Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
som smaa brune øer, der flot allesteder i hendes ansigt. Øinene
var mørkebrune og søvnige, og undermundeu stod sterkt frem.
„Vent nu litt, saa skal du se du skal nok befinde dig vel
blandt os, lille Else Beck," sa frøken Lybæk venlig — „Dina,
du læser bordbøn."
Den yngste av de to førlatne søstre med de store, bløte
kinder læste med utydelig, litt læspende stemme.
„Dina — jeg har ikke sagt dig en, men mangfoldige ganger,
at du maa hæve din stemme; den lyder som du befandt dig
under tyve ederdunsdyner."
Dette syntes lille lattermilde Else Beck var saa morsomt,
at hun lot som hun mistet sin serviet for at faa anledning til
at komme under bordet og rigtig le ut. I samme øieblik var
Hervor ogsaa under border. Der lo de til hverandre,
spræng-røde i ansigtet et eneste sekund. Saa maatte de op til
overflaten igjen.
Efter bordet ståk Hervor sin arm ind under Elses.
„Skal vi gaa en tur i haven?"
Jo, Else var meget villig.
„Er du ogsaa lattermild?" spurte Hervor.
„Uf ja, skrækkelig," sa Else.
„Du kan tro vi faar grusom mat her," sa Hervor.
„Er det mulig," sa Else, „hvilken mat er værst?"
„Brødsuppe om lørdagen — jeg faar den simpelthen ikke
ned."
„Hvad gjør du med den da?"
„Jeg maa jo spise den."
„Men du sa jo at du ikke fik den ned."
„Du skjønner da, at hvis jeg kunde gjøre som jeg vilde, fik jeg
den ikke ned — — og kaffen efter middagen er ogsaa fæl."
„Drikker du den da?"
„Nei den slaar vi paa blomsterpotterne" —
„Aa gid," sa lille Else Beck.
Det var nok meget rart her. Else stirret fra siden av paa
den lille spidsnæsede Hervor, som gik der og fortalte og fortalte.
Om frøken Olsvig, som var saa „overordentlig lumpen" at
hun tællet sukkerstykkerne, og frøken Lybæk som klædte sig
saa „grinagtig latterlig", og kapellanen som læste religion med
dem med bomuldsdotter i ørene.
„Han er saa krampagtig latterlig med vandblaa øine, og
endda er Marena indtat i ham og er gudelig av bare indtathet,"
sluttet Hervor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
