Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Annikken holdt ned mot dem. De ropte da hun kom nærmere.
Prammen var halvfuld av vand, og de hadde en stor bør med
flis agter, og konen orket ikke at ro længer.
Før Annikken naadde dem, gik prammen rundt, og konen
og barnet laa begge i vandet. Hun fik forholdsvis fort gutten
trukket op, men konen var det hende ikke mulig at faa tak i.
„Ro efter mig," sa hun til gutten. Og saa sprang Annikken
paa sjøen.
Hvorledes det gik for sig vet ingen, men Annikken og konen
blev begge borte.
Gutten i baaten blev set fra Vasviggaardene og fik hjælp
der. Han fortalte.
„Hun sprang like lukt paa sjøen og svømmet efter a mor,"
graat gutten, „siden saa jeg bare fletten paa hende Annikken
en gang."
Manden paa Vasvig kom med budskap op paa prestens
kontor. Han stod saa stilt indfor døren.
„Jeg har nok en ting at melde," sa han lavt.
„Sit ned, sit ned, Anton Vasvig," sa presten venlig.
„Presten faar ta det rolig, for en vet jo hvem som sender
døden."
„Hvem er det, Anton Vasvig?" Prestens stemme var klar,
men den skalv.
„Det er dattera Deres, hende Annikken, dem kalder."
„Er hun død?"
„Ja — hun ligger i sjøen ret ut for Vasviggaardene."
Det var akkurat to timer efter hun var rodd avsted for at
røre paa de kraftige armene sine.
Hele huset var i en jammer. Guttene og Magna graat ikke,
de hylte, kastet sig over moren og faren:
„Det er ikke sandt, si at det ikke er sandt, Annikken som
var saa græsselig snild."
Faren strøk dem stilt over haaret, men indi sig tænkte han:
Og altid skal man ofre det kjæreste.
Der blev soknet efter hende, og hun blev straks fundet.
Hun stod næsten ret op og ned i vandet indved et litet skjær
med fast foldede hænder. Konen hun hadde ofret sit liv for
at redde, fandt de ikke. Hun var tat av strømmen og ført
tilhavs.
Det var et stort følge som fulgte Annikken Prestgaren.
Koner og barn og sjøfolk, og foran kisten blev der baaret to
store flag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
