Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albert, Joseph - Albert (by) - Albert (distrikt) - Alberta - Albert-elven - Alberti, Leone Battista - Alberti, Peder Adler - Albertinelli, Mariotto - Albertit - Albert Lea - Albert Njanza - Alberton - Albertotypi, se Albert, Joseph - Albertus Magnus - Albertypi, se Albert, Joseph - Alberus, Erasmus - Albi - Albigenserne - Albinos - Albionmetal - Albis - Al bisogno - Albissola - Albistan - Albit - Alblasserdam - Alboin - Ordbøgerne: A - agter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
München en anseet reproduktionsanstalt og opfandt en
fotografisk lystrykmetode, albertotypi (albertype).
Se Fotografi.
Albert [albær], Frankrige, by i depart. Somme ved
Enere, 30 km. n.ø. f. Amiens. 7 800 indb. Bomulds- og
silkespinderier.
Albert [ælbəət], Kaplandet, distrikt langs Oranjeelven,
med kulminer. - 6 889 km.’^ 16 700 indb.
Alberta [ælbəə’tə], Kanada, distrikt i
Nordvestterritorierne ved Rocky Mountains og de øvre løb af
Athabaska- og Nord-Saskatchewan-elvene. 263 900 km.2 med
73 000 indb. Territoriet gjennemskjæres af
Kanada-pacifikbanen. Kvægavl og hvededyrkning, talrige
petroleumskilder. Af mineraler findes jern, kobber, sølv og
guld. Hovedstaden Edmonton ved Nord-Saskatchewan i
et kuldistrikt.
(siden 1905 provins, bestaar af dele af de gamle
territorier A., Assiniboya og Athabasca. Folketallet er (1906) 184000.)
Albert-elven [ælbəət], Australien, nordvestlige
Qveensland, fællesnavnet paa det vasdrag, som dannes af
Gregory-, Barclay- o. a. elve.
Alberti, Leone Battista (1404—72), f. i Firenze,
uddannede sig saavel i aandelig som i legemlig retning
og dyrkede især filosofi, musik, arkitektur og kunst.
Han stod i høi gunst hos Mediceerne, men opholdt sig
hyppig i Rom og var i en aarrække pavelig abbreviator.
Hans hovedarbeider er Palazzo Rucellai, façaden af
kirken Santo Maria Novella i Firenze samt kirken San
Francesco i Rimini. Af hans litterære verker maa
fremhæves «De re ædificatoria» samt fortællinger, digte,
komedier o. s. V.
Alberti, Peder Adler (1851—), d. politiker, søn af
politikeren Carl Christian A. 1881 høiesteretssagfører;
valgtes 1892 i Kjøge som tilhænger af den Bojsenske
politik til medlem af folketinget og er stadig blevet
gjenvalgt. Stemte 1894 mod det politiske forlig. Stiftede
1892 bladet «Dannebrog». 1901 justitsminister i
ministeriet Deuntzer og 1905 i ministeriet J. C. Christensen.
Tilhører reformvenstre.
Albertinelli, Mariotto (1474—1515), ital. maler,
f. i Florens. Han samarbeidede længe med Fra Bartolomeo,
af hvem han var paavirket, og tilhører som denne
overgangen mellem ældre og yngre renaissancekunst.
Albertit, et glinsende sort obsidianlignende mineral,
der forekommer i kulformationen i Nordamerika.
Albert Lea [ælbəət lí], Forenede stater, liden by,
Minnesota, county Freeborn, jernbanekryds, 100 km. s. f.
Minneapolis.
Albert Njanza, A.-sjøen, Afrika, en af indsjøerne i
Nilens kildeegn paa den store høislette under ækvator,
4 500 km.2, 680 m. o. h. I den forener sig Nilens
vestlige kildeelv, her kaldt Semliki, som træder ind i A. N.
i syd, med den østlige, her kaldt Viktoria-Nil (eller
Somerset-N.), som falder ud i sjøens nordligste del. A. N.
opdagedes af Baker 1864 og er senere udforsket nøiere
af Gessi (1876) og Mason (1877). — «Albert»-navnet er
her som i en mængde engelsk-geogr. navne prins Alberts,
dronning Victorias mand. «Njanza», d. e. sjø, udtales af de
indfødte «nijanza» eller «nijandsja». Som det synes ved
en misopfatning er det af de indfødte om en af de her
liggende sjøer, rimeligvis den sydligere liggende Albert
Edvard-sjø, brugte navn Luta (rettere Mvuta el. Mvutan)
Nzige, kommet i brug om Albert Njanza.
