Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Åhus - Åkarpsloven - Aaker, se Aker - Åkerberg, Erik - Åkerblad, Johan David - Aakerbær - Åkerhjelm - Aakerlauk - Aakersviken - Aakirkeby - Aakjær, Jeppe - Aaklæde - Aakre - Ordbøgerne: A - aag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Åhus, havneplads i Sverige, i det nordøstlige Skåne
(Villands herred, Kristianstads län), ved den nordlige af
Helgeåens to mundinger. Herfra sydover er kysten
uden skjærgaard. Jernbaneknudepunkt. Ruiner af det
befæstede slot « Aasehus ». 1400 indb.
Åkarpsloven kaldes i Sverige, efter forslagsstilleren
rigsdagsmand Pehrsson Åkarp (Skåne) en lov af juli
1899, hvis hensigt er at yde arbeidsvillige personer
samme beskyttelse ligeoverfor den blotte trusel om vold
— navnlig fra streikende fagfællers side — som
ligeoverfor selve voldsøvelsen. Da loven ansees som et
indgreb i arbeidernes ret til solidarisk organisation, har
den sat meget ondt blod. Den er imidlertid kun sjelden
blevet bragt i anvendelse. Der er gjort flere forsøg paa
at faa den ophævet.
Aaker, se Aker.
Åkerberg, Erik (i860—), dirigent for det
Filharmoniske selskab og Bellmanskoret i Stockholm, har
komponeret for orkester, violin, piano og sang, deriblandt større
stykker som «Prinsessen og svenden», «Tornerose» m. fl.
Åkerblad, Johan David (1763—1819), sv.
oldgransker, fortolker af fønik. og ægypt. indskrifter.
Aakerbær (rubus arcticus), en hos os væsentlig i
Nordland og Finmarken voksende liden plante, bekjendt
for sin mørkerøde, bringebærlignende frugters fine aroma.
Den tilhører rosefamilien (rosaceæ), har 3-koblede blade
og røde blomster.
Åkerhjelm, sv. adelsslegt, hvis oprindelige navn var
Agriconius; den skriver sig fra Åkers socken i Nyköping
län og er udgaaet fra bondestanden. Slegtens første
adelige medlem var Samuel A. (1639—1702), der, efter at
have været diplomat, gik ind i embedsverket og sluttelig
1697 blev generaldirektør for postvæsenet; han var 1679
blevet ophøiet i adelsstanden. — Hans søn Samuel Å.
den yngre (1684—1768) var en af Sveriges mest
fremragende statsmænd i det 18 aarh. og medlem af
regjeringen 1739—47. — Hans sønnesøns søn Johan Gustaf
Nils Samuel Å. (1833—1900) var 1856—63 diplomat,
kastede sig derefter ind i politiken og indvalgtes, efter at
have været medlem af regjeringen fra september 1874
til mai 1875, i rigsdagens førstekammer, hvor han sad,
indtil han sommeren 1889 blev først udenrigs-, senere
statsminister. Fra denne stilling trak han sig tilbage
10 juli 1891 som følge af en ytring til medlemmerne
af førstekammer om at «tala svenska åt både öster
och väster». Fra 1895 indtil sin død var han atter
medlem af førstekammeret, fra 1898 som ordfører i
konstitutionsudvalget; han var strengt konservativ. —
Albert Lars Evert Å. (1846—), friherre, af en yngre
linje af familien, embedsmand og politiker, var 1888—89
medlem af regjeringen, deltog i dette sidste aar i
forhandlingerne om en revision af bestemmelserne
angaaende Norges og Sveriges indbyrdes handels- og
skibsfartsforhold. Efter at være gaaet af som statsraad indvalgtes
han fra Göteborg og Bohuslän som konservativt medlem af
førstekammer. Siden 1899 er han præsident i kammerretten.
Aakerlauk, pengegræs (thlaspi arvense), et især i
sydlige og østlige egne af landet meget udbredt, uanseligt
ugræs, lettest kjendeligt ved sine indtil neglstore, runde,
flade skulpefrugter. Korsblomstrede (cruciferæ).
Aakersviken (Akersviken), bugt af Mjøsen øst for Hamar.
Aakirkeby, by paa Bornholm, 1195 indb. I A. kirke
findes en merkelig sandstensdøbefont med en gotlandsk
runeindskrift fra slutn. af 13 aarh.
Aakjær, Jeppe (1866—), d. digter, naturlyriker,
besynger i friske og musikalsk seet fortrinlig formede sange,
hyppigst skrevne i dialekt, den jydske natur: «Fri felt»
(1905); «Rugens sange» (1906). Har ogsaa skrevet
fortællinger: «Vredens børn» (1905) og har udg. en
omfangsrig samling breve og aktstykker omhandl. St. St.
Blichers liv. A.s folkelige lyrik er paavirket af den
skotske digter Burns.
Aaklæde, teppe, sengeteppe, den almindelige
betegnelse paa vor folkekunsts geometriske vævning.
Mønstrene er altid sammensat af større og mindre ruder,
stjerner og firkanter i sterke kontrastfarver. De
dekorative motiver, der ofte synes at have høi ælde, er dels
helt primitive, hvor selve tekniken kan have havt
indflydelse paa deres udformning, dels synes middelalderlige
motiver med tydelighed at klinge igjennem.
 |
| Aaklæde fra Hardanger. Udført i sort, hvidt, gult, grønt, rødt; oventil «lynildbord». |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
