- Project Runeberg -  Inger-Johanne-bøkerne og andre fortællinger for gutter og piger / IV. Fire kusiner. Annikken Prestgaren /
145

(1915-1916) [MARC] Author: Dikken Zwilgmeyer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

til nu for tiden, Tausen, hvorfor greier de det ikke likesaagodt
frem for hele fjæset, Tausen?"

Det var et vanskelig spørsmaal for Tausen at besvare, der
han sat paa sjalet.

„De kunde vel ikke se da," sa han tilslut.

„Aa du da — men jeg bare spør jeg, om inte Per er basen
av dem alle — Tausen?"

„Han er ikke værst," sa Tausen.

„Jeg skulde mene det," sa madam Tausen, „se hvor letvint
han er, akkurat som jeg skulde se mig selv — og allesammen
vil de ha fat paa ham, kan du vel se, det er gut det, og ham
kan du takke mig for, Tausen —"

„Javel," sa Tausen.

„Der er Annikken ogsaa," vedblev madam Tausen, „du ser
den brede, hun som gaar alene, Prest-Annikken, Tausen."

„Jeg kjender a nok," sa Tausen.

„Det var hende som reddet Per da han blev bitt av
hugormen."

„Ja, det var jo det."

„Hvis hun og Per kunde bli et par, skulde jeg lægge mig
rolig i graven, rigtig inderlig rolig skulde jeg ligge, ellers
kommer jeg igjen og klyper dere allesammen," sluttet madam Tausen.

Tausen spyttet i græsset, men sa ingenting.

„Ja, du spytter du, men jeg har nu ret allikevel, jeg. For
naar du spytter slik, vet jeg godt hvad du mener — du mener
det er noget tøv det jeg sitter og sier, men jeg vil bare spørre
dig om hvorledes det hadde gaat dig, hvis du ikke hadde hat
slik forstandig kone —"

— Alle de unge herrer vilde staa ombord, de unge piker
hadde leiret sig oppe paa en hei i flok og følge. Der var
mange smaapiker ogsaa, som syntes det var kjækt at være
med de ældre; allesammen lo og snakket.

Paa hele opturen med dampskibet hadde Ebba holdt Per
Krafft og Rode borte i det allerytterste av forenden, mens alle
de andre hadde opholdt sig agterut.

De unge piker hadde skumlet sig imellem noget ganske
enormt. De hadde igrunden ikke talt om andet hele turen.

„Det er det værste jeg har oplevet," hadde Elly sagt.

„Ja det er i den grad," sa Milly.

„Tænk saadan er damerne ute i verden," sa Karen Jensen
med hvite øienbryn.

10 - Dikken Zwilgmeyer. IV

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:03:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ingerjohan/4/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free