Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aischines - Aischylos - Aisne - Aisopos - Aistulf - Aitolos - Aivalyk - Aivazovskij, Ivan Konstantinovitj - Aix - Aix, Isle d' - Aix-la-Chapelle, se Aachen - Aix-les-Bains - Aizoaceæ - Aja, se Ajo - Ajaccio - Ajan - Ordbøgerne: A - afskedige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aischines (389—14 f. Kr.), berømt athensk taler og
politiker; i sin ungdom først lærer, senere skuespiller,
derefter sekretær hos forskjellige politikere; gjennem dem
fik han interesse for politik. 347 blev han sendt med
Demosthenes og 8 andre athenere for at underhandle
med Filip af Makedonien, blev vunden af ham og var
derefter Demosthenes’ modstander og forkjæmper for
Filips planer. Da Filip var blevet hersker i hele
Grækenland, søgte A. ved et angreb paa en af
Demosthenes’ venner at komme Demosthenes selv tillivs; men
han tabte processen og gik i landflygtighed til Rhodos,
senere til Samos, hvor han døde. Af hans taler er 3
bevaret.
Aischylos (525—456 f Kr.), græ. digter, f. i Eleusis i
Attika, d. i Gela paa Sicilien, deltog i kampene mod
perserne, bl. a. i slaget ved Marathon, opholdt sig dels i
Athen og dels paa Sicilien, bl. a. hos Hieron i Syrakus.
A. er den egentlige skaber af den athenske scene og den
græske tragedie. Han indførte to skuespillere og skabte
dermed dialogen, anvendte det dagligtalen nærliggende
jambiske trimeter, gik i sit emnevalg udenfor
Dionysossagnene og behandlede stof fra den heroiske tid og
endog fra samtiden og opfandt de græske
teaterkostumer, dekorationer og maskiner. Han optraadte altid
med virkelige trilogier, d. v. s. med tre ved idé og
stundom ogsaa ved stof sammenhængende dramaer,
der forholdt sig til hverandre som brøde, gjengjældelse
og forsoning, og afsluttede hver trilogi med et muntert
satyrdrama. Af hans 70 tragedier er 7 fuldstændig
bevaret: «Perserne», «De syv mod Theben», «De
bønfaldende», «Den bundne Prometheus», oldtidens dybeste
og mægtigste tragedie, og « Orestien», den eneste
bevarede trilogi, der bestaar af tragedierne «Agamemnon»,
«Dødsofret» og «Eumeniderne». A.s grundidé er tanken
om en sedelig verdensorden, en guddommelig, høieste
morallov. Han var en alvorlig, mandig, dybttænkende
natur, en af tidens foreteelser sterkt bevæget aand, stod
baade i religiøs og politisk henseende paa gammel grund,
men overalt selvstændig, personlig. Ligeoverfor
athenernes stadig voksende demokratiserende tendenser
hævdede han den raadende, i enkelte henseender endnu
aristokratiske samfundsordning. « Orestien» ender som
et varmt forsvar for raadet paa Areopagos. A. er en af
verdenslitteraturens stormænd. Han er lidenskabelig
optaget af sin idé og forener samtidig tankedybde med
høi kunst; han er den kraftige, storslagne lyriker og
den enkle, storlinjede dramatiker, hvis sprog er
høispændt med glimrende, dristige, men ogsaa dunkle
ordbilleder. [Agamemnon er overs, af P. O. Schjøtt (1897).]
Aisne [æn].
1. Elv i det nordlige Frankrige, udspringer s. f.
Argonnerskogen, løber gjennem St. Mene-hould, forbi
Soissons og falder ved Compiègne i Oise.
2. Departement sammesteds (dele af Isle de France og
Picardie). 7 428 km.2, 536 000 indb. Hovedstad Laon.
Aisopos (Æsop), græsk fabeldigter; levede i det
6 aarh. f. Kr. som slave paa øen Samos; om hans liv
vides ellers intet sikkert. Han forfattede dyrefabler
(i prosa), «Æsopske fabler» ; om han selv nedskrev dem,
er usikkert. Senere forfattere omsatte fablerne paa
vers, og vi har saadanne bearbeidelser af Babrios (græ.)
og Phædrus (lat.).
