Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
se nu krydset det hvite seil ut gjennem det søndre løp ret
tilhavs. Hvor deilig at ligge derute og duve paa de lange
dønninger.
Men aldrig bad nogen av herrerne hende om at være med,
og ingen av veninderne heller —- og at være atpaaslæng av
Tilda bestandig, nei, nei, nei.
Og saa blev hun saa rørt over dette at faren strøk hende
slik over hodet — nei hun vilde ikke graate, det var saa leit.
Hun reiste sig pludselig og gik henover vidden.
„Var det noget iveien med Annikken iaften?" spurte faren.
„Nei da, men det er saa kjedelig at hun holder sig saa
for sig selv bestandig."
„Det er en mimosenatur," sa faren.
„Ja, men denslags skal ikke tages under armene," sa moren,
„det gjælder jo netop at hærde og staalsætte saadanne naturer."
„Annikken mangler ikke kraft," sa faren.
„Nei, hun gjør ikke det heller," sa moren, „hun er al ting
paa en gang, sky og saar og viljesterk ogsaa, trodsig kan hun
være og bløt paa samme tid."
Annikken hadde igjen nærmet sig forældrene borte fra
lyngvidden.
„Annikken min," begyndte faren, „du skulde begynde at
tegne igjen, du har gode anlæg, jeg skal kjøpe dig en skissebok."
„Nei tak, nei jeg har ikke lyst til at tegne mere."
„Jovist, si nu ikke nei til alt da," sa moren.
Det var begyndt at lufte op, friske vindpust for henover
lyngen, saa hele vidden var i en eneste bølgende bevægelse,
og blaaste prestefruens hattefjær ret tilveirs.
Der blev hujet og ropt efter guttene og Magna, og de
begyndte nedstigningen. Annikken kastet et blik utover efter
seilbaaten. Det hvite seil hadde længe ligget nogenlunde stille
utenfor øene, men det friske vindblaf saa ut til at sætte mere
fart i det.
„Hvis jeg endda hadde nogen bøker," sa Annikken
pludselig, som hun forfulgte sin egen tankegang.
„Bøker kan du faa hos mig," sa faren.
„Aa, jeg har læst alle de du har, far, Oehlenschlägers
tragedier og alle de paa den øverste hylden din —"
„Ja ja, barn, jeg byr hvad jeg har —"
— „Igrunden kan jeg nu ikke rigtig like," sa prestefruen,
da hun og hendes mand var blit alene, „at Tilda er ute saa
sent hver eneste aften, det er jo gammel skik her i byen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
