Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agrippa, M. Vipsanius - Agrippïna - Agrippinsk fødsel - Agronom - Agropoli - Agrotis - Agrypni - Agtelek - Agua - Aguadilla - Aguado, Alexandre Marie - Aguador - Aguardiente - Aguas Calientes - Aguesseau, Henri François d' - Aguilar, Grace - Aguilar - Aguilas - Aguilera, Ventura Ruiz - Aguinaldo, Emilio - Agulhas - Agurk, se Græskarfamilien - Aguti - Agvaldsnes, se Avaldsnes - Agö - Ahab, se Achab - Ahaggar - Ordbøgerne: A - afmarsch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Agrippa, M. Vipsanius (63—12 f. Kr.), ven af
Octavian (den senere Augustus), kjæmpede sammen med
ham i borgerkrigene og vandt seirene ved Naulochos
(36) over Sex. Pompeius og ved Aktion (31) over Antonius.
Ogsaa i den indre styrelse hjalp han Augustus; byggede
bade og vandledninger og anlagde veie, byggede Pantheon
(s. d.). Han egtede aar 21 Julia, Augustus’ datter, med
hvem han havde datteren Agrippina d. ældre.
Agrippïna.
1. A. den ældre, datter af Agrippa og Julia,
gift med Germanicus (s. d ), med hvem hun havde 9
børn, deriblandt Caligula og Agrippina den yngre.
Modig ledsagede hun sin mand paa hans tog i Germanien
og Asien; efter hans død boede hun i Rom, men blev
30 e. Kr. forvist til øen Pandataria, hvor hun døde 3
aar efter.
2. A. den yngre, datter af Germanicus og gift
først med Cn. Domitius Ahenobarbus, med hvem hun
havde sønnen Nero ; senere gift med keiser Claudius,
hvem hun forgav 54 e. Kr. I Neros første regjeringsaar
styrede hun riget i hans navn, men da han blev kjed
af hende, lod han hende dræbe aar 59.
Agrippinsk fødsel, fodfødsel (med fødderne foran).
Agronom, mand med teoretisk uddannelse i landbrug.
Agronomi, læren om landbruget eller dele deraf.
Agropoli, liden havneby, jernbane-, telegraf-,
poststation, Italien, distr. Vallo, ved sydøsthjørnet af bugten
ved Salerno.
Agrotis, en slegt af natsommerfuglfamilien uglerne
(noctuidæ) (s. d.). Der kendes i Norge ca. 40 arter,
hvoraf enkelte har meget skadelige larver. Særlig
knopormen, larven af a. segetum, gjør ofte stor skade
paa vintersæd, rodfrugter og raps og undertiden paa
planteskoler. Den er 35—40 mm. lang, næsten nøgen,
gjennemskinnende og næsten graa med mørke og lysere
linjer paa ryggen og sorte aandehuller. Skjønt lette at
kjende sees de ikke ofte, da de om dagen hviler,
sammenrullet under jordskorpen, og kun om natten æder af de
unge blade.
Agrypni (græ.), søvnløshed.
Agtelek, Ungarn, landsby, komitat Gömör, i
Tornaarfjeldene, mellem Theiss-tilløbene Sajo og Bodva,
21 km. s. f. Rosenau. Bekjendt ved den n.v. nærliggende
hule Baradla, d. e. dampende sted, hvis drypstensdannelser
kan taale en sammenligning med Adelsbergergrottens.
Agua, en af Mellemamerikas høieste vulkaner, 3 753
m., i Guatemala, s. f. hovedstaden, regnes for sluknet.
Sit navn («vandvulkan») har den efter vandflommen
under udbruddet 1541.
Aguadilla [agvadilja], departement (621 km.2,
100 000 indb.) og havneby (6 400 indb.), Portorico (n.v.).
Aguado, Alexandre Marie (1784—1842), sp.
finansmand, f. i Sevilla, sluttede sig til franskmændene,
blev oberst og adjutant hos marskalk Soult. Da han 1815
maatte forlade Spanien, grundede han et bankhus i
Paris og ordnede 1823 et statslaan, der reddede Spanien.
