- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) /
83-84

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Adenitis - Adenoide vegetationer - Adenoma - Adenos - Adeps - Adept - Aderbeidschan, se Aserbeidschan - Aderér - Aderno - Adersbach - Aderton, De - Adhémar, se Adémar - Adherbal - Ad hoc - Ad hominem - Adhuc - Adhæsion - Adhæsionsproces - A di - Adiabatisk - Adiabene - Adiafora - Adiantum, se Venushaar - Adiaphonon - A die - Adige - Adighe, se Tscherkesser - Adigrat - Adika, en fed olje, se Dikafedt - Adils - Ad infinitum - Ordbøgerne: A - administrateur ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Adenitis, kjertelbetændelse, som oftest paa grund af
infektion, indført i de lymfekar, som fører til kjertelen.
Saar paa foden; a. i lysken.

Adenoide vegetationer kaldes de svulstmasser, som
findes i næsesvelgrummet hos et stort antal børn, og
skyldes en sygelig, betændelsesagtig vekst af slimhinden
i den øverste del af næsesvelgrummet. Lidelsen er
først beskrevet af den danske læge Wilhelm Meyer,
som paaviste den overordentlig skadelige virkning, disse
svulster kan have for barnets legemlige og aandelige
udvikling, idet de fremkalder betændelse i ørene,
hindrer aandedrættet gjennem næsen, foraarsager snorken,
natlige kvælningsanfald, aandelig sløvhed, uopmerksomhed
og slette ernæringsforhold. Behandlingen bestaar i
en operativ fjernelse af svulsterne gjennem munden el.
gjennem næsen.

Adenoma, svulst bestaaende af kjertelvæv, navnlig i
hud- og slimhindekjertlerne, men ogsaa f. eks. i
brystkjertelen, godartet, men bliver undertiden ondartet
kræftagtig.

Adenos, den fineste levantiske bomuld (fra Aleppo).

Adeps (lat.), fedt; a. suillus, svinefedt; a. petrolei,
vaselin ; a. lanae, lanolin.

Adept (lat.), «som har naaet» (hemmeligheden),
benævnelse for alkymisterne, d. e. de, der foregav at have
fundet de vises sten, guldmager; bruges nu om den,
som kjender et (helst usedvanligt) fag tilbunds.

Aderbeidschan, se Aserbeidschan.

Aderér el. Adrar, bjergfuldt steppelandskab i det
vestlige Sahara, med landsbyerne Vadan (Ouadan), Schingit
(el. Chinguéti) o. fl., hører nu til den franske
«indflydelsessfære», distriktet Mauretanien. Indbyggerne
(berber, maurer) driver livlig handel paa Sudan med
stensalt. Det berberske ord A. (el. Adrar), som betyder
bjerg (paa græsk tunge blevet til Atlas), forekommer
forøvrigt som navn paa flere steder i Sahara.

Aderno, ældgammel by i den ital. provins Catania
(Sicilien) ved sydvestfoden af Etna. Mindesmerker fra
romer- og normannertiden. 26 000 indb.

Adersbach, landsby i Böhmen nær ved grænsen af
preussisk Schlesien, i Sudeterne mellem Riesengebirge
og Heuscheuergebirge. I nærheden findes de saakaldte
Adersbacher-klipper, et sandstensfjeld, som ved
forvitringen er opdelt i mange tusen søiler, de fleste 30 m.,
enkelte over 60 m. høie.

Aderton, De, medlemmerne af det svenske akademi.

Adhémar, se Adémar.

Adherbal, konge af Numidien, se Jugurtha.

Ad hoc (lat.), til dette, i dette bestemte øiemed.

Ad hominem (lat.), demonstrere a. h., forklare
eller bevise noget efter en andens anskuelsesmaade eller
fatteevne. Argumentum a. h., en appel til publikums
lidenskaber, interesser eller fordomme istedetfor
fornuftgrunde.

Adhuc (lat.), indtil nu; a. stat (frimur, motto til billedet
af en halv afbrudt søile), «endnu staar den» ; a. subjudice
lis est
, sagen er endnu for retten, d. e. uafgjort.

Adhæsion (af lat. adhærere, hænge ved, vedhængning).
Hvis to fuldkommen rene, planslebne glasplader trykkes
til hinanden, hænger de sammen, saa der skal en vis
kraft til for at skille dem ad. Denne pladernes
vedhængning kaldes adhæsion og antages at skyldes
tiltrækning mellem molekylerne i de to plader paa
berøringsstederne. Saadan adhæsion antages at være den
virksomme kraft ved liming og lodding, ligesaa naar
blyanten skriver paa papiret, eller malingen hænger ved
underlaget. Betegnelsen a. bruges ogsaa om den
glidende friktion mellem et lokomotivs drivhjul og
skinnerne. Ved lokomotivets adhæsionsvegt forstaaes
den del af dets vegt, som hviler paa drivhjulene. Jo
større denne er, desto større er den glidende friktion,
og desto større trækkraft kan komme til anvendelse.
Adhæsionsbaner, se Jernbaner.

