Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ahnfeldt, Arvid - Ahnfeldt, Oskar - Ahnfeldt, Poul Gabriel - Aho, Juhani, se Brofeldt, J. - Ahovaitræ - Ahr - Ahrenberg, Johan Jacob - Ahrenshoop - Ahriman - Ahrweiler - Ahtena - Ahti - Ahts - Ahu - Ai—Ai, se Fingerdyret - Aias - Aicard, Jean - Aichach - Aichmetal - Aïda - Aïdé, Hamilton - Aide toi et le ciel t'aidera - Aïdin - Aigeus - Aigis - Aigisthos - Aigle - Aigner, Joseph Matthæus - Aigues-Mortes - Aiguille - Ordbøgerne: A - afsats ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ahnfeldt, Arvid (1845—90), sv. forfatter og
litteraturhistoriker, søn af P. G. A., udgav tidsskriftet
«Ur dagens krönika», var medarbeider ved flere Stockholmsblade,
forfattede flere større og mindre biografiske arbeider
(Almquist, Thomander o. a.) og paa grundlag af Scherr
en stor «Världslitteraturens historia».
— Oskar A. (1813—82), omreisende prædikant,
broder af P. G. A., blev paa grund af sine aandelige
sange, som han foredrog til guitar, kaldt den kristne
trubadur».
— Poul Gabriel A. (1803—63), prest og forfatter;
skrev flere biografier og indlæg for afholdssagen, som han
kjæmpede ivrig for og har indlagt sig stor fortjeneste af.
Aho, Juhani, se Brofeldt, J.
Ahovaitræ (cerbera ahovai), et vestindisk træ af
familien aprocynaceæ, hvis melkesaft er meget giftig, og
hvis frugtstene de indfødte benytter som prydelser.
Ahr, liden bielv til Rhinen i Rhinpreussen, kommer
fra Eifel, munder mellem Koblenz og Bonn.
Ahrenberg, Johan Jacob (1847—), finsk arkitekt
og forfatter paa svensk, har udfoldet stor virksomhed
som arkitekt og har som forfatter givet skildringer fra
Østfinland, der vidner om dyb fædrelandskjærlighed og
kjendskab til befolkningen.
Ahrenshoop, Preussen, by i Pommern, paa tangen
mellem Mecklenburgerbugten og Saaler Bodden, 20 km.
v. f. Stralsund.
Ahriman (zend: Angro mainyu, d. e. trængselens aand,
kaldes ogsaa Ako mainyu, d. e. den onde aand) optræder
i den persiske zarathustra-religion som den store
modstander af Ahura Mazda (Ormazd), der betegnes som
Spenta mainyu, d. e. den hellige aand. Kampen mellem dem
(en kamp mellem liv og død, mellem lys og mørke), som
varer i de sidste ni tusen aar af verdens tolvtusenaarige
bestaaen, og hvori ogsaa engle og djævle, gode
og onde mennesker m. m. tager del, ender med A.s og
det ondes endelige nederlag.
Ahrweiler, by i Rhinpreussen, ved Ahr, 5 000 indb.;
vinavl (Walporzheimer).
Ahtena el. Atnah, liden nordvestamer.
indianerstamme ved Copper River’s øvre løb, sproglig beslegtet
med de athapaskiske folk.
Ahti, finsk havgud, g. m. Vellamo. Deres børn er
Ahtobarnen, «Vellamos jomfruer», de lavere havguddomme.
Ahts, en uheldig, men hyppig anvendt
fællesbetegnelse for en række af indianerstammer ved
Vancouvers vestkyst, hvis stammenavne har endelsen aht,
d. e. hus.
Ahu, en varietet af stenbukken (capra ibex), større
og kraftigere end denne. Den lever paa Himmalajakjeden,
saavel i Tibet som i Kashmir. Dens fine
vinteruld er en kostbar handelsvare (kashmirsjaler).
Ai—Ai el. aye—aye, se Fingerdyret (chiromys
madagascariensis).
Aias (lat. Aiax).
1. Telamons søn, den tapreste græske helt i trojanertoget
næst efter Achilleus. A. ønskede at arve Achilleus’
rustning, og da den blev tilkjendt Odysseus, dræbte han
i raseri nogle faar i den tro, at det var hans fiender,
og derefter af skam og fortvilelse sig selv. Dyrkedes
som heros paa Salamis.
