Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
I samme sekund fru Padovsky hadde lukket døren efter sig,
kom der et gyselig skrik derutefra. Padovsky gjorde to hop
mot døren, saa lokkene flagret i luften efter ham, og Feiring
og jeg var like i hælene paa ham. Jeg maatte jo se hvad det
var for noget.
Det var et bitte litet kjøkken — det saa ut for mig, der
stod bak de to andre, som det var et eneste ildhav, hele
kjøkkenet.
„Det tok varme i smultgryta," hylte tjenestepiken, hun stod
trykket op i en krok og storskrek.
Fru Padovsky skrek, og spillelæreren skrek — men saa
kom Feiring: „Avveien," ropte nan, heldte først én bøtte vand,
og saa én til op i den brændende smultgryte.
Han var igrunden flinkere til det end til at spille
morgensange. Det sprutet og hvislet, ildsøilen faldt sammen, og det
røk og lugtet bestialsk.
Men i farten hadde Feiring revet ned to-tre spekefjæler
med fattigmand som stod færdig til at stekes. Der laa de i
sot og vand og svømmet paa gulvet.
Nei, det saa altfor sørgelig ut, jeg begyndte at plukke dem
op igjen, tørket av dem og la dem paa fjælene igjen.
Feirings øine stod paa kryds og tvers bare av forvildelse
— for i værelset ved siden av hadde fru Padovsky vist
krampe-graat eller noget slikt. Der stod vi i det lillebitte, sotete,
lugtende kjøkken.
Jo det var en nydelig musiktime!
Piken var forsvundet, fruen graat og graat, og ingen
Padovsky kom.
„Hvad skal jeg gjøre," sa Feiring like forvildet i øinene —
„min fiolin og mine noter er jo derinde —"
„Vi kan jo gaa sammen," foreslog jeg, „for min noteskole
er ogsaa der — forresten skal jeg jo ha time —"
I samme nu aapnet døren til den mørke gang sig, og et
gult, smalt ansigt og to store hornbriller stod i den låve dør.
Nei nu var jeg heldig — tænk det var jomfru Fretteland!
„Hvad er det som gaar for sig her i huset i eftermiddag,"
sa jomfru Fretteland med en underlig, sprukken stemme.
„Ingenting, jomfru Fretteland, aldeles ingenting," beroliget
Feiring, „blot et litet uheld som alt er over; De kan gaa rolig
og lægge dem."
„Lægge mig — jeg lægger mig naar jeg selv vil, —" sa
jomfru Fretteland borte i den låve dør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
