Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akantit - Akariasis, se Bladskurv - Akarnanien - Akaroa - Akarroïdharpiks - Akashi - Akassa - Akatalektisk, se Katalektisk - Akbar - Akcent - Akcept - Akee, se Sapindaceæ - Akefali - Ake kjælkebakke - Ordbøgerne: A - afskyelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammensætning som sølvglans (s. d.), men en anden
krystalform.
Akariasis, se Bladskurv.
Akarnanien var det vestligste landskab i Hellas.
A. (og Ætolien) danner nu en af Grækenlands 26 nomer
(provinser), 7489 km.2, 170 000 indb. (1896), 23 pr. km.2
Hovedstad Mesolongion (Missolungi).
Akaroa, Ny Seeland, liden by, god havn paa Sydøens
østkyst, sydsiden af Banks-halvøen.
Akarroïdharpiks, af australske xantorrhoea-arter
(liljefamilien).
1. Rød a. kaldes ogsaa jordskjellak, er en rødbrun harpiks,
der i et 2—4 cm. tykt lag bedækker stammen af x. australis.
2. Gul a., botanybayharpiks, udvendig rødbrune, indvendig
gule korn og stykker af x. hastilis. Begge harpikser bruges
til farvning af fernisser, læder, fine sæber o. s. v.
Akashi, Japan, by paa Nippon, sydkysten, ved sundet
indenfor Avaji, 20 km. v. f. Kobe. 21 000 indb. Japans
«Greenwich», idet den japanske tid reguleres derfra.
Akassa, Afrika, handelsplads i den britiske koloni
Sydnigeria, Øvreguinea, ved Nigers hovedmunding.
Akatalektisk, se Katalektisk.
Akbar, egentl. Djelal-eddin Muhammed (1542—1605),
ind. keiser af det mogulske dynasti, efterfulgte sin fader
Humayun, indtil 1560 under vesiren Bairam. Han
samlede under sig de provinser, som tidligere havde tilhørt
stormogulens rige, og var en fortrinlig administrator.
Hans politik gik ud paa ved tolerance at sammensmelte
den uensartede befolkning. A. forlod islam og
grundlagde en egen religion. Hans fornemste hjælpere under
gjennemførelsen af rigets reorganisation var Raja Todar
Mail og Abu-fazl, som har skrevet A.s historie.
Akcent betegner
1. i sprogvidenskaben en fremhæven af enkelte dele
af talen. Den falder i to arter: trykakcent (dynamisk
el. eksspiratorisk a.), der beror paa den styrke,
hvormed luften udaandes, og toneakcent (musikalsk el.
kromatisk a.), der beror paa stemmebaandenes
svingningshastighed. Eiendommelig for norsk er de
to tonelag : enstavelsestonelag, der hører hjemme
i oprindelige enstavelsesord (f. eks. tømmer < oldn.
timbr); og tostavelsestonelag, der tilkommer gamle
tostavelsesord (f. eks. tømmer < oldn. taumar). I dansk
er den saakaldte stødtone traadt istedetfor
enstavelsestonelaget. — Akcentuationen eller akcentens
anvendelse er forskjellig i sprogene; man taler om fast
el. bunden a. (saaledes førstestavelsetryk i oldn. og
finsk, næstsidstestavelsetryk i polsk) og fri a. (som i
rus., sanskr. og græ.). Akcent er ogsaa brugt som
navn paa de tøddeler, tegn, hvormed man antyder dels
musikalsk a. (som i sanskr., oldgræ. og litauisk; i
regelen bruges de latinske navne: acutus ´, høitone,
gravis `, lavtone, circumflexus ^ el. ~ sammensat
tone), dels trykfordelingen (som i ital., sp., d.: allé
modsat alle), dels lydlængde (som i magyar, og oldn.:
át modsat at), dels en ændret lydværdi for vokaltegnene
(som i nyisl. og fr.: célèbre).
