Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adam, Paul - Adam, Robert - Adamaua - Adamello - Adamiter - Adams, Charles Francis - Adams, Charles Francis, jr. - Adams, Herbert Baxter - Adams, John - Adams, John Couch - Adams, John Quincy - Adams, Samuel - Adamsbroen - Adamsfigen, se Banan og Figen - Adams motor, se Gasmaskiner - Adamspiggen - Adamsæble - Adana - Adans, se Adanson, M. - Adanson, Michel - Ordbøgerne: A - adapt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anklage for krænkelse af sedeligheden, men retten
frikjendte ham. Blandt hans mange senere arbeider skal
nævnes: «Robes rouges» (1891), en satire over
retsvæsenet, samt «Les mystères des foules». Med «La force»,
hvis handling er henlagt til det første keiserdømmes tid,
indleder A. en række halvt historiske romaner. De følgende
skal foregaa under restaurationen og julikongedømmet.
Adam [ædəm], Robert (1728 —92), bekjendt eng.
arkitekt, udnævntes 1762 til kongens arkitekt og indvalgtes
lidt senere i parlamentet. Han opførte bl. a.
universitetsbygningen og St. Georgskirken i Edinburgh samt udgav
et par større arkæologiske verker.
Adamaua, landskab i det vestlige Sudan i Afrika,
mellem elvene Benue, som her har sine kilder, Schari
og Kongo. A. er et bjergland, som i Genderefjeldene
naar 3 000 m. Det er et vakkert, frugtbart, tætbefolket
land, beboet af muhammedanske haussaer. Kom i
afhængighed af fulbe riget Sokoto. Efter Barth’s (1851)
og særlig Flegel’s reiser (1879—85) blev landet et vigtigt
maal for britiske, tyske, franske kolonibestræbelser.
Det er nu delt mellem tysk Kamerun (den største,
sydlige del), britisk Nord-Nigeria (omkring Benue) og
fransk Kongo (Ubangi-Schari-Tsad-kolonien). Den gamle
hovedstad Yola (Jola) er midtpunktet for en brit.
provins af samme navn. 1899 begyndte tyskernes
fremtrængen i A., men først i 1902 var underkastelsen
gjennemført. Den tyske resident sidder i Garua, en af
militærstationerne; nærmere Tsadsjøen har Tyskland en
militærstation i Dikoa, som i 1890-aarene var den
berømte opkomling Rabah’s hovedstad. Vigtige markeder
er Ngaundere og Marua (nordenfor Mendiffjeldet, 2 000 m.).
I A. dyrkes bomuld, indigo, jordnødder, som fragtes
nedover Benue. Det er rigt paa kautschuk og elfenben.
Adamello, bjergtop (3 554 m.) i Adamellogruppen i
Sydtiroleralperne, paa grænsen mellem Tirol og
Lombardiet, mellem Val Camonica og Val Rendena. Besteget
første gang 1864 af Payer (senere bekjendt som polarfarer).
Adamiter er fællesnavn for en del sekter i oldtiden
og middelalderen. Som eiendommeligt for dem nævnes :
natlige sammenkomster, seksuelle udskeielser,
kvindefællesskab, hvortil undertiden føies satandyrkelse og
udøvelse af hemmelige kunster.
Adams [ædəmz], Charles Francis (1807 — 86),
amer. statsmand, søn af J. Q. A., en af stifterne af
«Freesoilpartiet», 1861—68 gesandt i London og 1871—72
medlem af voldgiftsdomstolen i Alabamasagen. Har
udgivet sin faders og farfaders erindringer. [Jfr. «C. F.
Adams, by his son, C, F. Adams, jr.» (1900) i serien
«American statesmen».]
Adams [ædəmz], Charles Francis, jr. (1835—), amer.
finansmand og hist., skrev «Railroads» (1878),
«Massachusetts» (1893) og faderens biografi.
Adams [ædəmz], Herbert Baxter (1850—), amer.
historiker og statsøkonom, professor ved Johns Hopkins
universitet. Skrev bl. a. « History of the cooperation in U. S. »
(1888), «Public libraries and popular education» (1900) etc.
