Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 119-120 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Afrikanske selskaber - Afrikanske sprog - Afrikanske vine - Afrivning, se Vand - Afrodisiasme - Afrodit - Afrodite - Afsavn - Afsind, se Sindssyge - Afskalling - Afsked - Ordbøgerne: A - affære ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dampskibsforbindelse mellem Liverpool og Afrikas
vestkyst, «The Norwegian African co.», Kristiania 1896
(aktiekapital 1 800 000 kr., filialer i Johannesburg,
Pietersburg, Delagoa Bay), aktieselskabet «Granvik», Kristiania
1891 (aktiekapital 800 000 kr., filialer i Alger, Sfax),
«Essviks aktiebolag», 1892, tidligere svensk, nu norsk
(aktiekapital 500 000 kr., filialer i Oran, Tunis, Bizerte,
Sousse), Svenska Sydafrikalinjen (1904) med hovedkontor
i Göteborg (anløber som regel Fredrikstad).

Afrikanske sprog. Sprogene i Afrika danner et
meget broget billede; der er ikke den fasthed i dem
som i kulturfolkenes sprog, men baade ordforraad og
grammatisk bygning kan hos en stamme undergaa aldeles
ufattelige ændringer, hvis den kommer under andre
forhold. Man regner med omtr. 600 sprog og sprogarter,
og disse kan saa henføres til 3 store sprogstammer.

1. Urafrikansk. Herhen hører bantuneger-sprogene,
der er udbredt over hele Sydafrika, og negersprogene
mellem ækvator, Sahara og Nilen. De nærmer sig
hverandre i visse henseender, men er i andre ganske forskjellige.
Bantusprogene (navnet stammer fra deres ord for
menneske aba-ntu (flt.), i (ent.) omu-ntu, folk) er et
sprog, der anvender præfikser, de andre gjør dels det,
dels bruger de suffikser.

2. Hamitisk. Hertil regnes
det uddøde ægyptiske sprog, det libyske sprog (tales af
berber, kabyler, tuareger) og de ætiopiske (mushitiske)
sprog. Maaske hører hottentot-sprogene (med eiendommelig
smæklyd) og buskmændenes lidet undersøgte sprog ogsaa
herhen; de har i alle fald berøringspunkter.

3. Semitisk, se Semitiske sprog.

Afrikanske vine kommer fra Algier (adéljavine) og
Kap det gode haab (den fortrinlige Constanzia).
Geografisk maa vel ogsaa madeiravine regnes med; se ogsaa
Vine.

Afrivning, se Vand.

Afrodisiasme el. afrodisi (græ.), sygelig udviklet
kjønsdrift.

Afrodit.

1. Merskumlignende mineral fra Sverige.

2. Individ, hvis kjønsdele enten mangler eller er saa
lidet udviklede, at kjønnet ikke kan bestemmes.
Afroditisme findes kun, hvor den underste del af legemet
helt mangler ved fødselen. Se Hermafroditisme.

Afrodite (hos romerne Venus), grækernes (og romernes)
gudinde for kjærlighed, skjønhed og frugtbarhed, datter
af Zeus og Dione, efter et senere sagn steget op af
havets skum. Hendes dyrkelse er kommet til grækerne
fra Østerland, og flere myter, der er knyttet til hende,
har oprindelig dreiet sig om den østerlandske (fønikiske)
Astarte. Gift med Hefaistos (Vulcanus), men var ham
ikke tro, idet hun elskede Ares (Mars), med hvem hun
havde sønnen Eros (Amor); ogsaa med mennesker traadte
hun i forbindelse: Adonis (s. d.), Anchises, med hvem
hun havde sønnen Æneas. Til hendes følge hører
Chariterne (Gratierne), Eros, Himeros (længsel), Peitho
(overtalelsen), Pothos (savn), Hymenaios (bryllupsguden).
Helliget hende er rosen, myrten, anemonen o. fl.,
ligeledes spurven, haren, duen (frugtbare dyr). Tilnavne:
Urania (den himmelske) og Pandemos (den folkeforenende
el. fælles for hele folket); filosoferne skjelnede
undertiden mellem A. Ur. og A. Pand. som to gudinder:
for den forædlende og den nedværdigende kjærlighed.
I trojanerkrigen støttede hun troerne, beskyttede særlig
Paris, der havde tildømt hende som den skjønneste gudinde
et guldæble, samt Helena og sin søn Æneas, hvem hun
reddede ud af det erobrede Troja og førte til Italien;
hun betragtedes som stammoder til den Juliske slegt
(Cæsar og Augustus) og forherliges af Virgil i «Æneiden»
som romernes stammoder. I den ældre græske kunst
fremstilles A. i regelen iført klæder, men fra det 4 aarh.
f. Kr. i regelen nøgen; en berømt fremstilling var A. fra
Knidos, udført i marmor af Praxiteles (kun tarvelige
efterligninger bevaret).

Afrodite fra Milo.

Bevaret er A. fra Milo (oldtidens Melos), fundet 1820,
nu i Louvre (hvad hun har holdt i hænderne er usikkert);
fremdeles A. Medici (i Firenze) og den capitolinske A. (i Rom).

Afsavn, erstatning for, betegner i retssproget
erstatning for det tab, en eier eller brugsberettiget
er tilføiet ved, at han uberettiget har været hindret
fra at tilgodegjøre sig eller gjøre brug af en ret
over en ting.

Afsind, se Sindssyge.

Afskalling af huden findes dels normalt i form af
smaa fine skjæl, dels efter sygdom, f. eks. efter
skarlagensfeber, hvor huden kan gaa af i store stykker,
eller efter mæslinger.

Afsked antages ikke at kunne negtes nogen
embedsmand, som ansøger derom. Dog ansees officerer i
almindelighed ikke berettiget til at erholde afsked i krigsstid.
Mod sin vilje kan en civil embedsmand som regel ikke
afskediges uden ved dom, grundlovens § 22 og lov om
straffelovens ikrafttræden af 22 mai 1902 § 10. Det
samme gjælder militære embedsmænd, som endnu ikke
har naaet den for deres grad gjældende aldersgrænse
(s. d ). Grundlovens § 22 undtager dog statsministeren
og de øvrige statsraadets medlemmer samt de embedsmænd,
som er ansat ved dets kontorer (d. e. ekspeditionschefer,
bureauchefer m. v.), gesandter og konsuler, civile og
geistlige overøvrighedspersoner (d. v. s. stiftamtmænd,
amtmænd og biskoper), regimenters og andre militære
korpsers chefer, kommandanter i fæstninger og
høistbefalende paa krigsskibe, der alle kan afskediges
af kongen uden foregaaende dom. Samme regel gjælder høiere

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>