2. I mus. betegner a. den særlige betoning af enkelte toner
el. akkorder. Den grammatiske a. slutter sig nøiagtig til takten,
saaledes at den største vegt altid falder paa det første
taktslag. Den oratoriske (æstetiske el. patetiske)
føier sig derimod ganske frit efter foredraget og
kommer ofte i strid med den grammatiske, fordi god
deklamation hyppig kræver en afvigelse fra den bundne takts
strenghed. For virkningens skyld markerer en
komponist ogsaa ofte en skarp dissonans, en synkope, en høi
tone o. s. v. En skarp betoning betegnes med zf.
(zforzato), rfz. (rinforzato) el. merket > el. ∧.
Akcept (af lat. accipere), den af vekselbetaleren
(trassaten) med hans underskrift paa vekselen afgivne
erklæring, hvorved han forpligter sig til paa
forfaldsdagen at betale vekselbeløbet. Den af trassaten
akcepterede veksel kaldes ogsaa en akcept. Saasnart trassaten
har akcepteret vekselen, kaldes han akceptant. At
akceptere betyder at godkjende, at antage.
Akceptation, antagelse, forpligtelse til at betale en veksel.
Akceptationsfrist, den tid, inden hvilken en veksel
kan eller skal forevises (præsenteres) til akcept. Veksler
med en bestemt forfaldsdag (datoveksler og præcisveksler)
kan efter de skandinaviske veksellove forevises til akcept
inden forfaldsdagen. Eftersigtveksler, d. e. saadanne, som
forfalder en vis tid, efterat trassaten har faaet seet dem,
eller efterat de er forevist for trassaten, skal efter samme
lov forevises til akcept inden den tid, der maatte være
foreskrevet i vekselens tekst, eller, hvis saadan forskrift
mangler, inden 6 maaneder fra udstedelsesdagen, hvis
de er udstedt eller forfalder indenfor Europa med
undtagelse af Island og Færøerne, og inden 12 maaneder,
hvis de er udstedt eller forfalder paa sidstnævnte
øer eller et sted udenfor Europa. Akceptkreditiv,
hvorved en bank eller bankier opfordres til at akceptere
og betale veksler, som den akkrediterede (kreditivets
eier) maatte trække paa dem. Akceptkonto
(akceptationskonto) krediteres for alle tratter, man agter at
indfrie, eller som man har akcepteret, medens udstederen
eller den, for hvis regning tratten er udstedt, debiteres.
Ved indfrielsen debiteres akceptkonto, og kassakonto
krediteres. Akceptprovision, den godtgjørelse
(i regelen 1/4—1/3 pct.), som bankinstituter beregner for
akceptation af tratter, der trækkes paa dem paa grund
af en indrømmet kredit (akceptationskredit).
Akcept per onore, til ære for en anden; naar
trassaten har negtet at akceptere som almindelig akceptant,
kan han eller en anden akceptere til ære for
vekseludstederen (trassenten) eller for en af endossenterne.
Akceptanten kaldes da æresakceptant, akceptant
per onore, honorant eller intervenient.
Akcepisse, forældet betegnelse af modtagelsesbevis.
Akee [akí], se Sapindaceæ.
Akefali (græ., kefale, hoved), medfødt mangel af hoved;
akefalisk, hovedløs; saaledes kaldes bøger, hvis
begyndelse er gaaet tabt.
Ake kjælkebakke er en gammel national sport i
Norge. Nutildags bruges i byerne fortrinsvis
fiskerkjælker («fiskere») til én, to og tre personer. De største
er 1.5 à 2 m. lange og ca. 30 m. brede, noget smalere
i sædet end mellem meierne, som er beslaaet med
staalstænger. Man styrer med en 4 à 5 m. lang stav,
haandledstyk i den ende, man holder, og smalnende af
bagover, saaledes at den nederste del kan stryge langs
bakken, naar man lægger kraft paa. Til akebakke
passer bedst langstrakte heldninger uden for sterke
kurver. Man kan ogsaa ake i bratte bakker med krappere
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
