Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Albrechtsberger, Joh. Georg - Albrechtsdorf - Albreda - Albret, Jeanne d' - Albrizzi, Isabella Teotochi - Albue, se Menneskets anatomi - Albueskjæl - Albuféira - Albufera - Albula - Album - Albuminater, se Proteïnstoffe - Albuminer - Albuminoïder - Albuminpapir - Albuminstoffe, d. e. proteïnstoffe (s. d.) - Albuminuri - Albumoser - Albunol - Albuquerque, Alfonso de - Albuquerque - Albury - Albus - Alca, se Alke - Alcacer-do-Sal - Alcala - Alcalde - Ordbøgerne: A - aigreur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Albrechtsberger, Joh. Georg (1736—1809),
hoforganist og kapelmester i Wien, Hummels og Beethovens
lærer. Hans teoretiske verker, der foreligger i samlet
udgave, var i sin tid meget udbredte.
Albrechtsdorf, Tyskland, landsby i Pommern, ved
Neuwarpersee, Stettinerhaff.
Albreda [ælbrédə], Vestafrika, brit. koloni Gambia,
handelsplads ved Gambias munding.
Albret [albré], Jeanne d’ (1528—72), arvedatter af
Henrik II af Navarra og Margrethe af Valois, egtede 1548
Anton af Bourbon og blev ved ham 1553 moder til den
senere Henrik IV af Frankrige. 1555 arvede hun Navarra
og Bearn, blev 1562 enke og beskyttede ivrig sine
trosfæller hugenotterne. Modstræbende gav hun sit samtykke
til det ulykkelige egteskab mellem sønnen og Catharina
af Medicis’ og Henrik II’s datter Margrethe af Valois.
Albrizzi, Isabella Teotochi, grevinde (1763—1836),
ital. forfatterinde, har leveret arbeider om Canova,
Vittoria Colonna og essays over fremragende samtidige.
I den vakre, aandrige frues saloner i Venedig vankede
bl. a. Alfieri, Foscolo og Byron.
Albue, se Menneskets anatomi.
Albueskjæl (patella), en slegt af skalbærende
gjellesnegle med hatformet skal. Findes i store mængder
fastsiddende paa strandklipperne ved ebbegrænsen langs
Europas syd- og vestkyst. Gaar mod n. til Lofoten.
Albuféira, Portugal, by midt paa sydkysten, prov.
Algarve.
Albufera (arab. al-buhaira, kystsjø), navn paa flere
kystsjøer paa østkysten af Spanien, A. de Valencia, 16
km. s. f. Valencia.
Albula, Schweiz.
1. Bjergkjede i de rætiske Alper (mellem Rhin- og Inndalen
i kanton Graubünden) med mange passer, hvoriblandt det
2 315 m. høie A.-pas.
2. Elv i Granbünden fra Albulapasset, falder ved Tusis i
Hinterrhein.
Album (lat., det hvide), hos de gamle romere en
hvid, med gips overtrukken tavle til offentlige
kundgjørelser. Nu stambog, bog til eller samling af
haandskrifter, haandtegninger, portræter, fotografier,
musikalier, brevkort, frimerker m. m.
Albuminater, se Proteïnstoffe.
Albuminer kaldes en gruppe proteïnstoffe (s. d.), hvis
fælles egenskaber er, at de kan koagulere, er opløselige
i vand, svage saltopløsninger, syrer og alkalier. Ved
indtørring af de vandige opløsninger faaes a. som næsten
farveløse, amorfe stoffe, ved udsaltning (s. d.) i
krystallinsk form. De har anvendelse som næringsmidler og
i tekniken. Angaaende de enkelte albuminer, se art.
Egalbumin, Serumalbumin og Lactalbumin.
Albuminoïder kaldes en gruppe proteïnstoffe (s. d.),
der adskiller sig fra andre proteïnstoffe ved at være
uopløselige i vand og saltopløsninger; ved kogning med vand,
syrer eller alkalier omdannes de til opløselige stoffe. De
forekommer som hovedbestanddele af knokler, brusk,
sener, hud, haar, negle, horn o. l. og danner den
grundsubstans, hvori de dyriske celler er indleirede, giver
altsaa organerne form og sammenhold og tjener til støtte
og dække for hele legemet. Angaaende de enkelte
albuminoïder se art. Kollagen (lim), Keratin, Elastin
og Silkelim samt Silkefibroïn.
