Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
gjøre to vendinger til stationen med kufferter, og alt var i en
eneste reisespænding og forventning.
Allesammen fik hver sin store buket fra haven, og der kom
toget brusende og tok dem med.
Like nedenfor haven paa den gamle Demmen gaard gik
toget, og da hang der syv unge hoder ut av kupévinduene, og
der blev viftet voldsomt og ropt:
„Farvel — farvel!"
For dernede mellem epletrærne stod gamle Marcussen med
altfor korte bukser og røkte paa sin lange pipe i solskinnet.
Da han saa viftingen og hørte de unge stemmer, kom han
til at tænke paa tvillingene, og gamle Marcussen spyttet langt
ut og tænkte:
„Det er rigtig rart, slik en kan længes efter slike
ugagns-dyr ogsaa, gaar jeg ikke her og synes jeg hører tvillingene
alle steder, naar de ropte paa det værste, og jeg ikke kunde
ligne dem mest med andet end med to hundehvalper som for
og lekte sig."
Og gamle Marcussen sukket litt, virkelig et ganske ordentlig
suk. Saa kom han til at huske paa at han egentlig var gaat
saa langt ned i haven for at se om det store, gamle træet med
løkeplerne hadde meget frugt iaar.
„Ja sandelig, det saa ikke værst ut — rigtig inderlig mange
saa det ut til at bli — disse eplerne var tvillingene gale efter,"
tænkte saa gamle Marcussen — „ja iaar faar vi da ha dem
i ro."
Men endda Marcussen fik beholde alle sine løkepler i ro
den sommer, saa var det virkelig likesom han sukket igjen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
