Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Ja det skulde jo være noksaa interessant — ikke for
spillingens skyld, men fordi det maatte være gildt at komme ind
til den nydelige spillelærer Padovsky og fru Padovsky.
Padovsky ser nemlig ut som en fordreven serbisk fyrste
med sorte flagrende lokker, ellers har han en umaadelig svær
bakdel, som han vrikker paa naar han gaar. Hans kone kan
mindst være fra Montenegro — slikt ansigt har hun. Derfor
kan dere vite at det var spændende at komme ind i huset ti!
de utenlandske menneskene.
Saa bodde de tilogmed i jomfru Frettelands hus. Endda
jeg hadde gaat forbi jomfru Frettelands hus hver eneste dag,
har jeg aldrig sat min fot indenfor hendes gatedør. For jomfru
Fretteland er likesom menneskesky, sier folk.
Engang saa jeg et glimt av et gult, smalt ansigt mellem
oleanderne i hendes vindu, hun saa akkurat ut som en gul
aand. Derfor var det snodig at komme ind i det rare huset,
for jomfru Frettelands skyld ogsaa.
Det var en fredag eftermiddag sent i september, jeg husker
det godt, jeg stod med min noteskole utenfor jomfru Frettelands
mystiske gatedør. Huset er gammelt og graat og lavt, vinduene
ligger like ned mot jorden.
Det store lod paa hendes gatedør, slikt som de bruker i
rigtig gamle hus, støtte mot gulvet med en dump lyd — der
stod jeg i gangen. Gamle morkne trævægger, og en fælt
stram lugt av klipfisk og smult og alt mulig vondt ellers.
Padovsky med det serbiske fyrsteansigt stod i den låve dør
ind til stuen.
„Værsaainderligartig at spasere indenfor." Jeg var saa
inderlig artig og spaserte ind i et stort lavt værelse. Der lugtet
ikke fuldt saa vondt som i gangen, og sandelig min hat, der
stod bokholder Feiring og hadde time i fiolinspil. Her var jeg
dumpet heldig op i det.
„Man er kommet litt tidlig," sa Padovsky, „man vil maaske
være saa artig at vente et øieblik."
Det var mig han mente, skjønner dere. „Man" var meget
villig til at vente. Mor hadde sagt at jeg gik altfor tidlig, men
jeg var saa nysgjerrig efter at komme ind til Padovsky, at jeg
ikke kunde vente længer.
Det var som sagt et stort værelse med næsten ikke møbler
og graat malet gulv, som er meget trist efter min formening.
Utenfor i jomfru Frettelands have laa de vaate syrenbusker like
ind paa vinduet. Du store verden at bo her bestandig — tænkte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
