Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Fru Marcussen gik med røde kappebaand som var farvet
i anilin, og blaatøisforklæ om sin lille hyggelige, runde figur,
og ute i kjøkkenet stelte husjomfruen, Amalie Ladgaard.
Lad-gaard var ogsaa liten og tyk med en rund liten kakemund og
et ubevægelig ansigt der hun stod og skvalpet med melk borte
paa kjøkkenbænken. I dette stille, gamle hus var det
tvillingene rumsterte.
De var ikke beslegtet med gamle Marcussens. Forældrene
døde like efter hinanden, og de to smaa treaarsgamle piker
stod komplet alene. Saa var det gamle Marcussen hadde sagt:
„La dem komme til Demmen, her er da rum nok."
Og de blev sendt med en eneste gang likesom to andre
pakker. Nu var de jo ikke saa viljeløse længer, men akkurat
lik to vilde fugler som ingen raadde med.
„De er ikke uten egenskaper, og liv er der jo ved dem,"
sa gamle Marcussen.
Naar det ståk dem, var de snilde mot bedstefar og
bedstemor Marcussen, som de kaldte dem, men naar det ikke ståk
dem, saa gjorde de hvad de vilde.
Der kom altsaa Hervor og Else for at kjøpe egg; gamle
Marcussen stod ute paa tunet, og der kom tvillingene
stormløpende som to vilde foler.
Hervor førte ordet: „Om de kunde faa kjøpt et snes egg."
„Spør Ladgaard," sa Marcussen, han var en mand av ikke
mange ord.
Ja, Ladgaard var ikke uvillig, men hun maatte naturligvis
vite hvad de eggene skulde brukes til.
Da tvillingene hørte at de skulde ha hemmelig
eggedosis-lag, skrek de i munden paa hinanden:
„Vi kommer ogsaa."
„Det er ikke før ti om aftenen," sa Hervor.
„Vi vil," sa de begge to. Og saa var der ikke et
men-meske som kunde faa dem fra det.
Ole kom meget hemmelighetsfuld med sukker, og alt blev
forberedt. For at undgaa nogensomhelst mistanke, skulde
eggedosisen slaaes i vaskevandsbollen, og Jutta skulde staa som
forpost ute paa loftet for at varsle kommende farer.
„Ja, men er det ikke leit for hende at staa der," sa Else.
„Det er hun vant til," sa Hervor, „for Jutta er saa flink
til at lytte."
Jutta gjorde ingensomhelst indvending, hun var næsten litt
kry av sin flinkhet til at lytte, og fandt det ganske i sin orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