Adhæsionsproces, rettergang angaaende krav, der
efter sin art er forskjellige fra det krav, der danner
sagens hovedgjenstand, men som kan behandles i
forbindelse med dette, benyttes navnlig om behandling af
skadeserstatningskrav o. l. under en straffesag (S. P. L.
32—35 kap.).

A di (ital.), (handelssp.) paa samme dag, paa sigt.

Adiabatisk temperaturændring finder sted, naar en
luftart sammentrykkes (opvarmes) eller udvider sig
(afkjøles), uden at der føres varme til den eller tages
varme fra den.

Adiabene, grækernes benævnelse paa et landskab
øst for Tigris mellem de to elve Zab, bielve til Tigris.
I de første aarh. efter Kr. dannede det et eget kongerige
under parternes overhøihed.

Adiafora betegner saadanne ubetydelige ting og
forhold, som synes at falde udenfor den sedelige
pligtbebestemthed, og som den enkelte derfor efter behag kan
gjøre eller undlade at gjøre. I kirkens historie har i
tidens løb forskjellige former af adiafora været i
forgrunden. I den apostoliske kirke var der f. eks. strid
om nydelsen af offerkjød og efter reformationen strid i
den lutherske kirke om bibeholdelsen el. afskaffelsen af
ceremonier ved gudstjenesten. I pietismens tid stredes
man om den kristnes forhold til «mellemtingene»: dans,
musik og teater.

Adiantum, se Venushaar.

Adiaphonon (græ.), et tangentinstrument fra Wien
(1819) med staalstænger. En ny form er adiafon eller
gaffelklaver fra Leipzig (1883) med afstemte stemmegafler.

A die (lat.), fra den dag.

Adige [adídže], elv, som i Tirol kaldes Etsch,
udspringer paa Reschen Scheideck i Tiroleralperne, løber
østover gjennem Vintschgau, sydover fra Meran, forbi
Trient, ned i Italien, forbi Verona, ud i Adriaterhavet,
staar ved kanaler i forbindelse med Po. 400 km. lang,
farbar fra iløbet af Eisak, som kommer fra Brenner og
er A.s vigtigste bielv. Etschdalen har altid været en
overordentlig vigtig færdselslinje i Alperne.

Adighe, se Tscherkesser.

Adigrat, by og fæstning i det nordlige Abessinien,
150 km. syd for Massaua, 2 527 m. o. h. 2 000 indb.

Adika, en fed olje, se Dikafedt.

Adils, sagnkonge i Upsala, bekjendt for sin rigdom
og gjerrighed, egtede Yrsa og blev saaledes stedfader til
Rolf Krake (se forøvrigt Rolf Krake).

Ad infinitum (lat.), i det uendelige.

[1]



[1]
admonition ⓔ & ⓕ f, paamindelse, formaning, advarsel.

ado ⓔ svare styr, plunder, klus.

adolescence ⓔ & ⓕ f, ynglingealderen.

adolescent ⓕ m, yngling.

s’adonner à ⓕ lægge sig efter, hengive sig til. adonner ⓕ blive gunstig (om vinden).

adopt ⓔ, adopter ⓕ adoptere; gjøre til sin.

adoptere — ⓣ adoptieren, an Kindes Statt annehmen — ⓔ adopt — ⓕ adopter.

adoptif ⓕ, adoptive ⓔ adoptiv-.

adoption ⓔ & ⓕ f, adoption, antagelse.

adore ⓔ, adorer ⓕ tilbede.

adorn ⓔ smykke.

s’adosser ⓕ stille sig med ryggen op til.

adoucir ⓕ forsøde; mildne; gjøre blødere; glatslibe.

adressant — ⓕ Adressant m — ⓔ addresser — ⓕ destinateur m, destinatrice f.

adressat — ⓣ Adressat m — ⓔ addressee, party addressed ; (ladnings) consignee — ⓕ destinaire m.

adresse — ⓣ Adresse f — ⓔ address, direction — ⓕ adresse f; couvert m. adresseavis — ⓣ Anzeigeblatt n — ⓔ advertiser — ⓕ petites affiches fpl. adressekalender — ⓣ Adressbuch n, Adresskalender m — ⓔ directory — ⓕ guide m.

adresse ⓕ f, adresse, udskrift; anvisning; anbefalingsskrivelse; behændighed, list.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:03:15 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/1/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free