Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adel - Adelaer [-lar] (Adeler), Curt Sivertsen - Adelaïde, Eugenie Louise - Adelaide - Ordbøgerne: A - adhere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aristokratiet. Lavadelen sank ned i bondestand, og de
høiadelige ætter som søgte at holde sig oppe ved indbyrdes
giftermaal, visnede hen og uddøde. Arvedøtrene giftedes
med fremmede, svenske, danske eller dansktyske
adelsmænd. Denne udvikling ender paa reformationstiden
med den gamle norske høiadels forsvinden. I det 16 og
første halvdel af det 17 aarh. udvikler der sig imidlertid
en ny adelig stand, den saakaldte dansk-norske, hvis
fornemste ætter stammede fra Niels Henrikssøns og
fru Inger Ottesdatters 5 døtre i deres egteskab med
danske adelsmænd. De øvrige var dels norske lavadelige
ætter fra middelalderen, der atter søgte at hævde sin
adelige værdighed, dels indflyttere. Denne adel optraadte
i tiden fra reformationen til enevældet paa herredage og
stændermøder som rigsstand og opnaaede betydelige
forrettigheder, deriblandt skattefrihed ikke alene for sig
selv personlig og sine sædegaarde, men ogsaa for sine
ugedagsbønder, Den eiede i beg. af det 17 aarh. 1/8 af
landets jordskyld. Efter enevældets indførelse (1660—61)
sank den dog hurtig ned i fattigdom og uddøde.
Under enevældet anerkjendtes vistnok flere familier,
tildels ogsaa af borgerlig stand, som adelige; men den i
1679 oprettede norske lensadel bestod kun af 2
lensgrever og 1 lensbaron. Ved grundloven af 1814 (§ 108)
forbødes oprettelsen af nye grevskaber, baronier,
stamhuse og fideikommisser, og 1821 ophævedes endelig alle
adelige titler og privilegier.
I Danmark udgaar adelen dels fra vederlaget (d. e.
hirden), dels fra rige bønder. Den udvikler sig særlig
under Valdemarerne (1157—1227), erhverver skattefrihed
og ret til at oppebære bøder af sine undergivne, men
skal til gjengjæld gjøre krigstjeneste. Denne krigeradel
bliver snart arvelig. Gjennem danehoffet, senere gjennem
herredagene og rigsraadet, udøvede den en stor politisk
magt, hævdede retten til at vælge konge, undertiden
ogsaa til at afsætte ham, satte ved haandfæstningerne
snævre grænser for hans myndighed og tilegnede sig
store rettigheder over sine bønder, f. eks. hals- og
haandsret. Denne indfødte adel svækkedes dog efterhaanden
og fik dødsstødet ved enevældets indførelse. En ny hof-
og husadel oprettedes 1671, men kom især til at bestaa
af indvandrede tyske slegter. Endelig opkom under
enevældet en saakaldt embedsadel, idet det bestemtes, at
medlemmerne af de høieste rangklasser skulde ansees lige med
adelige. Ifølge grundloven af 1848 er alle adelsrettigheder
ophævet. Dog bestaar stamhus- og lensinstitutionerne
tilligemed titel væsenet etc. fremdeles, skjønt
ophævelse deraf har været paa tale.
I Sverige gav Magnus Ladelaas skattefrihed (frälse)
til enhver, der gjorde krigstjeneste tilhest (rusttjenst).
Retten til frälse blev dog snart det mest karakteristiske
kjendemerke for den arvelige adel, der tilrev sig store
mængder af krongodset og indskrænkede kongemagten,
særlig under kong Albrecht, hvorimod Margrete holdt
den i tømme. Fra denne adel udgik Karl Knutssøn
(Bonde), de ældre og de yngre Sturer samt Vasaerne.
Af disse gav Gustaf II Adolf adelen en fast ordning ved
oprettelsen af ridderhuset. Kun de ætter, der optoges
paa ridderhuset, erkjendtes for adelige. Under dronning
Kristina og Karl XI’s mindreaarighed havde høiadelen
(grever, friherrer, rigsraadsætlinger) en glimrende tid,
men sank ved reduktionen 1680 — 82 for en del ned
i fattigdom. Den svenske adel vedblev lige til 1866 at
være en særlig rigsstand.
I Kina findes en embedsadel (mandariner). I Japan
fandtes tidligere en gammel lens- og krigeradel, hvis
magt er brudt i den nyeste tid (1885). Den nuværende
japanske a. bærer de sedvanlige europæiske adelstitler
og har stor indflydelse i det japanske førstekammer.
Nordamerika, de sydamerikanske republiker
og Tyrkiet har ingen egentlig a.
Adelaer [-lar] (Adeler), Curt Sivertsen (1622—75),
d.-n. sjøhelt, f. i Brevik som søn af Søffren Jensen,
forvalter ved det kgl. saltverk. 15 aar gml. reiste han
til Holland, hvor han snart blev «adelborst» eller kadet
under Martin Tromp. Under krigen mellem Venedig
og Tyrkiet gik han i venetiansk tjeneste, fik rigelig
leilighed til at udmerke sig og udnævntes 1645 til
kaptein. Efter et besøg i Danmark reiste han 1646
til Holland, hvor han giftede sig med en slegtning
af admiral Tromp. 1648 gik han atter til Venedig,
blev skibschef og deltog med stor hæder i
republikens kampe mod tyrkerne. 1654 kjæmpede
han ved Tenedos mod tyrkerne, entrede det fiendtlige
admiralskib og dræbte med egen haand Ibrahim
pasha, hvis vaaben og ærestegn han senere bragte
hjem til Kjøbenhavn.
 |
| Curt Sivertsen Adelaer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
