Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Og hadde de saa faat øie paa en eller anden av disse
lykkens yndlinger, som levde i en deilig verden saa aldeles
forskjellig fra hvor andre dødelige opholdt sig, kunde man være
viss paa at hele flokker av halvvoksne pikebarn løp grasat rundt
alle hjørner for at nyde den lykke at møte teatrets elsker en
halv snes ganger paa en eftermiddag.
Selv Maren Anne blev revet med, læste sine lekser i en
rivende fart, spurte bedstemor om hun flk lov at spasere til
byen, og travet avsted baade i tide og utide.
Annikken Prestgara var derimot aldeles uimottagelig.
„Jeg skjønner mig ikke paa noget saant, jeg," sa Annikken
Prestgara.
„Nei, du er jo komplet interesseløs," sa Ebba, „tænk at
ha saa litet følelse, du er jo formelig gjort av granit —."
Annikken svarte ikke, men bare saa alvorlig frem for sig
med de store øine.
Hilleborg, Ebba og Lille-Annikken var derimot i den
syvende himmel alle tre. Ebba og Lille-Annikken var av de
ivrigste gatebeundrere, og blev henrykt naar de saa en
skuespillernæse i et vindu. Naar Ebba hadde kjøpt en svibel og
sendt til en skuespillerinde med en overstrømmende billet om
hvor hun beundret hende, hadde Lille-Annikken ikke rist eller
ro før hun ogsaa hadde sendt en fiolbuket og en bitte liten
gebrokken seddel.
Hilleborg tok det derimot paa en anden maate. Det var
hende slet ikke noget om at gjøre at møte skuespillerne, at
sende blomster og denslags.
Det laa ikke for Hilleborg Hekleberg.
Nei, hun vilde spille komedie selv.
I frikvarteret stod hun oppe paa kateteret, slog sig for
brystet saa det formelig sang i det, rullet med de smaa indgrodde
øine og deklamerte med sterk patos. Hvad det egentlig var
hun deklamerte, tok Hilleborg ikke saa nøie, det kunde for
den saks skyld være de mest dagligdagse ting naar bare tonen
og patosen var der.
Der var ikke tale om andet, komedie vilde Hilleborg og de
fire kusiner spille. Og Blommedal var jo det briljanteste sted
av verden at spille komedie paa. Rum var der og dragter
ogsaa i overflødighet. Oppe paa loftet var nemlig et helt
loftskammer som hang fuldt av gamle stasklær. Bedstemors avlagte
silkekjoler og døtrenes ballkjoler, gamle, krøllete florskjoler,
hvor det endnu kunde hænde at en og anden ensom ballblomst,
fi — Dikken Zwilgmeyer. IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
