Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 253-254 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Altenstein, Karl v. Stein zum - Altenstein - Altenwerder - Alter - Ordbøgerne: A - ambry ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Altenstein, Karl v. Stein zum (1770—1840),
friherre, preussisk statsmand, var 1808—10 finansminister;
1817—38 var han kultusminister og virkede som saadan
særlig for reformer paa skolevæsenets omraade.
Saaledes skyldes skoleloven af 1819, der indførte
almindelig skoletvang, væsentligst ham.

Altenstein, Sachsen-Meiningen, lystslot paa
skraaningen af Thüringerwald, 19 km. s. f. Eisenach.
I nærheden Altenheimer eller Glücksbrunner dolomithule.
Ved A. blev Luther grebet og ført til Wartburg.

Altenwerder, Preussen, liden by ved Elben, ligeoverfor
Altona. Skibsverft.

Alter, egentl. et ophøiet sted. Da saadanne steder
benyttedes ved ofringer, blev navnet a. brugt om et
offerbord, en forhøining i eller udenfor templerne,
hvor der bragtes ofringer.

Alter fra Lisbjerg kirke. (Rekonstrueret af Magnus Petersen.)

Baade i hedenske religioner og ved jødisk kultus
findes ofring og alter. Derimod har de ældste
kristne, i følelsen af den nye tros rent aandelige
væsen, ofte fremhævet, at de hverken havde a. eller
brugte ofre. Snart overførtes dog baade a. og ofre paa
den kristne kultus. Det ældste a. var nadverdgjesternes
hellige bord, en plade paa søiler af træ eller sten. Den
reformerte kirke har igjen optaget et enkelt træbord.
Martyrkultusen gav anledning til en helt ny opfatning;
af a. Martyrgraven forenedes paa en maade med alteret,
saaledes at dette fik noget af sarkofagformen. Gjennem
anskaffelse af nye helgenskrin og relikvier dannedes
sidealtere, der kunde blive ret talrige. Mariakirken i Oslo
havde saaledes 10 altere, Halvardskirken sammesteds 23
og domen i Nidaros 28. Selve alterpladen var af sten med
fem smaa af biskopen indviede kors, samt et
relikviegjemme. Hos os var pladen oftest af klæber. Enkelte
stenaltere staar endnu paa sin plads f. eks. ved Moster.

Udviklingen af kultusen ved messeofret blev det
grundlag, hvoraf den katolske kirkes pragtaltere vokste
frem. Over alteret reistes ofte en baldakin, baaret af
fire søiler, det saakaldte ciborium. I Hopperstad kirke
staar et saadant a. A.s forside dækkedes snart af
drevne eller støbte metalplader, af stikkede tepper eller
af malede trætavler (antependium, antemensale). Af første
sort kjendes flere fra Danmark, ligesom sagaen hos os
fortæller om et saadant, som Sigurd Jorsalfarer
medbragte fra Byzants.

Norsk antependiumstavle med scener af St. Olavs liv. (I det Kongelige museum for nordiske oldsager i Kjøbenhavn.)

Af de malede tavler findes en række norske
bevarede, især fra vestlandske kirker. Ind i det
17 aarh. forekommer interessante malede antemensaler
her i landet. Forskjellige tøistoffe forekommer foran a.
lige ned til vor tid, flere vakkert udsyet. Paa
alterbordet stod helgenskrinet, krusifikset, lysestagerne og
senere monstransen. Som kunstnerisk samlende punkt
opstaar en billedvæg. Af dette udvikler sig saa
alterskabet, der i sen middelalder opnaar en sjelden
pragtudfoldelse. Vore ældste skabe med en eller to helgener
gaar ind i det 14 aarh., medens vore rigere skriver sig
fra slutten af det 15 aarh. og begyndelsen af det 16 aarh.
med malede og udskaarne figuroptrin fra bibel- eller
helgenhistorien. Reformationen bragte istedetfor
billedtavlen bogstavsaltertavlen med trosartikler og nadverdens
indstiftelsesord skaaret i træ. Dog brød renaissancen
snart hermed og under baroken udviklede sig de rige
dekorative altere, hvoraf vi her i landet endnu har en

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>