Adams [ædəmz], John (1735—1826), Forenede staters
2den præsident, studerede jura, blev advokat og fik
1774 sæde i kongressen, hvor han var en af lederne
for uafhængighedspartiet ; 1778—82 var han
amerikanernes talsmand i Holland og Frankrige, 1785—88
gesandt i London og derefter de Forenede fristaters
vicepræsident. 1797 valgtes han til præsident. Efter sit
præsidentskabs udløb 1801 trak han sig tilbage til
privatlivet. Han har bl. a. skrevet: «Defense of the
constitution and government of the United States», 3 bind.
[Jfr. biografi af J. T. Morse i «American statesmen» 1885.]
Adams [ædəmz], John Couch (1819—92), eng.
astronom; paaviste, at uregelmæssighederne i planeten
Uranus’ bevægelse skyldes en ukjendt planet, hvis
baneelementer han i oktober 1845 meddelte Airy, som
desværre lod sagen ligge, indtil den store opdagelse af
Neptun ca. et aar senere hidførtes ved Leverriers
beregning. A. blev 1858 prof. i astronomi i Cambridge.
Adams [ædəmz], John Quincy (1767 — 1848), son
af John A., amer, præsident, var 1794—1801 gesandt i
Holland og Preussen og blev 1803 senator. 1809—17
gesandt i Rusland og England og derpaa statssekretær
for de udenlandske anliggender. 1825 valgtes han til
præsident, men styrtedes ved det næste valg af det
demokratiske parti. Senere talte han som medlem af
kongressen ivrig slavernes sag. Hans værdifulde «Diary»
i 12 bind udkom 1874—77. [Jfr. biografi af J. T. Morse
i «American statesmen» 1882.]
Adams [ædəmz], Samuel (1722—1803), amer.
statsmand, f. i Boston, blev 1765 medlem af Massachusetts
lovgivende forsamling. Virkede 1774 for udstedelsen af
frihedserklæringen og blev efter Unionens oprettelse en
af forerne for demokraterne. 1794—97 guvernør i Mass.
Adamsbroen, en 27 km. lang række brede sandbanker,
som strækker sig fra øen Rameswaram nær sydspidsen
af Forindien over imod øen Manar ved Ceylon ; nu
gjennemgravet.
Adamsfigen, se Banan og Figen,
Adams motor, se Gasmaskiner.
Adamspiggen (Samanella), et isoleret, næsten
kegleformet, 2 240 m. høit granitfjeld i den sydøstlige del af
øen Ceylon nær kysten. Valfartssted baade for
muhammedanere og buddhister. Et sagn lader det 1 1/2 m. lange
søk paa toppen være et aftryk af Buddhas fod, idet han
stiger til himmels, et andet sagn lader det være Adam,
som bøder for sin synd ved at staa her 1 000 aar paa ét ben.
Adamsæble.
1. Den øverste, fremstaaende, hos
manden særlig udviklede del af strubehovedet
(skjoldbrusken); se Menneskets anatomi.
2. D. s. s. paradisæble, se Orangefamilien.
Adana.
1. Vilajet i (tyrkisk) Lilleasien (Kilikien),
ved Alexandretta-bugten, 40 000 km.2 med 422 000 indb.;
gjennemskjæres af Taurus.
2. Vilajetets hovedstad, i en
meget frugtbar egn i læ af Taurus, 30—45 000 indb.
Med jernbane (86 km.) forbundet med havnebyen
Mersina, hvorfra der eksporteres bomuld, vin, sydfrugter
m. m. Til A. fører vigtige fjeldpas baade i nord og
øst, og Bagdadbanen er projekteret der forbi.
Adans, se Adanson, M.
Adanson [adãsõ’], Michel (1727—1806), fr.
naturforsker og reisende, elev af Réaumur og Iussieu, opholdt
sig i 5 aar fra 1749 af i Senegal, hvor han drev
naturvidenskabelige studier, især fysiske (luftens og
jordbundens temperatur, lysstraalens virkninger etc.) og botaniske.
Blev senere medlem af det franske videnskabsakademi.
Har skrevet flere verker som: «Histoire naturelle du
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
