Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
amerikanske tanten ikke viste sig, blev de kjed av at sitte der
og vente.
Idet de gik opover skogstien, der hvor solen stekte mellem
orekrattet, og stien var steil, hørte de pludselig en stemme
høiere oppe.
„Riv ikke armene mine av led da, tvillinger."
Og saa en trillende tvillinglatter efterpaa. Der kom de
sættende nedover, arm i arm, saa de knapt fik rum paa den
smale sti mellem orekrattet; en endnu ung, høi, stor dame i
midten og en tvilling under hver arm.
Der stoppet de op, og den høie, velvoksne dame med de
lystige øine ropte:
„Nei se, hvor mange ungdommer."
„Det er vores tante Dora," sa tvillingene straalende.
„Bevare mig vel" — tante Dora saa fra den ene til den
anden, begyndte paa rækken igjen og saa paa nyt paa dem
alle — „bevare mig vel, hvor meget kjækkere unge piker er
i Norge nu end i min tid — det kan jeg like, bær hodet høit,
se frit ut i livet, og vær dere selv — du milde himmel, hvor
generte vi var i vor tid, vi puttet os væk, og det var saavidt
vi fik trykket ja og nei ut av os naar nogen værdiget os et
ord —"
De kneiste og lo og saa paa hinanden alle de unge. Hun
var vist aparte rar denne tanten.
Saa et øieblik efter ropte tante Dora:
„Nei, nu har jeg gaat med otti punds vegt i hver arm siden
klokken otte idag, nu orker jeg ikke mer —"
Hun gjorde sine armer fri for tvillingene og gjorde nogen
store armbevægelser likesom for at strække armene, men da
hun saa at tvillingene fik en sørgmodig mine, klappet hun dem
paa de gulhvite hoder:
„Jeg er græsselig glad i dere — græsselig glad — men
ethundre og seksti pund orker jeg ikke en hel dag —"
Øieblikket efter sa hun henvendt til de andre:
„Det maa være en ekstra skole dere gaar paa."
„Ja, den er udmerket," tok Marena ordet paa sin pene,
manerlige maate.
„Ja, den maa være storartet ogsaa, den, efter tvillingenes
ortografi at dømme," sa tante Dora.
„Ha, ha, ha," lo tvillingene.
Saa gik der et lys op for Marena: „Ja, men tvillingene er
jo saa forfærdelig dovne -—"
Tante Dora stoppet op og betragtet sine to niecer. „Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
