Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afmagt - Afmønstring - Afoni - Aforisme - Afprelle - Afprodse - Afragola - Afrancesados - Afranius, Lucius - Afregning - Afrem Syrer - Africanus, Sextus Julius - Afridi - Afrika - Ordbøgerne: A - affect ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blodoverfyldt eller, hvad der er det almindeligste, blodfattig.
Aarsagen kan f. eks. være sterk sindsbevægelse, smerter,
overanstrengelse, ophold i daarlig luft, blodtab. Den
syge falder om, ligger ubevægelig, ofte med snorkende
aandedræt. Den bedste behandling er, hvis patienten
er bleg, at lade ham ligge rolig, med lavtliggende hoved,
idet der da lettest kommer blod til hjernen igjen.
Samtidig anvendes Hoffmannsdraaber eller vin, eller
man holder sterkt lugtende stoffe f. eks. salmiakspiritus
under næsen paa ham. Er der tegn paa blodoverfyldning
til hjernen, løftes overkroppen op, saa at blodet
kan løbe fra hovedet.
Afmønstring af skibsmandskab foregaar, naar
hyrekontrakterne udløber eller ophæves. Skibsføreren maa da
fremlægge bemandingsliste, patenter eller sjøfartsbøger
samt kontrabøger i opgjort stand. Indrulleringsbetjenten
paaser rigtig afregning. I udlandet sker a. ved konsulen.
Afoni (græ.), stemmemangel, d. e. hæshed; skyldes
enten lidelse i eller lammelse af stemmebaandene.
Aforisme (græ. aphorizein, afgrænse), kort læresætning,
tankesprog; aforistisk, kortfattet, afbrudt.
Afprelle, kaste tilbage ; afprelning, projektilets
tilbagekastning eller fortsatte bevægelse efter anslaget.
A. er afhængig af indfaldsvinkelens størrelse, projektilets
form og maalets eller jordbundens beskaffenhed.
Afprodse, afbryde forbindelsen mellem for- og
bagvogn, specielt mellem kanon og forstilling;
afprodsning, det tilsvarende navn.
Afragola, by i den ital. provins Neapel, 10 km.
nordøst for Neapel, 22 000 indb. Straahatefabrikation.
Afrancesados el. Josefinos kaldtes i Spanien det
bonapartistiske parti, der sluttede sig til Josef Bonaparte.
Efter dennes fordrivelse 1813—14 blev deres eiendomme
konfiskeret og de selv udvist. 1820 fik de tilladelse til
at vende tilbage.
Afranius, Lucius (ca. 150 f. Kr.), rom,
komediedigter, er den talentfuldeste repræsentant for den
nationalromerske tillempning af den græske komedie. Kun
brudstykker er bevaret af hans verker, men de minder
ved sin djervhed og kraft om Plautus’ bedste komedier.
Afregning, opgjør, er ordningen af gjensidige
fordringer, som to personer i tidens løb ved afslutning af
forskjellige forretninger faar paa hinanden.
Afrem Syrer, Syriens berømteste kirkelærer (d. 373),
ortodoksiens forsvarer imod arianismen, betydelig
skriftfortolker og berømt som salmedigter. Hans aandelige
digte er oversat af T. S. Rørdam (Kbh. 1879).
Africanus, Sextus Julius, kristen græ.
historieskriver fra Palæstina (d. 232), grundlægger af den
kristelige tidsregning.
Afridi, en krigersk afghanerstamme, der bebor
bjergene i det nordvestlige grænsedistrikt i britisk Indien,
vest for Peschawar; deres antal anslaaes til 300 000.
Afrika danner den sydvestlige del af «den gamle
verden». Det skilles fra Europa ved Middelhavet, og
fra Asien ved det Røde hav. I en geologisk fortid
var A. forbundet med Europa mellem Ceuta og Tarifa
og mellem Tunis og Sicilien ; med Asien forbinder
eidet ved Suez (idet kanalen gjennem dette geografisk
seet kun er en rende). Mod øst har A. det Indiske hav,
mod vest Atlanterhavet. — A. har et meget ensformigt
omrids, idet det er lidet indskaaret af havet. Derfor har
det en liden kystlængde, naar hensees til det store
fladeindhold. I nordkysten skjærer sig ind den Store Syrte
(Sydrabugten) og bugten ved Gabes (den Lille Syrte).