Albuminpapir, papir, overtrukket med en eggehvidehinde.
Gjøres i et sølvbad lysfølsomt og benyttes i fotografien.
Albuminstoffe, d. e. proteïnstoffe (s. d.).
Albuminuri, eggehvide i urinen, et oftest sygeligt
symptom, som navnlig optræder ved sygdomme i
nyrerne, men ogsaa ved andre sygdomme, saaledes ved
akute infektionssygdomme som f. eks. lungebetændelse,
skarlagensfeber, difteri, ved forgiftninger (arsenik, bly,
fosfor o. a.), ved blodmangel, sukkersyge, ved
sygdomme i hjertet og lungerne, ved visse
hjernesygdomme. Aarsagen til a. er en lidelse af de celler i
nyrerne, gjennem hvilke urinen filtreres ud; de formaar
ikke at holde blodets eggehvidestof tilbage. — Man
opstiller ogsaa en fysiologisk, altsaa ikke sygelig a. ; den
sees navnlig efter sterke muskelanstrengelser, f. eks. hos
soldater. — Den udskilte eggehvide er væsentlig
serumalbumin. Den paavises ved kemisk undersøgelse
(kogning og tilsætning af salpetersyre), og mængden af
eggehvide maales ved apparater, albuminometer, hvor
eggehviden udfælles og synker tilbunds.
Albumoser kaldes nogle stoffe, der opstaar sammen
med acidalbuminer (se proteïnstoffe) ved pepsins
indvirkning paa proteïnstoffe; de er nær beslegtede med
disse og faaes som hvide, amorfe pulvere, der er
letopløselige i vand.
Albunol [albunjól], Spanien, by i prov. Granada, 5 km.
fra Middelhavet (hvor havnebyen Rabita de Albunol
ligger 15 km. v. f. Adra). 9 000 indb.
Albuquerque [-kérke], Alfonso de, kaldt «den
store» (1453—1515), portug. statsmand og kriger, var i
begyndelsen af 16 aarh. med paa flere ekspeditioner til
Ostindien og kjæmpede med vekslende held i Arabien
mod kongen af Ormus. 1509 blev han portug. guvernør
i Ostindien, hvor han sterkt udvidede sit fædrelands
besiddelser. Senere blev han paa grund af bagvaskelser
afsat og døde, maaske af sorg over den uretfærdige
behandling.
Albuquerque [-kérke].
1. Spanien, befæstet by i prov. Badajoz (Estremadura) i
nærheden af den portug. grænse. 9 000 indb. Kvæghandel.
2. Nordamerikas Forenede stater, by i territoriet New Mexico,
paa høisletten, 90km. s.v. for Santa Fé ved en af
pacifik-jernbanerne. 7 400 indb.
Albury [ælbəri], Australien, by i staten Ny-Sydwales,
distrikt Goulburn, ved Murrays øvre løb. 6 000 indb.
Albus (lat., albus nummus, hvidpenning),
t. skillemynt af sølv, gangbar fra 1360—1842.
Alca, se Alke.
Alcacer-do-Sal, Portugal, by i Lissabons distrikt,
Estremadura, ved Sado, 40 km. ovfr. Setubal. 2—3 000 indb.
Alcala, flere byer i Spanien.
1. A. de Guadaïra, prov. Sevilla, Andalusien,
13 km. s.ø. f. Sevilla. 8 000 indb.
2. A. de Henãres, prøv. Madrid, Nykastilien
ved elven Henares, 30 km. ø, f. Madrid, tidligere
berømt universitet, flyttet til Madrid 1836. Cervantes’
fødeby (1547). 11 000 indb.
3. A. de los Gazules, prov. Cadiz, 20 km. ø. f.
Medina Sidonia. 9 000 indb.
4. A. la Real, prov. Jaën, 38 km. s.s.v. f. Jaën, 16 000 indb.
Alcalde (sp., af arab. al kadi, dommer), benævnelse
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
