Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
nikken, „ingen snakket til mig, og ikke et menneske bryr sig
om enten jeg er med eller ei."
„Jeg bryr mig om det," sa Maren Anne muntert.
„Ja, jeg kan gjerne være med, men nu skal dere bare se
at det er akkurat det samme enten jeg er med eller ei," sa
Annikken.
Ebbas toilette tok meget lang tid deroppe paa kvistværelset.
Maren Anne tok det overordentlig rolig, men Tilda var litt i
en feber for at kusinerne skulde ta sig ut til sin fordel, forat
Elly og Milly rigtig kunde beundre den fine slegt.
Der var fire vogner i følge. De kjørte chausséen langsmed
fjorden, som skar sig ind i landet.
Dypt dernede det mørke, stille vand, ret op for veien laa
granskogen og suste i havbrisen. Per Krafft kjørte i vogn med
Ebba og Tilda. . Maren Anne og Annikken med nogen av de
andre damer.
Der var latter og rop fra den ene vogn til den anden. Per
Krafft gik med punscheflaske og skjænket, naar hestene skulde
hvile.
Per Krafft og Ebba holdt det gaaende med moro og latter,
saa Tilda følte sig litt tilsidesat, men hun vilde jo ikke egentlig
la sig merke med det heller. Det var jo frygtelig morsomt at
de allesammen kunde faa se hvilke rike, nydelige kusiner hun
hadde. For tænk, Ebba hadde virkelig diamantarmbaand!
Annikken sat der alvorlig og angret paa at hun var blit med
paa turen. Nu var det næsten fjorten dage siden hun hadde
set Lina Græsvig. Mon hvad hun tænkte om hende!
Den lille rare Lina Græsvig, som sat i bedehuset og ventet
paa at bli vakt!
Annikken var blit aldeles taus, selv Maren Anne kunde
ikke mere faa hende paa glid.
Der var de fremme paa den gaard hvor de vilde ta ind.
En stor, hvit gaard paa et stort, grønt, aapent jorde.
De fire vogner svinget med en viss eleganse op foran
indgangsdøren, og der blev liv og munterhet paa det stille tun.
Ebba og Maren Anne var gjenstand for den mest utsøkte
opmerksomhet. Ebba trillet og lo, og Maren Anne var fornem
og nydelig. Iversen, lysegraa klædt og letvint, lespet og hvisket,
og Mosling forsikret i enrum til de andre herrer om Ebba og
Maren Anne: „Super fin vare, første sort, tre stjerner."
Men det var nu maate ogsaa paa Ebbas koketteri, tænkte
Tilda. Hun lot jo hverken Per Krafft eller Rode i ro et øieblik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