Guineabugten, paa Atlanterhavskysten, er egentlig kun
et aabent havstykke med de to underafdelinger bugten
ved Benin og bugten ved Biafra, og østkystens buede
linje frembringer bugten ved Sansibar og et par andre
indbøininger, af hvilke den ene befinder sig i
Mosambikkanalen, som farvandet mellem fastlandet og
Madagaskar kaldes.
Fra verdensdelens nordligste punk, Kap Blanco (37 ° 20’ n. br.),
til det sydligste. Kap Agulhas (34° 51’ s. br.),
er længden 8 000 km., fra vestpunktet. Kap Verde
(14° 35’ v. 1. Grw.), til Ras Hafun (51° 28’ ø. 1. Grw., kort
s. f. Kap Guardafui) er længden 7500 km.
Fladeindholdet er 29 820 000 km.2 hvoraf der paa øerne falder
620 000 km.2 (Madagaskar alene 592 000 km.2).
A. udgjør saaledes noget mindre end 1/3 af den gamle verden
og er 3 gange saa stort som Europa. Dets kystlængde er
30 600 km., hvorved dets kystudvikling (efter en nyere
maade at beregne denne paa) udtrykkes ved forholdet
1 : 1.8, hvilket f. eks. kun er halvparten af Europas. Af
kontinenterne har kun Sydamerika en mindre
bestanddel af øer og halvøer end Afrika.
A. er som helhed et stort plateau, en geologisk talt
meget gammel fjeldflade. En undtagelse i denne
henseende danner Atlasbjergene i n., som efter sin geologiske
oprindelse hører mere til Europa end til Afrika. Dette
store plateau deler sig i et sydligt høiere og et nordligt
lavere. Hvor disse to mødes, tvers over verdensdelen,
har denne saavel sine høieste som sine laveste
landskaber. Vældige indsænkninger og vulkanske
opbygninger har ved siden af forvitringen og elvenes arbeide
udformet fjeldfladen. Henover denne stryger forholdsvis
lave fjelddrag, medens den kantes af høie randbjerge. Fra
Abessinien løber sydover et vulkansk belte, tildels med
endnu virksomme vulkaner, ligesaa kan en vulkansk
spalte, med høie fjeldtoppe langsefter, følges i
Vestafrika fra egnen s. f. Tsadsjøen til Kamerun (og videre
i ørækken i Guineabugten).
A. falder i følgende naturlige hoveddele:
1. Atlasbjergene.
2. Det nordlige plateau, som indbefatter a. Sahara og b. Sudan, hvortil slutter sig
3. Nillandet.
4. Abessinien og Somalhalvøen.
5. Indsjøplateauet.
6. Guineakysterne. (4, 5 og 6 hører nærmest til randbjergsegnene.)
7. Det midtre plateau eller Kongobassinet.
8. Det Syd-afrikanske plateau. (7 og 8 danner tilsammen det ovenfor nævnte sydlige, høiere plateau.)
9. Øerne.
Atlasbjergene strækker sig fra v.s.v. til ø.n.ø., fra
Atlanterhavet til den Lille Syrte. Den v. del, Høiatlas
eller det Marokkanske Atlas, bestaar af høie fjeldkjeder,
hvis toppe (op til 4 500 m.) dog ikke naar grænsen for
den evige sne. Den ø. del, det Algerske (Algierske) Atlas,
danner en fjeldvidde med randbjerge i n. (Lille Atlas
eller Tell-Atlas) og i s. (Store Atlas eller Sahara-Atlas).
Fjeldvidden kjendetegnes ved de saakaldte Schotts,
afløbsløse, sterkt saltholdige, grunde sjøer. — Saharas
middelhøide sættes til 500 m. Det er ingen uafbrudt slette.
Flade strøg, dækket af sand eller sten, skifter med lange
rækker af sanddyner og mørke klipper. Som øer strøet udover
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
