Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
„Det var sgu kjækt gjort at suge ut det saaret," sa doktoren.
„Hende vil jeg se," befalte madam Tausen, „du skal faa
hende hit, Per —"
„Du har set hende hundrede ganger," sa Per.
„Ja jeg vet godt at hun er styg," sa tante Tausen, „men
jeg vil ta hende i handa og takke hende, Per — du takket
vel pent, Per —"
„Jeg vet ikke," han stirret ut for sig, „kanske gjorde jeg
det ikke med ord."
Det drog ut inden madam Tausen fik snakke med Annikken.
Det var likesom Per var sky og ikke vilde be hende. Saa
kom der en dag et brev op i prestegaarden til Annikken.
„Kjære frøken.
Jeg er bare en gammel kone, men endda har jeg likesom
et hjerte, og det hjertet sier mig at du er guld fremfor andre,
og det var ikke andet end at jeg vilde takke for Per, min
skyldige tak, og liker du munker, saa kom ieftermiddag.
Madam Tausen."
Da Annikken fik dette brev, blev hun saa genert at hun
ikke var at formaa til at gaa derned alene.
Ja, hvis Maren Anne vilde følge hende saa —
Men Maren Anne fulgte hende bare til den gamle snirklete
indgangsdør og puffet hende ind, og der stod madam Tausen
og tok imot hende.
Der kom Per Krafft ogsaa. Annikken hadde aldrig set ham
saa underlig genert før.
„Og denne vesla er det jeg kan takke for gutten min," sa
madam Tausen og la en bred haand paa hver av Annnikkens
skuldre, „du er en grepa jente er du, der du staar, Vorherre
sender slike imellem — her har du handa til tak."
Saa maatte Annikken smile, og saa spiste de munker og
syltetøi. Men Annikken talte ikke stort, det var madam Tausen
som holdt samtalen vedlike.
„Det var pike for dig det, Per," sa tante Tausen med det
samme Annikken var forsvundet gjennem døren.
„Ja synes du ikke hun lignet mit ideal, tante Tausen," sa
Per, „du vet slanke lemmer i sjøgrøn silke —"
„Aa hold munden," sa tante Tausen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