Alberton [œlbəətn], Australien, sydligste distrikt
Buln-Buln, Viktoria, ved Bass strædet, 200 km. s.ø. f.
Melbourne.
Albertotypi, se Albert, Joseph.
Albertus Magnus (1193—1280), berømt skolastiker,
f. i Launingen i Bayern. Traadte 1223 ind i
dominikanerordenen og blev en af dens berømteste teologer.
Talrige disciple, fremfor alle Thomas Aquino, flokkedes
om hans lærestol i Köln. En kort tid var han biskop i
Regensburg, men opgav denne stilling for at hellige sig til
studierne. Hans æresnavn «doctor universalis» (den
almindelige lærer) angiver hans store og alsidige viden.
Denne spændte ikke blot over teologien, men ogsaa over
botanik, fysik, kemi og mekanik og paadrog ham
almuens mistanke for trolddom. I teologisk henseende har
han særlig havt betydning ved at fremdrage Aristoteles’
filosofi og søge at forene den med kirkens lære.
Albertypi, se Albert, Joseph.
Alberus, Erasmus (1500—53), t. teolog og digter, død
som generalsuperintendent i Neu-Brandenburg. En af
reformationens forkjæmpere. Skrev salmer, fabler og
prosaskrifter: «Der Barfüssermønche Eulenspiegel und
Alkoran», et satirisk skrift med fortale af Luther.
Albi (det gl. Albiga), Frankrige, hovedstad i
departementet Tarn ved Tarn, 22 600 indb. Handel med korn,
vin og likører, samt annis og safran. Omegnen er
Albigeois (albigensernes land).
Albigenserne, religiøs sekt i middelalderen, har faaet
navn efter byen Albi i Sydfrankrige. Deres lære var
en form for ny-manikæismen. De anklagedes for
dualisme, forkastelse af treenighedslæren, nadveren og
fornegtelse af Kristi død og opstandelse. Efterhaanden
udbredte de sig over hele Sydfrankrige. Innocens III
prædikede korstog mod dem, hvorefter de blodige
albigenserkrige udbrød. Senere fortsatte inkvisitionen
«korsfarernes » verk, og ved dennes hjælp lykkedes det kirken
at kvæle kjætteriet.
Albinos, hvidfødte, kaldes mennesker og dyr, der
helt eller delvis savner farvestoffe (pigment) i hud,
haar og øine. Hudfarven er i regelen melkehvid,
haaret hvidt, øinene røde, da øiebunden skinner igjennem
regnbuehinden. De er oftest lysskye, da alt sterkere lys
irriterer øinene. Ogsaa hos negerne findes albinismen.
Albionmetal kaldes bly, beklædt med et tinlag.
Albis, Schweiz, en 24 km. lang bjergkjede vest for
Zürichersjøen; ender i n. med Ütli (873 m.); ved
vestfoden kuranstalten Albisbrunn.
Al bisogno [al bisónjo] (ital.), i nødstilfælde, navnlig
ved nødsadresser paa veksler.
Albissola, Italien, havn i distriktet Savona, ved
Genuabugten, 5 km. ø. f. Savona.
Albistan el. Elbistan (d. e. haven), Lilleasien, by
i vilajetet Aleppo, ø. f. Antitaurus. 6 500 indb.
Albit, en oftest hvid natronfeldspat, hvoraf de
smukkeste krystaller findes paa St. Gotthard og øen Elba.
Se feldspat.
Alblasserdam, Nederlandene, by i prov. Sydholland,
mellem Merwede og Lek, 5 km. n. f. Dordrecht.
Skibsverfter.
Alboin blev 561 efter faderen Audoin longobardernes
konge, beseirede og dræbte gepiderkongen Kunimund og
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
