Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Akka (by) - Akka (folk) - Akker, se Blæksprut - Akkerfjord - Akklimatisation - Akkommodation - Akkommodationsevne - Ordbøgerne: A - afstænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i syd begrænses af bjerget Karmels fremspring. 10 000
indb., hvoraf tredjeparten kristne og jøder, resten
muhammedanere. Bomuldsmarked. Byerne ved Akkabugten
er udgangspunkter for en tverbane, som fører søndenom
Genesarets sjø til Derat ved Damaskus-banen (proj.
Damaskus—Mekka). Det ældgamle A. har altid været en
vigtig fæstning. Det var i korsfarernes magt 1104—1291.
Berømt er Bonapartes mislykkede beleiring af byen 1799.
Akka, et af dvergfolkene i hjertet af Afrika, i
Mangbuttulandet, mellem Uëlle-Makuas øvre løb og
Albertsjøen, opdagedes af Schweinfurth 1870. De kaldes af
sine naboer tikkitikki. De ligner i flere henseender
Sydafrikas buskmænd. Høiden naar ikke over 1.45 m. De
har brun hudfarve, paafaldende rig haarbedækning.
De lever i venskab med sine naboer, er flinke jægere,
ypperlige bueskyttere.
Akker, se Blæksprut.
Akkerfjord (Akkarfjord) (akker, d. e. blæksprut), navn
paa en liden fjord paa Hjelmsø saavelsom paa en liden
fjord paa Sørøen og paa Kvalø, samtlige ved Finmarkens
nordlige og nordvestlige kyst.
Akklimatisation betegner levende væseners, saavel
planters som dyrs, gradvise tilvænning til de mere eller
mindre forandrede livsvilkaar, særlig med hensyn til
de klimatiske forhold, ved overflytning fra et levested
til et andet. Man maa skjelne mellem den forholdsvis
hurtig foregaaende a. af det enkelte individ og en
gjennem flere slegtled fortsat, langsomt og gradvis
gaaende, men til gjengjæld mere dybt gribende a. af en
hel slegt eller race. Ved denne slegtsa. kan der
lidt efter lidt udvikles egenskaber, som afviger endog
temmelig meget fra den oprindelige type, og det maa
antages, at den i aarhundredernes og aartusendernes løb
ved siden af andre faktorer har spillet en meget væsentlig
rolle under udviklingen af plante- og dyreverdenens
mangfoldige former og ligeledes under differentieringen
af de forskjellige menneskeracer.
I planteverdenen gjælder erfaringerne med
hensyn til a. væsentlig overflytning fra sydligere lande til
nordligere. Af væsentlig betydning ved en saadan
omplantning er forskjellen i luftens middeltemperatur og
fugtighed samt jordbunden paa det gamle og det nye
voksested. For planter, som til udviklingen af blomst
og frø kræver tropelandenes lange og varme sommer,
søger man ved drivhuse, espaliering o. s. v. at gjøre
livsbetingelserne paa det nye voksested saa lig
hjemlandets som muligt, og det kan paa denne maade, gjennem
flere generationer, lykkes at fremelske varieteter, som
modner sin frugt i løbet af de nordlige landes korte
sommer. Denne kunstige a. skylder vi en række af
de prydplanter, nyttevekster og frugttrær, som findes i
vore haver og parkanlæg. For vore almindelig dyrkede
korn- og græsarter er den naturlige a. af stor
betydning. Det «stedegne», indenlandske frø og saakorn giver
hos os frodigere vekst og rigeligere afkastning end
udenlandsk.
Dyreverdenens a. kjendes kun som slegtsa. De
almindelige husdyr har fulgt mennesket omtrent under
alle himmelstrøg og i alle høider over havet og har
under sin spredning over jorden udviklet en mængde
forskjellige racer, til hvis differentiering blandt andre
faktorer visselig har medvirket tillempningen til de
forskjellige klimatiske og andre stedlige forhold. Etterhvert
som menneskene har lært at kjende disse forskjellige
lokale husdyrracers egenskaber og er blevet klar over,
hvilke særlige egenskaber man paa de forskjellige steder
ønskede hos sine husdyr (melkekjør, kjødrigt slagtekvæg,
rideheste, arbeidsheste o. s, v.), forsøgte man at indføre
og akklimatisere fremmede husdyr. Det viste sig
imidlertid, at dette ikke altid uden videre førte til det ønskede
resultat, idet den til fremmede forhold overførte
dyrerace i mange tilfælde vantrivedes og lidt efter lidt,
gjennem nogle generationer, tabte sine gode særegenskaber
(degenererede). Man forsøgte da ved indførelse af gode
avlsdyr og krydsning af disse med den «stedegne», d. e.
den i landet hjemmehørende og derfor stabile race, at
tilføre denne stedegne race de ønskede gode egenskaber.
Den paa denne maade opstaaede rationelle husdyravl har
i de forskjellige lande frembragt flere af de bedste
eksisterende husdyrracer.
Om menneskets akklimatisationsevne ved man i
virkeligheden meget lidet. De tidligere tiders folkevandringer
er for lidet kjendt til at kunne give paalidelige
oplysninger med hensyn til det foreliggende spørsmaal. I
den nyere tid giver europæernes kolonisationsforsøg og
europæiske militærstationers oprettelse i troperne et
materiale, som bedre egner sig til bedømmelse af
menneskets a. Det synes, som om menneskene lettere
taaler overflytning fra et varmt til et koldere klima end
omvendt, rimeligvis fordi det er lettere at finde beskyttelse
mod for sterk kulde end mod for sterk varme.
Sygeligheden og dødeligheden blandt europæerne i tropiske
lande er meget stor og under forøvrigt lige vilkaar større
end blandt den indfødte befolkning; men man kan dog
ikke fra den høie mortalitetsprocent uden videre drage
slutninger med hensyn til europæernes evne til at
akklimatisere sig for disse egne. Det viser sig nemlig,
at svagelighed og dødelighed er blevet reduceret i ganske
overordentlig grad, etterhvert som europæerne lærte at
verge sig mod visse i disse egne grasserende epidemiske
sygdomme (malaria o. s. v.), for hvilke de indfødte
tildels synes at have erhvervet en vis grad af immunitet,
og som jo ikke kan siges at høre med til de klimatiske
eller de med opholdet i disse egne nødvendig forbundne
stedlige forhold i egentlig forstand. Disse forhold gjør
det for tiden vanskeligt at bedømme betydningen og
rækkevidden af menneskets a.
Akkommodation er tillempning efter forhaandenværende
forhold eller omgivende personer.
1. Ved den dogmatiske a. forstaaes, at Kristus og apostlerne har
lempet sin forkyndelse efter samtidens mangelfulde forstaaelse.
Derfor behøver man ikke at bøie sig for evangeliet i
dets helhed. Dette blev navnlig hævdet af rationalismen.
2. Ved a. forstaaes ogsaa øiets evne til efter behov at
indstilles for fjernere el. nærmere gjenstande. Denne
evne skyldes en muskel, som omgiver kanten af øiets
«linse», og ved hvis slappelse, henholdsvis sammentrækning,
linsens konveksitet aftager (syn paa fjernere),
henholdsvis tiltager (syn paa nærmere hold).
Akkommodationsevne, hos dyr og planter evnen til
saavel i bygning som i levevis at tilpasse sig efter
forandrede livsforhold. Det er herpaa, at læren om arternes
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
