Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
gik det over den store gaardsplads, ut gjennem bakgaarden og
ret op til stalden.
Der braastanset den med en eneste gang med hodet op til
stalddøren og skalv over hele kroppen som et aspeløv.
Maren Anne, Ebba og Lille-Annikken skalv ikke mindre,
hoppet ut av vognen og graat alle sammen. Tjenestegutten og
pikerne kom styrtende:
„Men i al verden, hvad er her gaat for sig?"
„Hun fløi spjær," sa Annikken Prestgara med sin dypeste
røst.
„Annikken har reddet os," hulket Maren Anne.
„Jeg bare holdt hende, jeg," sa Annikken.
„End Sjøgren da?"
„Han dat av," sa Annikken med stor ro.
Men der kom frøken Duus med et kridthvitt ansigt:
„Bedstemor — kom til bedstemor," fik hun saavidt frem.
Bedstemor hadde staat i spisestuvinduet som hun pieide,
for at fryde sine øine ved dem naar de kom fra skolen. Her
fik hun se det hele optog med Annikken uten hat, opreist i
vognen, alle de andre storskrikende, og den skræmte hest i
rasende løp over gaarden.
Bedstemor var kommet ut paa trappen med sin daarlige
hofte. Der graat de og ropte i munden paa hinanden, Ebba,
Maren Anne, Lille-Annikken og frøken Duus.
„Kom ind," ropte bedstemor med stentorrøst, „se saa —
hvad er hændt?"
De fortalte om igjen og om igjen, at det var Mikalia som
blev skræmt, og Sjøgren som faldt av, og Annikken som holdt
hesten hele den lange vei.
„Mit kjække barn," bedstemor aapnet sine armer og tok
Annikken Prestgara varmt i sin favn. Og taarerne trillet ned
ad hendes store, krumme næse.
„Takket være Gud," sa bedstemor stille — „men la mig
se paa dine hænder barn."
„Nei da," Annikken Prestgara vilde ikke det.
„Jovist." Bedstemor gav sig ikke.
Annikken Prestgara aapnet motstræbende de brede, røde
hænder. Der var en blodig stripe i den høire haand.
„Pyt," sa Annikken, „det gjør ingenting, det er godt igjen
imorgen, det."
„Hvad tænkte du paa den lange vei mens du stod der i
vognen?" spurte bedstemor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
