Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
vogn med en liten gulblak hest og en mager, gammel kjøregul
med indfaldne kinder og en skarp, ildrød næse, men med en
mine som en førsteminister. Han lænet sig i en flot stilling
med det ene ben over det andet mot svenskevognens ene hjul.
Den skikkelige dame med hakebaandene hadde været ute
paa perrongen flere ganger, holdt sig for ørene for blæstens
skyld, og kikket baade nordover og sydover, som hun ikke var
rigtig sikker paa fra hvilken kant det ventede tog skulde komme.
Ret som det var, var hun henne hos den ventende minister
borte ved vognen.
„Det varer længe, Laurits," sa hun.
„Javel, frøken," sa han uten at forandre stilling.
„Det blaaser svært, Laurits," sa frøkenen anden gang.
„Javel, frøken."
„Det blir længe at vente, Laurits," kom frøkenen tredje
gang.
„Javel, frøken" — med aldeles uforstyrrelig ro.
Saa var den ventende dame gaat ind igjen i venteværelset,
og endelig kom toget brusende.
Det saa ut som det vilde styrte forbi den enslige station
med larm og megen støi; men det stoppet allikevel op like
utenfor den lille perrong, hvad der forekom frøkenen som et
helt kunststykke av togføreren, slik fart som det lange tog
hadde —.
Et par kupédører blev smeldt op.
„Tre minutter — tre minutter" — ropte konduktøren.
Ut av den ene kupédøren kom en bondekone med to
flisekurver og to spand. Hun sat fast i døren med al sin bagage.
Inden hun kunde komme sig løs, kom der en plædtul, kastet
av en usynlig haand inde i kupéen over hendes hode og dalte
i en stor bue ned paa perrongen, mens en stemme fra en endnu
usynlig person ropte:
„Skynd dig da, somla" —
Bondekonen med al sin bagage var endelig kommet sig løs
i den trange kupédør og steget besværlig ned de to tre trin.
Bakefter hende kom i et eneste hop en liten tretten aars pike
aldeles kalikorød av varmen i den overhetede kupé, med en
lys, tung flette nedover ryggen og en overordentlig smilende
mund. Det var forresten ikke frit for at hun ogsaa hadde en
hel masse fregner. Ellers lignet hun mest en liten tyk, lyserød
rosenknop som endnu ikke hadde begyndt at lette paa et
eneste blad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
