Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
for sjøen er friskest. Du spør om lærerinderne er væmmelige.
Nei, ikke frøken Lybæk, hun er altsaa storartet. Den anden
lærerinde er jo ikke noget videre, men det er jo sjelden
lærerinder efter min mening. Men hun er ikke værst, men har
lyst at fisle, hvilket jeg synes er under min værdighet. Men
tænk, at du alt skal reise først i juni til England. Da reiser
du jør jeg kommer. Tænk, at du fisket op pinseliljen. Da
glemmer du vel alle mennesker hjemme inden du kommer hjem
igjen. For da faar du se saa mange nye. Du spør om du
maa skrive til mig. Jeg vet ikke hvad jeg skal svare paa
dette, for frøken Strøm satte nogen svære øine paa mig da jeg
fik dit brev.
„Hvem er det fra?" sa hun.
„Fra en gut," sa jeg.
„Vet dine forældre at han skriver?" sa hun.
Saa hadde jeg nær ledd, for jeg syntes jeg saa dig staa i
gangen hjemme med luen i haanden og spørre om du maatte
skrive til Else.
Men jeg glemmer aldrig mennesker, og dit guldhjerte har
jeg i urkjedet, for jeg fik ur da jeg var hjemme, sølvur
med sølvkjede; med jeg haaber at du heller ikke glemmer.
Din Else Beck.
Else hadde spekulert umaadelig meget paa om hun kanske
skulde utelate den sidste tirade, om at hun haabet „han heller
ikke glemte". For kanske det var rart at skrive det. Og
kanske han kunde indbilde sig det at hun gik og tænkte paa
ham bestandig, for det kunde han lægge bek paa at hun ikke
gjorde.
„Blaas i det, jeg skriver det allikevel, jeg," tænkte Else.
Men om natten angret hun at hun hadde skrevet det
allikevel.
Saa satte Else sig til at skrive nok et brev:
Kjære tvillinger.
Nu er jeg da igjen paa skolen efter pinseferierne, og alt
er ved det gamle. Frøken Strøm slaar i pulten og sier: „Stille
nu" — med sit allersureste fjæs — jeg synes hun surner mer
og mer — især siden kapellanen forlovet sig. For det er han
blit, og vi har veddet en chokoladekake om hvordan hun ser
ut, Olava og jeg. Olava sier at hun sikkert er tynd og sint,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