Aistulf, longobardernes konge 749—56, erobrede
Exarkatet fra grækerne. Da han ogsaa truede paven,
fik denne hjælp af Pipin d. lille, som i to felttog tvang
A. til at opgive alle sine erobringer og derpaa gav paven
Exarkatet. A. d. 756 under rustningerne til en ny krig.
Aitolos nævnes i de græske sagn som konge i Elis,
forlod Peloponnes og bosatte sig ved elven Acheloos i
Mellemgrækenland; land og folk kaldes efter ham
Aitolien og aitolerne (myte, der skal forklare
aitolernes indvandring fra Peloponnes).
Aivalyk (oldtidens Kydonia eller Herakleia), by ved
vestkysten af tyrkisk Lilleasien indenfor øen Mytilini
(Lesbos), vilajet Khodavendikiar. 20 000 indb. Brændt
af tyrkerne under frihedskampen 1821 er den kommet
sig op igjen. Handel med oliven og olje.
Aivazovskij, Ivan Konstantinovitj (1817—1900),
rus. maler, f. paa Krim. A., der var professor ved akademiet
i St. Petersburg og hofmaler, har udfoldet en meget
omfattende produktion, der udmerker sig ved virtuositet
og elegance.
Aix [æks] (Aix-en-Provence), i romertiden Aquæ
Sextiæ (efter prokonsul Sextius), by i det sydøstlige
Frankrige, hovedstad i depart. Bouches du Rhône, 25 km.
n. f Marseille. 29 400 indb. Længe før romertiden stod
der ry af den varme svovlkilde, som byen skylder sin
opkomst og sit navn. A. var hovedstad i Provence og
et berømt lærdomssæde i middelalderen. Midtpunkt
for handelen med olivenolje («provencerolje»), vin, hvede.
Aix, Isle d’ [ildœs el. ildœ], ø i Frankrige
udenfor mundingen af Charente, mellem øen Oléron og
fastlandet. Et forsvarspunkt for Rochefort. Her gik Napoleon
ombord paa den engelske fregat Bellerophon 15 juli 1815.
Aix-la-Chapelle [æslašapél el. ækslašapél], se Aachen.
Aix-les-Bains [œslebẽ’] (Aix-en-Savoie), i romertiden
Aquæ Gratianæ (efter Keiser Gratian), by i Frankrige,
depart. Savoyen, 14 km. n. f. Chambéry, nær østbredden
af Bourgetsjøen. 8 000 indb. Ældgammelt badested
med varme svovlkilder.
Aizoaceæ, familie af frikronbladede urter med oftest
kjødede blade. De fleste af dens 450 arter hører hjemme
i Sydafrika, særlig den over 300 arter omfattende slegt
mesembrianthemum, middagsblomst, hvis store, ofte
sterkt farvede, men lugtløse blomster gjør dem til
almindelig dyrkede prydplanter. Særlig eiendommelig er
den saakaldte isplante (m. crystallinum) med
skinnende, blæreformet haardannelse, hvis cellesaft
indeholder klornatrium; den og flere arter bruges til
fremstilling af soda. I Kap bruges de store, søde frugter af
m. edule som hottentotfigen. Tetragonia expansa,
der hører hjemme i Ny Seeland og i Japan, har
kjødlignende, saftige blade, der bruges som spinat og dyrkes
i Europa under navn af nyseelandsk spinat.
Aja, se Ajo.
Ajaccio [ajátšo], Korsikas hovedstad, paa øens
vestkyst ved A.-bugten. 22 000 indb. God, befæstet havn.
Vakker og sund beliggenhed. Ældgammelt bispesæde.
Napoleon I’s fødested (familien Bonapartes hus staar
endnu). Handel med vin, olje, sydfrugter, sardeller,
koraller. Tobaksfabriker, skibsbyggeri.
Ajan (el. Port A.), liden kystby i den østsibiriske
«Kystprovins» ved den sydlige del af det Okotske hav.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
