Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
til det, virket det pudsig. Hervor og Else saa det naturligvis
øieblikkelig, og Hervor begyndte straks at skubbe sig frem og
tilbake paa sin stol og knise til de andre.
Anne Katrine kastet et hurtig blik paa hende, men opfattet
ikke hvad det egentlig gjaldt.
Ved middagsbordet fik Anne Katrine sin plads ved farens
side oppe ved bordenden hos frøken Lybæk.
„Hvorledes" skal jeg nu gjøre med det der?" sa skomakeren
da han saa blomstene i servietten.
„Far er nok ikke vant til at faa blomsterbuketter," sa Anne
Katrine, „den er til dig fra frøken Lybæk."
„Tak det er formeget," sa hendes far, „jeg er bare en simpel
mand jeg, frøken Lybæk."
„De er en hædersmand, det er det De er," sa frøken
Lybæk paa sin bestemte maate.
„Jeg hadde tænkt at spørre dig om du vilde ha en cykkel,"
sa faren ved bordet til Anne Katrine.
„Aa far," sa Anne Katrine straalende, „aa du kan vite det
vilde jeg forfærdelig gjerne."
„Saa kunde du sveise rundt naar du hadde tid for lekser
— for de andre unge damer har vel hver sin?"
„Aa langtifra," ropte de alle, „ingen av os har."
„Nei jasaa da," skomakeren skubbet sig svært frem og
tilbake paa sin stol, „det var nu ikke større saken om at gjøre,"
ny skubbing, „end at jeg kunde kjøpe to, saa kunde den anden
likesom høre skolen til —"
„Aa gid, for moro," ropte de alle.
„Kan jeg virkelig ta imot et saa storartet tilbud," sa frøken
Lybæk.
„Saa fik Anne Katrine følge ogsaa, naar hun tok sig en
tur," sa han, likesom for at undskylde sin store gave.
„Det er virkelig mere en storartet," sa frøken Lybæk
straalende, „hvad sier dere, smaapiker?"
„Aa, saan rasende snild far du har, Anne Katrine," ropte
nogen.
Anne Katrine smilte lykkelig — ja, det visste hun nok
i forveien.
„Jeg har jo ingen anden glæde i verden end denne
jentungen," sa faren henvendt til frøken Lybæk, „det er likesom
hende jeg lever for, og hun skriver støtt og stadig at hun har
det saa godt her, og at de alle er saa snilde, og at hun er saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
