Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
„Frøken Annikken?"
„Ja, netop med kusken."
„Nu har jeg aldrig hørt maken."
„Det er i høieste grad forbausende."
„Aa, jeg vet ikke det, hun ser jo ikke ut som en dame,
De kaldte hende for „Dovregubba", husker De ikke det?"
„Ha, ha, gjorde jeg det — ja, det kan hænde der er noget
fjeldagtig ved hende, men kjæk er hun — nei, maa De alt
gaa — adjø da —."
Ebba blev længe staaende oppe i bakken.
Nei, ikke en eneste gang mere løp Arne Vig og Annikken
sammen.
„Det er usigelig ukvindelig at gaa paa skøiter," sa Ebba
inde i Rosenværelset til bedstemor.
Det var da merkelig, tænkte •bedstemor og saa paa Ebba
over brillerne. „Nei, her kan du faa stoppe strømper, du
Ebba," sa bedstemor.
„Stoppe strømper kan jeg desværre ikke, kjære bedstemor."
„Ja men det er kvindelig arbeide det, Ebba," sa bedstemor
og smaalo, „værsgod, stop nu det hul der igjen."
Ebba var rasende. Der gik de andre paa skøiter, og her
sat hun og stoppet en strømpe. Hvad vilde min veninde,
komtesse Stjerncrona sagt om hun hadde set mig nu, tænkte Ebba.
Men bedstemor var saa sint saa, uh, hu, at hun var kommet
til dette skrækkelige land.
Ikke et ord blev vekslet mellem Ebba og Annikken da de
den aften klædte sig av. Da lyset var slukket, kom det spidst
fra Ebbas seng:
„Du gaar meget gratiøst paa skøiter — Annikken."
Det varte et øieblik før Annikken forstod det: „Det er
vel bedre end slet ikke at kunne gaa," kom det efter en liten
pause.
„Ha, ha — Arne Vig kaldte dig for „Dovregubba" —."
Ikke et ord fra Annikkens seng.
„Jeg fortalte ham nemlig at du moret dig med at spille
kort med kusken — og han fandt det slet ikke saa
forbausende, du saa ham ut til det —."
I samme nu reiste Annikken Prestgara sig op i sin seng,
grep vandkaraffelen paa bordet utenfor sengen og kylte den i
mørket mot Ebba. Den traf i væggen over Ebbas seng, og
glasstumper og vand styrtet ned over Ebbas teppe.
„Aa, aj —," Ebba skrek og for op: „Hun myrder mig."
4 — Dikken Zwilgmeyer. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
