Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Aalefaring
- Aalegræs
- Aalejern
- Aalekiste
- Aalekone
- Aalemoder, se Aalekone
- Aalemær
- Aalen (by)
- Aalen (herred)
- Aalepadde
- Aalestranden
- Aalesund
- Ordbøgerne: A
- aande ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af ringe størrelse, fra de halvt gjennemsigtige saakaldte
«glasaal» af 6 à 7 cm. længde indtil yngel paa 10 à 12
cm.; men en naturlig grænse opad kan ikke paavises,
og benævnelsen er derfor anvendelig paa alle under
opgang værende størrelsesklasser.
Aalegræs, bændeltang (zostera), slegt af
aborgræsfamilien (potamogetonaceæ). Det mest iøinefaldende ved
disse vandplanter er de bændelformede blade, som, hvor
planten forekommer i rigelig mængde, danner
undersjøiske «enge» i havvikerne. Hos os 2 arter, hvoraf
z. marina med indtil 1 m. lange blade er almindelig.
Aalejern, et slags lyster, der specielt er beregnet paa
fangst («stangning») af aal.
Aalekiste (aalekar) er den i vore elve oftest
anvendte fangstindretning for aal under dens nedgang til
havet. Den bestaar af en kasse, hvis side er forsynet
med talrige huller eller spalteaabninger, der er saa smaa,
at nogenlunde udvokset aal ikke kan gaa igjennem dem.
Den opstilles ved et fald i elven, helst ved en
brugsrende, der afstænges ved et skraatstillet gitter, ved
hvilket der er anbragt en lukket rende, hvorigjennem aalen
med strømmen føres ind i kassen, hvorfra vandet
undviger gjennem dennes aabninger.
Aalekone (zoarces viviparus), pigfinnefisk af
aalelignende udseende med plump forkrop. 300—450 mm.
lang. Bugfinnerne ganske smaa, sidder foran de store
brystfinner. Ryg-, hale- og gatfinne forenet til en
finnebrem. Farven gulbrun eller graagul, lysere paa bugen.
Paa siderne mørke flekker. Forekommer rundt hele
den Skandinaviske halvøs kyst ved strandbredden ned til
20 m.s dybde. Føder levende unger. Uden økonomisk
betydning.
Aalemoder, se Aalekone.
Aalemær er en især i det sydvestlige Norge til fangst
af aal ved lave fald i elvene anvendt indretning, hvis
form, størrelse og opstilling sees af figuren. Den gjøres
af fletverk; dog er partiet nærmest mundingen stundom
gjort af finmasket garn for at give vandet friere
gjennemløb.
 |
| Aalemær. |
Foruden aal fanges i a. ogsaa anden
nedgaaende fisk, og redskabet kan derved paa sine steder blive
fordærveligt for den udvandrende laksyngel.
Aalen [āl-], by i Württemberg ved elven Kocher.
9 000 indb. Jernverker i nærheden.
Aalen, herred i Søndre Trondhjems amt, 697 km.2
med 2 039 indb., d. e. 3 pr. km.2 Herredet, der svarer
til Aalen sogn under Holtaalen prestegjeld, ligger paa
begge sider af Gula (Gulelven). Inden herredet er mange
gruber, blandt hvilke kan nævnes den høitliggende Kjøli
grube (svovlkis), som man i de sidste aar har drevet
med stor styrke.
Aalepadde, en fiskepaddeslegt (amphinma), med
aaleagtigt, ca. 1 m. langt legeme, 2 par rudimentære ben og
svømmehale. Den aander ved lunger, men beholder
hele livet en aaben gjellespalte. Det Sydlige
Nordamerikas stillestaaende ferskvande.
Aalestranden, store trælasttomter lidt vest for
Fredrikstad, Onsø herred, Smaalenenes amt. 367 indb. Se Græsvik.
|
| Aalesunds omegn |
Aalesund, kjøbstad i Romsdals amt, med 11 777 indb,,
ligger ude ved kysten nord for Aspevaagen paa Nørvøen
og Aspøen. Disse øer adskilles ved det meget trange
sund, Aalesundet, hvorover fører bro, der forener begge
de bydele, som i daglig tale kaldes «udom» og «indom»
sundet. A. havde med sin gode, men lille havn forlængst
afløst det i middelalderen kjendte,
nærliggende handelssted Borgund, da den i
1824 først blev ladested og siden i 1848
kjøbstad. Byens egentlige betydning som
eksport- og handelsby daterer sig fra
sidste menneskealder og staar i forbindelse
med udviklingen af det rationelle havfiske
udenfor Søndmørskysten, som har gjort
A. til hjemstavn for en fiskerflaade af seil-,
motor- og dampbaade, hvis nuværende
værdi kan sættes til henved 3 mill. kr.
Den 23 januar 1904 brændte den gamle,
meget uregelmæssige og saa godt som
udelukkende af træbygninger bestaaende
by næsten fuldstændig af; men allerede
nu (1906) er imidlertid byen for en stor
del gjenopbygget efter en regelmæssig plan.
|
Aalesunds byvaaben.
Baaden med seil og mandskab,
bølgelinjerns og fiskene
sølv; bunden rød,
kronen guld. |
[1]
[1]
aandig — ⓣ geistig - ⓔ spiritual, spirituous - ⓕ spirituel.
aann — ⓣ Saatzeit f, Heuernte f — ⓔ season — ⓕ temps (m) des grands travaux.
aar — ⓣ Jahr n — ⓔ year — ⓕ an m, année f.
aarbøger — ⓣ Jahrbücher pl. — ⓔ annals pl — ⓕ annales f pl.
aargang — ⓣ Jahrgang m — ⓔ year’s course, annual series (set) — ⓕ année f. Se ogsaa aaring, aarvei.
aarhundrede — ⓣ Jahrhundert n — ⓔ century — ⓕ siècle m.
aarti — ⓣ Jahrzehnt n — ⓔ decennary — ⓕ dizaine (f) d’années,
aartusen — ⓣ Jahrtausend n — ⓔ millennium — ⓕ millier (m) d’années; millénaire m.
aarvei — ⓣ Ertrag (m) eines Jahres — ⓔ crop of a year — ⓕ récolte (f) d’une année,
i aarevis — ⓣ jahrelang — ⓔ for years — ⓕ pendant des années (entières),
aarsberetning — ⓣ Jahresbericht m — ⓔ annual report — ⓕ compte (m) rendu annuel; annuaire m.
aarsdag — ⓣ Jahrestag m — ⓔ anniversary — ⓕ (jour) anniversaire m.
aarsfest — ⓣ Jahresfest n, Jahresfeier f — ⓔ annual festival — ⓕ fête (f) anniversaire,
aarsskifte — ⓣ Jahreswechsel m — ⓔ return of the year, new year — ⓕ renouvellement (m) de l’année,
aarstal — ⓣ Jahreszahl f — ⓔ year, date — ⓕ date f.
aarstid — ⓣ Jahreszeit f — ⓔ time of the year, season — ⓕ saison f.
aare I — ⓣ Ader f — ⓔ vein; (i bergv. ogs.) lode ; (i træ) grain — ⓕ veine f; (i bergv.) filon m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 11:06:58 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0014.html
