Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Absalon (Davids søn) - Absalon (biskop) - Absalon Pederssøn - Absces - Abscis - Abscisse, se Koordinater - Absent - Absentisme - Absint - Absinttimen - Absis, se Apsis - Absolut - Absolut geometri, se Geometri - Absolut maal - Ordbøgerne: A - accession ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han, ærgjerrig som han var, med at søge at støde sin
fader fra tronen. A. blev dræbt af Joab (2 Sam. 13—18).
Absalon, søn af Asser Rig og broder til Asbjørn
(Esbern) Snare, f. ved Sorø 1128, d. sammest. 1201. Valgtes
1158 til biskop i Roskilde, men var tillige sjælen i
togene mod venderne. 1159 afslog han deres landgang
paa Sjælland i nærheden af Korsør. 1169 erobrede han
deres faste borg Arkona paa Rügen og tvang indbyggerne
til at omvende sig til kristendommen, hvorpaa øen blev
lagt ind under Roskilde stift. Kort før havde han
anlagt et slot ved fiskerleiet Hafn og derved lagt grunden
til Danmarks senere hovedstad. 1171 gav han den
sjællandske kirkeret og var medarbeider paa den af
erkebiskop Eskil 1162 givne skaanske kirkelov. 1177 blev
han selv erkebiskop i Lund, men fik af paven tilladelse
til tillige at beholde Roskilde bispestol. Sin store
interesse for munkevæsenet viste han ved at indkalde
cisterciensermunke fra Esrom til det af hans fader og
farbroder oprettede Sorø kloster, ligesom han stadig stod
i venskabelig forbindelse med abbed Vilhelm, som han
1165 indkaldte fra Frankrig for at reformere
munkevæsenet i Danmark. I fuld overensstemmelse med
tanken. om kirkens absolute adskillelse fra alt verdsligt
kjæmpede han for cølibatslæren og gjorde alt for at
indføre bispetienden, skjønt han vidste, hvor forhadt den
var af bønderne. Modsætningen førte tilsidst til et
oprør, som Valdemar den store dæmpede i det blodige
slag ved Dysiebro 1181. Ogsaa Knud VI maatte hjælpe
A. mod de skaanske bønder. For Knud VI var A. den
trofaste raadgiver, særlig overfor Fredrik Barbarossas
ublu fordringer, og det var ham, der 1184 slog keiserens
lensmand hertug Bugislaus af Pommern i sjøslaget ved
Rügen. A. interesserede sig sterkt for Danmarks historie,
og det var paa hans opfordring, at Sven Aggesen og Saxo
skrev sine verker. — 1902 reistes Bissens rytterstatue af
A. paa Højbroplads i Kbh. I Kbh.s raadhus er der en
A.-statue i forgyldt drevet kobber. [H. Olrik:
«Valdemartidens kirkemagt og kongedømme», Kbh. 1895.]
Absalon Pederssøn (Beyer) (ca. 1530—75), n.
historiker og teolog, født i Sogn, gik som barn paa Bergens
skole og antoges til pleiesøn af biskop Geble Pederssøn,
paa hvis bekostning han senere studerede ved
universiteterne i Kjøbenhavn (1544—49) og Wittenberg
(1549—51). Efter at have taget magistergraden ansattes han
derpaa (1552) som lektor i teologi ved Bergens skole. Fra
1560 var han kapitlets notar og fra 1566 slotsprest.
A. P. var en dygtig og nidkjær evangelisk lærer og
prædikant, men er dog mest kjendt som historisk forfatter.
Hans dagbogsoptegnelser fra 1552—72 («Bergens
kapitelsbog», trykt i «Norske magazin», I) giver levende
kulturbilleder fra livet i Bergen paa den tid og tegner tillige
forfatterens egen personlighed. I 1567 skrev han sit
historisk-topografiske verk «Om Norriges rige», et skrift, der er
særlig merkeligt ved sine patriotiske betragtninger over
Norges tidligere storhed, dets daværende forfald og dettes
aarsager; det aander en bitter, men tillige dyb og
veltalende fædrelandskjærlighed. Et tredje skrift, «Oration
om m. Geble», er kun bevaret i Edvardsen’s uddrag.