2. Oïleus’ søn (lille Aias), græ. helt, der kjæmpede mod
Troja; led skibbrud paa hjemveien fra Troja og druknede.
Aicard [ækár], Jean (1848—), fr. digter. Af hans
verker kan nævnes: «Poèmes de Provence» og «La
chanson de l’enfant», begge prisbelønnet af det franske
akademi, den smukke provençalske idyl «Miette et
Noré», skrevet i dialekt, romanen «Le roi de Camargue»,
skuespillet «Le père Lebonnard», studien «La Vénus de
Milo».
Aichach, by i Øvrebayern, 20 km. n.ø. f. Augsburg,
3 000 indb. I nærheden laa borgen Wittelsbach; stedet
betegnes nu ved en obelisk.
Aichmetal kaldes en legering af kobber og zink med
lidt jern. Det er haardt og ligner messing; benyttes
særlig til taplagere.
Aïda, opera af Verdi.
Aïdé, Hamilton (1830—), eng. forfatter, søn af en
armenier og en engelsk admiralsdatter, debuterede 1854
med «Poems», udgav derefter en række samlinger af
digte og sange, der særlig viser ham som en talentfuld
balladedigter, desuden dygtige romaner: «Confidences»,
«Carr of Carrlyon», «Mr. and Mrs. Faulconbridge», «The
Marstons», «In that state of life», «Penruddocke» o. a.
Aide toi et le ciel t’aidera [œdtwá elsiel tœdrá],
(«Hjælp dig selv, saa hjælper Gud dig»), fr. politisk
selskab 1824—32 til kamp mod reaktionen med alle
lovlige midler. Blandt medlemmerne var Thiers, Guizot
og Cavaignac.
Aïdin, tyrkisk Lilleasien. 1. Vilajet (sydvesthjørnet),
56 000 km.2, 1400 000 indb. 2. Sammes hovedstad (A.
Güselhissar), i Menderas dalføre, ved jernbanen fra
Smyrna. 36 000 indb. Handelsvarer: maroquin (fint
læder), figener, oliven, druer.
Aigeus, konge i Athen, fader til Theseus (s. d.). Medens
Theseus voksede op i fremmede lande, blev A. afsat;
men Theseus gjenindsatte ham senere. Da Theseus drog
til Kreta, lovede han sin fader at heise det hvide seil,
hvis han blev frelst, men glemte det. A., der troede,
at Th, var omkommet, styrtede sig da i havet (det
ægæiske).
Aigis (el. ægide), egentlig «gjeteskind», hos Homer
(i «Iliaden») Zeus’ skjold, der bringer torden og lynild;
senere i regelen Athenes skjold eller brystharnisk,
indfattet af slanger og med medusahovedet i midten.
Aigisthos, søn af Thyestes, fætter af Agamemnon
og Menelaos, førte regjeringen i Mykenæ for Agamemnon,
der var i Troja, forførte hans hustru Klytaimnestra,
dræbte med hende Agamemnon, men blev efter 7 aars
regjering med hende dræbt af A. s søn Orestes.
Aigle [œgl], Schweiz, by i kanton Waadt i
Rhonedalen, 9 km. ovenfor Genfersjøen. 4000 indb.
Aigner, Joseph Matthæus (1818—86), østerr. maler.
Han har udført en række veltrufne portræter, bl. a. af
Grillparzer, Rubinstein og keiser Frans Josef.
Aigues-Mortes [ægmå’rt], by i Frankrige, depart.
Gard, oprindelig havneby ved Middelhavet, nu 10 km.
fra kysten, vestligst i Rhones delta, omgivet af saltsumpe
(«dødsstillestaaende vande»), 36 km. s. for Nîmes; 4 500
indb. Merkværdige er dens middelalderlige fæstningsverker,
som Filip den dristige lod opføre efter fæstningen
Damiettes mønster.
Aiguille [ægyí] (fr.), d. e. naal, betegnelse for mange
spidse bjergtoppe i Vestalperne. Bruges ordet som navn
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
