Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Christian Frederik Ingerslev : Nekrolog af Overlærer F. E. Hundrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1828); i Efteraaret 1826 blev han Alumnus paa Ehlers’
Collegium, som han i Mai 1827 ombyttede med Borchs
Collegium, hvor han forblev til Juni 1829. For dette Collegium
udgav han i 1828 en lille Disputats (Observationes in locos
aliquot Ciceronis), som han forsvarede paa Collegiet den
27de Juni. Dette er hans første trykte Skrift. Han havde
imidlertid besvaret det af Universitetet i 1826 udsatte historiske
Priisspørgsmaal „Om de Underhandlinger, ved hvilke de
byzantinske Keisere, i Tidsrummet fra 1300 til 1453, stræbte at
erholde Hjælp af de latinske Christne imod Tyrkerne“, og vandt
i 1827 Universitetets Guldmedaille for denne Besvarelse. Den
1ste April 1828 blev han Lærer i den kjøbenhavnske
Borgerdydskole (indtil 1ste Jan. 1832); han underviste her ligesom paa
Christianshavn i Latin og Græsk, begge Steder fordetmeste i
de øverste Classer. I November 1828 blev han ansat ved
Metropolitanskolen som Vicarius for daværende Overlærer
H. A. Kofod, hvis Fag, Historie og Geographi, han overtog.
Efter dennes Død (30te April 1829) blev han 6te Juni s. A.
udnævnt til Adjunct ved Skolen.
Men midt under denne practiske Virksomhed havde han med
sin sædvanlige energiske Flid stadigt havt sin philologiske
Embedsexamen for Øie. Den 26de September 1829 underkastede han
sig den theoretiske Examen med Charakteren laudabilis, og den
30te Septbr. 1830 aflagde han samme Examens praktiske Prøve
med Charakteren laudab. unanimi consensu.
Den 5te Mai 1830 indgik han Ægteskab med
Charlotte Marie Phister, født 25de Juni 1805 i Kjøbenhavn,
en Datter af cand. philos., Skolelærer, siden Klokker ved
Helliggeistes Kirke Ludvig Harboe Phister, født 11te Octbr. 1779,
der endnu lever i sit 89de Aar, og afdøde Hustru Christine
Maria Zahrtmann. Med hende levede han til sin Død i det
skjønneste og lykkeligste huuslige Liv, som stedse var beaandet af
den gjensidige inderlige Hengivenhed og Kjærlighed, der havde
stiftet dette Ægteskab, og med hende havde han fire Sønner og
tre Døttre, af hvilke han dog atter ved Døden havde mistet en
Datter og en Søn. Man maa have seet Ingerslev i sin
Families Kreds, glad og lykkelig i dens Lykke, hengiven og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>