Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Abattellement - Abaton - A battuta - Abauj-Torna - Abb., se Abbassamento - Abba, se Ab (fader) - Abbadiderne - Abbadie, Antoine Thomson og Arnaud Michel - Abbas - Abbas I, d. store - Abbas Mirsa - Abbas pasha - Abbas II pasha - Abbasiderne - Abbassamento - Abbate - Abbate, Niccolo del' - Abbatucci - Abbazia - Abbe, Ernst - Ordbøgerne: A - about ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
franske konsuler i Levanten nedlægger mod de
kjøbmænd, som ikke opfylder sine forpligtelser.
Abaton (græ.) betegner i bygningskunsten ethvert
utilgjængeligt sted; høikoret i græske kirker; det
allerhelligste i jødernes synagoger.
Ogsaa et paa Rhodos opreist mindesmerke.
A battuta (ital.), nøiagtig efter taktslaget, modsat
rubato og colla parte.
Abauj-Torna [å’bå új tōrna], et frugtbart komitat
(distrikt) i Ungarn, i det nordungarske bjergland,
omkring elven Hernád, vest for Hegyallya-fjeldet
(Tokayer-Qeldet), 3 260 km.2 183 000 indb., blandet ungarsk,
slavisk og tysk befolkning. Hovedstad er den vakre by
Kaschau. Bekjendt er vinen fra Szantó (ved sydenden
af Hegyallya). Kvægavl; bergdrift,
Abb., se Abbassamento.
Abba, se Ab (fader).
Abbadiderne (1023—91), spansk-arabisk fyrsteslegt.
Stamfaderen var en kadi fra Sevilla, Abu-l-Kasim
Muhammed, som 1023 gjorde sig til herre i byen og 1027 til
hersker. Efter en af hans forfædre kaldtes slegten A.
Under hans efterfølger udvidedes yderligere slegtens
herredømme, bl. a. over Kordova. For at modstaa de
kristne konger i Kastilien indkaldte A. almoraviderne,
som 1091 endte med at erobre Sevilla fra A., hvis
herredømme i Spanien dermed var afsluttet.
Abbadie [abadi], Antoine Thomson (1810—97)
og Arnaud Michel (1815—93), to franske
forskningsreisende, brødre, den ældste den betydeligste, reiste
1837—48 i Abessinien. Deres skildringer er de bedste, man
dengang havde. De trængte frem helt til Kaffa og
fortæller bl. a. om det dverglignende doko-folk. Den yngre
broder, Arnaud, udgav i 1868 den fuldstændige
beretning om deres reiser («Douze ans dans la Haute-Éthiopie».
Paris 1868. 2 bd.).
Abbas, Muhammeds farbroder, f. ca. 566 i Mekka,
stamfader til Abbasidernes hus, var oprindelig en
modstander af Muhammeds lære, men blev senere hans
begeistrede tilhænger.
Abbas I, d. store (1557—1628), shah af Persien,
besteg tronen 1586 efter en ældre broders mord. Han
kuede med held forskjellige oprør, gjorde erobringer fra
tyrkerne og uzbekerne og opslog sin residens i Ispahan.
1613 erobrede han Georgien og ødelagde 1621 den
portugisiske besiddelse Ormus. 1623 indtog han Bagdad,
behandlede de kristne og alle europæere meget mildt,
men forfulgte sunnitterne. — A. II, sønnesøn af foreg.,
besteg tronen 1641. Han indkaldte mange europæiske
kjøbmænd og haandverkere, navnlig fra Frankrig, d. 1666.
— A. III, søn af Thamasp, blev 1731 shah, efterat
faderen var stødt fra tronen. Da han selv var meget ung,
styrede overfeltherren Nadir landet og besteg selv tronen
ved A.s død 1736.
Abbas Mirsa (1785—1833), persisk prins, anden søn
af shah Feth Ali, udnævntes af faderen til tronfølger.
