du skulde skamme
dig, det skulde du, Ebba, for at si saadant som du visste vilde
saare Annikken — men du har latt dit heftige sind løpe av
med dig, Annikken, og det er en stor feil, vet du; men vakkert
og ret er det at du hölder fars og mors ære høit, barnet mit."
Ebba stod med nedslagne øine og trodsig underlæbe, i
øjeblikkets hete glemte hun at gjemme krøltangen for bedstemors
skarpe blik.
„Hvad er det du har der?" spurte bedstemor og tok
krøltangen fra hende, „hvad er det for et avskylig instrument?
Varm er den ogsaa, den slags faar du lægge av mens du er
hos bedstemor, denne beholder jeg for eftertiden."
Og bedstemor la krøltangen rolig ned ved siden av sin
nøstekop og brillehus.
„Og det vil jeg si dig, Ebba, at noget slags siperi og
dørknur vil jeg ikke vite av, fordi du ikke faar lov til den slags
krøllestas mens du er paa Blommedal."
Bedstemor kaldte det altid dør-knur naar nogen mukket og
knurret og slog døren haardt i.
„Og nu kan dere gaa med dere begge to, og fred vil jeg
ha paa Blommedal," sa bedstemor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