Hans enke Anna Pedersdatter blev anklaget for trolddom
og brændt 1590.
Absces (lat.), materiesamling, byld.
Abscis (lat.), afsnit, afskaaret stykke ; abscission,
afskjæring.
Abscisse, se Koordinater.
Absent (lat.), fraværende. Absentation, rømning,
absentere sig, bortfjerne sig, rømme.
Absentisme (af eng. absentee [æbsentí]), egentlig fravær,
er betegnelsen for det forhold, at en eier, navnlig af fast
eiendom, regelmæssig forbruger sin indtægt og formue
andetsteds end der, hvor han erhverver dem, navnlig
naar dette sker i et andet land. En saadan kapitalist
kaldes efter engelsk sprogbrug absentee. Disse
betegnelser har særlig været benyttet om engelske godseiere
i Irland. — De af den norske regjering i mars 1906
fremsatte forslag til love om udlændingers adgang til at
erhverve fast eiendom i Norge tog bl. a. sigte paa at
hindre, at dette nationaløkonomisk forkastelige forhold
skulde finde overhaandtagende udbredelse i vort land.
Absint el. malurtbrændevin er en sterk,
grønlig farvet likør, der indeholder udtræk af forskjellige
artemisia-(malurt)arter samt anis. Den nydes væsentlig
i Frankrig, gjerne opblandet med vand, hvorved den
bliver blakket med gulgrønligt skjær.
Absintin, et bitterstof, er en af dens virksomme bestanddele.
Absintol er malurtoljens flygtige bestanddel.
Absinttimen i Paris: 4—6 efterm.
Absis, se Apsis.
Absolut betyder ubetinget, modsat relativ. I
filosofien (særlig hos Fichte, Schelling, Hegel) forstaaes ved
«det absolutte» det i sig afsluttede, der ikke afhænger
af eller begrænses af noget andet, men bestaar ved sig
selv, hvad navn der saa ellers gives det: Gud,
verdensgrunden, substansen o. s.v. Da menneskets erkjendelse er
relativ, d. e. kun kan bedømme forholdet mellem to
led, deres lighed eller ulighed, er det absolutte
nødvendigvis ubegribeligt. Det kan ikke omfattes af vor
forstand; vi nærmer os kun til en forestilling om det ad
negativ vei ved at tænke os betingelser og begrænsninger
(f. eks. begyndelse og ende) borte. Absolut betyder
ogsaa ren, ublandet. Den «absolutte kvinde» (hos
Weininger) er et tænkt væsen, en abstraktion, der kun
besidder de specielt kvindelige, de typisk kvindelige
egenskaber. Absolut alkohol, d. e. ren alkohol. Absolut vegt,
d. e. vegt uden hensyn til rumfang, modsat specifik
vegt.
Absolut geometri, se Geometri.
Absolut maal. At maale vil sige at udtrykke noget
(en egenskab, et fænomen) ved tal. Der maa da vælges
en enhed. Saaledes benyttes meter som enhed for
længde, grad for temperatur o.s.v. Enhederne kan
vælges vilkaarlig, men ofte kan enheder af én art afledes
af enheder af en anden art. Naar man som volumenhed
vælger en terning, hvis side er 1 m., saa er denne
volumenhed, kubikmeteren, afledet af længdeenheden.
I fysiken har man bestræbt sig for at aflede alle enheder
af et saa lidet antal grundenheder som mulig og er nu
blevet staaende ved et system, hvorved de fysiske
enheder afledes af enhederne for længde, masse og tid.
Maal i dette system kaldes efter forslag af G. F. Gauss
for absolute maal. Som grundenheder benytter man
i de fleste tilfælde centimeter, gram og sekund, og siger
da, at størrelsen er maalt i C.-G.-S.-systemet. I tekniken
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