Ogsaa flere andre statslaan kom istand ved hans hjælp.
Aguador, sp. navn paa vandbærer, der henter og
sælger koldt vand (agua) fra bjergkilder.
Aguardiente, sødt spansk brændevin.
Aguas Calientes, stat (7 692 km.2, 102 000 indb.) og
by (35 000 indb.), Centralmexico, i frugtbar egn, med
varme kilder (50 ° C.), hovedmarked for indlandet, ved
en af længdejernbanerne (mellem Guanajuato og Zacatecas).
Aguesseau [agæso’], Henri François d’
(1668—1751), fr. statsmand, f. i Limoges, var først
generalprokurør og gjennemførte mange forbedringer i
retspleien. Var en ivrig forsvarer af kirkens og folkets
krav mod adel og kongemagt. 1717—50 næsten uafbrudt
kansler.
Aguilar, Grace (1816—47), eng. forfatterinde, af
spanskjødisk familie, hævdede den kristelige moral, men var
den jødiske tro varmt hengiven, behandlede i sine bøger
særlig hjemmet, opdragelsen og moderkjærligheden. Mest
kjendt er «Home influence», «The mother’s recompense»
og «Woman’s friendship».
Aguilar [ágilar], navn paa flere byer i Spanien,
nemlig i provinserne Cordova, Palencia, Teruel, Guadalajara
og Valladolid), by (prov. Santa Fé) og høit fjeld (5 500
m., prov. Jujuy) i Argentina.
Aguilas [ágilas], by i Spanien, prov. Murcia ved
Middelhavet, havn for Lorca, 65 km. v. f. Cartagena, i
opkomst som følge af bergdrift (sølvholdigt bly) i det
kort søndenfor liggende Sierra Almagrera. 10 000 indb.
Aguilera [agilēra], Ventura Ruiz (1820—81), sp.
politiker, journalist, forfatter, øvede stor indflydelse ved
sine dristige, skarpe artikler og sine opflammende
politiske digte «Ecos nacionales» ; hans bedste vers er
«Elegias», ogsaa hans tanke- og stemningsrige «Legenda
de nochebuena» maa nævnes. Mindre betydelige er endel
andre digte, prosafortællinger og dramatiske arbeider.
Aguinaldo [agi-] Emilio (1870—), var filippinernes
leder i kampen mod spanierne og amerikanernes forbundsfælle.
Men da disse kjøbte øerne af Spanien 10/10 1898,
optraadte han mod dem, og amerikanerne maatte føre
krig mod ham. 1901 blev han fanget og maatte sverge
troskabsed til dem I 1902 blev han løsladt.
Agulhas [aguljas], Kap, Afrikas sydspids, 34° 51’ s. br.,
20° ø. l. Grw., 220 km. ø.s.ø. f. Kap gode haab
(34° 22’ s. br.). Med fyrtaarn. Navnet Cabo das
Agulhas skal de portug. sjøfarere have givet forbjerget,
som forøvrigt ogsaa kunde have faaet det efter sin
taggede form, af den grund, at magnetnaalen her pegte
retsvisende n.—s.
Agurk, se Græskarfamilien.
Aguti el. guldhare (dasyprocta agúti), en
sydamerikansk og vestindisk gnaver paa ca. 1/2 m.s længde. Sit
ene navn har den efter haarfarven. De enkelte haar
er ved grunden graa, derpaa sorte og rødgyldent
ringede. Jagtdyr, som undertiden holdes tamt i parker
og haver.
Agvaldsnes, se Avaldsnes.
Agö, ø i Sverige, Helsingland, mellem Söderhamn og
Hudiksvall, bekjendt ankerplads.
Ahab, se Achab.
Ahaggar, Afrika, et lidet kjendt bjergland i den
midtre del af Sahara, midt imellem Timbuktu og Gabes.
Paa et 6—800 m. høit plateau hæver sig her
Ahaggarfjeldene antageligvis til 2 000 m. Herfra strækker sig
udtørrede elveleier (vadier) i forskjellige retninger,
ligesom fjeldlandet endnu er kildeland for brøndene i det
vestlige Sahara. Det er ogsaa Tuareg-folkets stammeland.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
