Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
spilt, som en stor snehvit fugl med spilte vinger paa det
skinnende vand. Annikken strøk like tæt forbi den i sin pram.
Da hun skulde se til, sat Per Krafft alene ved roret. Han var
i skjorteærmer, og hatten langt bak i nakken.
„Nei er det dig," ropte han, „hvor skal du hen?"
„Aa — ingen steder —"
„Skal jeg ta dig paa slæp —"
„Det var bedre jeg tok dig da," sa Annikken, „du kommer
jo ikke av flekken."
„Kom op her, saa tar vi prammen paa slæp," sa han igjen.
Annikken tænkte sig om. „Aa nei," sa hun tilslut.
Han bad hende igjen. „Nei, jeg har rodd ut for at være
alene," sa hun langsomt. 1 samme øieblik hun hadde sagt det,
angret hun det, det var vist uhøflig.
„Aa pyt," han lo — „jeg er da næsten ingen jeg."
Uf nei, tænkte Annikken, jeg vil ikke op i baaten hans,
for jeg vet ikke hvad jeg skal snakke om. „Farvel da," sa
hun høit.
„Du Annikken," han Iænte sig utover rælingen — „er du
vond paa mig?"
„Nei."
„Du — har du syntes jeg har været lumpen i den sidste
tid ogsaa?"
„Nei," hun skaatet og vilde ikke se paa ham, saa saa hun
hurtig bort paa det brune, ivrige ansigt mot det hvite seil.
„Jeg har angret forfærdelig paa at jeg gik op til dig dengang,"
sa hun stille.
„Det skal du ikke angre paa," sa han. Saa vilde ikke han
se paa hende heller. Baatene fjernet sig mere og mere fra
hinanden.
„Du Annikken," sa han igjen —
Ja —"
„Nei, det kan være det samme —"
Annikken saa paa ham, al hendes generthet var et øieblik
likesom strøket av hende likeoverfor ham. Hun smilte og saa
ham helt ind i øinene, hvad hun ellers ikke kunde.
„Skal jeg hilse i byen," sa hun muntert, „du kommer ikke
ind til byen før midnat du paa denne maaten."
Han svarte ikke, bare saa paa hende. Annikken tok
spænd-tak mot prammens bund, og rodde indover saa det fosset. Hun
blev saa glad med én gang. Du, hvor godt hun likte Per
Krafft — næsten bedst av alle mennesker — men det maatte
ingen i hele verden vite.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