Han nærede dyb respekt for den europæiske kultur og
søgte allerede som prins ved hjælp af engelske og
franske officerer at reformere det persiske hærvæsen, førte
gjentagne gange hæren i krige mod Rusland og Tyrkiet,
men var uheldig til trods for sin personlige tapperhed,
løvrigt kuede han røveruvæsenet, men var fordrukken og
i høi grad bestikkelig. Sønnen Muhammed Mirsa,
som nu blev tronfølger, besteg 1834 tronen efter
farfaderens død.
Abbas pasha (1816—54), vicekonge i Ægypten, søn
af Tussun pasha, var farfaderen Mehemed Alis yndling
og beklædte endog en tid lang under ham stillingen
som førsteminister. 1848 blev han vicekonge, men
gjorde sig forhadt paa grund af sin vellyst og grusomhed
og døde pludselig, maaske myrdet.
Abbas II pasha (1874—), vicekonge i Ægypten;
khediv, søn af Tevfik, sukcederede 7 janr. 1892. Han
nærede i begyndelsen antiengelske sympatier, men det
betydedes ham saa kraftig fra engelsk side, at han
vilde blive afsat, hvis han fortsatte sine intriger, at han
senere har ladet englænderne raade. Han uddannede
sig i Wien og lever siden 1895 i monogami med Ikbal.
Abbasiderne, efterkommere af Muhammeds farbroder
Abbas, herskede som kalifer i Bagdad 749—1258. Den
største af dem var den fra «Tusen og én nat» kjendte
Harun-ar-Rashid. Efterat mongolen Hulagu 1258 havde
tilintetgjort kalifatet i Bagdad, indehavde de kalifernes
geistlige værdighed i Ægypten indtil dette lands
erobring af tyrkerne.
Abbassamento (ital.), sænkning; a. di mano, di
voce, sænkning af haanden, stemmen (mus.). I handel
den rabat, grossisten giver detaljisten.
Abbate (ital.), ung geistlig, som har faaet tonsur, men
endnu ikke er presteviet.
Abbate, Niccolo del’ (1512—71), ital. maler,
indkaldtes under Frans I til Fontainebleau, hvor hans
dekorative vægbilleder fik indflydelse paa senere fransk
renaissancekunst.
Abbatucci [abatútši], korsikansk slegt. Jacques
Pierre A. (1726—1812) kjæmpede først imod
franskmændene, men gik efter Korsikas erobring i fransk
tjeneste; d. som fransk divisionsgeneral. Hans søn Jean
Charles A., f. 1771, faldt som fransk general ved
Hüningen 1799. Dennes søn Jacques Pierre Charles A.
(1791—1857), indtog under Bourbonerne høie
dommerembeder, blev senere deputeret og deltog som ivrig liberal
1847—48 i reformbanketterne. Han sluttede sig til
Napoleon III, under hvem han var justitsminister, senator
og seglbevarer. Sønnen Antoine Dominique A.
(1818—71) var general.
Abbazia, lidet kyststed (1 200 indb.) i Østerrige, i
Istrien, ved Quarnérobugten, nær Sydbanen, lunt
beliggende i læ af det høie Monte Maggiore. Meget besøgt
sommer- og vinterkursted.
Abbe, Ernst (1840—1905), t. fysiker, blev 1866
medarbeider hos Carl Zeiss, hvis lille mekanisk-optiske
verksted han snart hævede til en mønsteranstalt. 1870
blev A. professor ved universitetet i Jena. Efter Zeiss’s
død satte A. 1896 gjennem, at hans verksted i forening
med Schott’s glasverk omdannedes til en storartet
stiftelse til fordel for verkernes arbeidere og funktionærer,
samt byen Jena og universitetet. A.s videnskabelige
arbeider har frembragt en hel omveltning i geometrisk optik
og instrumentaloptik. Til hans navn er knyttet en mængde
nykonstruktioner og forbedringer ved optiske
instrumenter (spektrometer, fotografiske linser, refraktometer,
belysningsapparater for mikroskop, prismekikkert m. m.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
