Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
spaserte ind i skogen, satte sig paa moseteppet, og inden en
time var gaat, visste de alt om hinanden. Maria var bare et
aar ældre, og allikevel talte hun til Else som en voksen til en
liten pike.
„Jeg gruet for norske unge piker," sa Maria, „jeg trodde
de bare arbeidet og læste og var fornuftige — og jeg er blot
et solbarn, det sier min mamma — men du er slet ikke
fornuftig og kold," sa Maria — „gid vi kunde være sammen
bestandig, jeg skulde være saa snild mot dig, og du skulde være
min søteste veninde."
Saa begyndte hun at fortælle om sit hjem, om
tyrefegtnin-gene; hendes øine glødet, hun var bare liv, hun fortalte om
de unge herrer, om operaer og optog og kirkefester. — Else
indsuget begjærlig alt hvad hun fortalte. Alt det hun gik og
digtet her hjemme i sine enlige tanker, kom nok ikke op mot
den store, rike virkelighet. Og alt dette hadde Maria set!
Men saa kom Else til at tænke paa at alle de andre nok
ogsaa gjerne vilde høre Maria fortælle og være sammen med
hende. Hun foreslog de skulde hente de andre.
„Nei," sa Maria og gjorde en grimase, „vi vil være alene,
du er den søteste — de andre var nogen —"
Hun fuldførte ikke sætningen, men satte en haanlig mine op.
Og Else følte sig likesom smigret, og de var i skogen i
timevis alene.
Slik gik det hele dagen. Maria vilde ikke være sammen
med nogen anden end Else. Frøken Lybæk forsøkte at faa de
andre med, men Maria smøg unda som en katunge og drog
Else med sig.
Else var aldeles fortryllet av dette fremmede,
indsmigrende. Ikke et sekund hadde hun den dagen tænkt paa reisen
hjem eller paa brødrenes fregnete fjæs, som hun før hadde
glædet sig saa umaadelig til.
Den næste dag gik det likedan, Maria plukket liljekonvaller
og pyntet Else med silkebaand i haaret — til de andre talte
hun næsten ikke, bare saadan i forbigaaende og likesom
likegyldig.
Og de andre skumlet umaadelig.
„Det er virkelig ogsaa maate paa at gjøre sig til," sa
Kristiane, „jeg synes det er væmmelig."
„Tænk, idag har Else bjerkeløv paa haaret," sa Hervor,
„ha, ha —"
„Det er Else som trækker hende med," sa Jutta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
