Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aluminia - Aluminium - Aluminiumacetat - Aluminiumbronce, se Aluminiumlegeringer - Aluminiumfosfat - Aluminiumhydroksyd - Aluminiumoksyd - Aluminiumklorid - Aluminiumlegeringer - Aluminiumsalte - Aluminiumsilikater - Aluminiumtryk, se Algrafi - Aluminotermi, se Aluminium - Alumn - Alun - Ordbøgerne: A - amethyst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aluminia, d. fajance- og porcellænsfabrik, grundlagt
1863; 1882 kjøbtes den gml. kgl. porcellænsfabrik.
Aluminium er et metal (kemisk tegn : Al), som forek. i
overordentlig store mængder i naturen og kun i forbindelser,
saaledes i forb. med surstof som a.-oksyd (s. d.), eller som
salte, særlig som a.-silikater (s. d.). Metallet fremstilles
ved elektrolyse af smeltet a.-oksyd, idet en blanding af
kryolit og a.-oksyd ved den elektriske strøm opvarmes
til smeltning og holdes smeltet, medens en anden del
af strømmen spalter a.-oksydet i a. og surstof; a.
udskiller sig ved den negative pol, katoden, i smeltet
tilstand, medens surstoffet frigjøres ved den positive pol,
anoden, der er af kul og derfor efterhaanden fortæres
idet kullet forbrænder. A. er et tinhvidt, glinsende metal;
det smelter ved henimod 700°, og dets specifike vegt
er ca. 2.6; det lader sig støbe, og da det er temmelig
blødt og meget strækkeligt, lader det sig ogsaa smede.
Det angribes ikke i luften, det oksyderes saaledes ikke,
selv om det ophedes til høi temperatur i luften.
medmindre det er i form af bladaluminium, i saa tilfælde
brænder det med intensivt lys og under udvikling af
betydelig varme til a.-oksyd. Det samme finder sted,
naar man blander a.-pulver med visse metaloksyder og
derpaa tænder blandingen ved hjælp af en særlig tændsats;
a.-pulveret brænder da paa bekostning af metaloksydets
surstof, idet der dannes a.-oksyd, medens metaloksydets
metal udskilles som saadant i smeltet tilstand. Denne
proces kan dels udnyttes til lokal frembringelse af meget
høi temperatur (a.-pulver og jernoksyd, termit. dels
til fremstilling af metaller af deres metaloksyder, f. eks.
krom og mangan (aluminotermi).
A. angribes ikke af vand, dog spalter bladaluminium
kogende vand under udvikling af vandstof og dannelse af
a.-hydroksyd. I saltsyre opløses a. let, noget vanskeligere
i svovlsyre og slet ikke i salpetersyre; i kali og natron
opløses a. under udvikling af vandstof og dannelse af
alkalialuminater (se Aluminater). Verdensproduktion
af a. i 1903: ca. 8.25 mill. kg.
Aluminiumacetat (eddikesur lerjord), Al(C2H3O2)3,
er eddikesyrens aluminiumsalt. Vindes i regelen som
en vandig opløsning ved sammenblanding af opløsninger
af eddikesurt bly og aluminiumsulfat, hvorved udskilles
blysulfat, som filtreres fra. Opløsningen udskiller ved
opvarmning aluminiumhydroksyd og basisk aluminiumacetat,
idet der optages vand og dannes fri eddikesyre.
Herpaa beror anvendelsen ved beisning og ved fremstilling
af «vandtætte» eller rettere vandskyende stoffe.
Aluminiumbronce, se Aluminiumlegeringer.
Aluminiumfosfat, fosforsur lerjord, kemisk
forbindelse af aluminium, fosfor og surstof (Al PO4); optræder
med vekslende sammensætning i forskjellige naturlige
mineralier, saaledes ogsaa i den saakaldte «tyrkis».
Aluminiumhydroksyd, lerjordhydrat, kemisk
forbindelse af aluminium, surstof og vandstof (Al(OH)3); er et
geléagtigt bundfald ved fældning af et opløst aluminiumsalt
med ammoniak; det opløses let igjen i syrer, hvorved
der dannes vedkommende syres aluminiumsalt; det
opløses imidlertid ogsaa i visse baser, f. eks. natron og
kali, under dannelse af de saakaldte aluminater,
idet a. her optræder som syre. A. kan opfattes som
vandholdigt aluminiumoksyd og i overensstemmelse
hermed kjendes baade naturlige og kunstig fremstillede
forbindelser med forskjelligt vandindhold, f. eks.
hydrargyllit (Al2O3 + 3 H2O), bauksit (Al2O3 + 2 H2O) og
diaspor (Al2O3 + H2O). A.s store tilbøielighed til at
forene sig med forskjellige organiske farvestoffe gjør det
meget anvendt i farverierne.
Aluminiumoksyd, lerjord, kemisk forbindelse af
aluminium og surstof (Al2O3), forekommer i naturen
som korund, rubin og safir, samt mindre rent som
smergel; a. kan fremstilles kunstig ved glødning af
aluminiumhydroksyd og danner da et hvidt pulver, der
efter sterk glødning er uopløseligt i syrer.
Aluminiumklorid, kemisk forbindelse af aluminium
og klor (Al Cl3), faaes i vandfri tilstand ved ophedning
af aluminium i klor eller klorvandstof som en farveløs
krystalmasse; vandholdigt a. (Al Cl3, 6 H2O) kan faaes
ved opløsning af aluminium i saltsyre og inddampning
af opløsningen til krystallisation.
Aluminiumlegeringer opstaar let ved sammensmeltning
af aluminium med andre metaller, oftest paa den
maade, at man ved aluminiumfremstillingen (s. d.)
benytter vedkommende metal i smeltet tilstand som katode;
saaledes fremstilles f. eks. legeringen af aluminium og
kobber, aluminiumbronce, der indeholder 5 — 10 pct.
aluminium. Aluminiummessing er en legering af
kobber og zink med 1 — 3 pct. aluminium;
magnalium bestaar af aluminium, legeret med 10—25 pct.
magnesium.
Aluminiumsalte, lerjordsalte, kan betragtes som
syrer, hvis vandstof er erstattet af aluminium; de er
farveløse og i regelen opløselige i vand eller saltsyre.
De i vand opløselige a. har en sammensnerpende smag,
og opløsningen reagerer surt.
Aluminiumsilikater, lerjordsilikater, er kiselsyrens
aluminiumsalte (s. d.). I naturen forekommer flere
former, vigtigst er kaolin eller porcellænjord
(s. d.). I forbindelse med andre silikater udgjør a., altsaa
som dobbeltsilikater, hovedbestanddelen af den faste
jordskorpe.
Aluminiumtryk, se Algrafi.
Aluminotermi, se Aluminium.
Alumn (lat. alumnus, fostersøn), strengt taget elev
af en med en høiere skole forbundet opdragelsesanstalt,
alumnat eller internat; i udvidet betydning, elev.
Alun er et krystalvandholdigt dobbeltsalt af
kaliumsulfat og aluminiumsulfat (K2SO4, Al2(SO4)3, 24H2O).
Det fremstilles af a.-sten eller alunit (s. d.), som
efter ophedning til 5 à 800° henlægges i luften under
hyppig befugtning; naar man derefter udtrækker med
varmt vand, faar man en alunopløsning, der under
afkjølingen giver alunkrystaller, som gaar i handelen under
navn af romersk eller kubisk a. Endvidere
fremstilles a. af a.-skifer og af a.-jord, idet man heraf
ved forskjellige behandlinger vinder aluminiumsulfatopløsninger,
som saa ved tilsætning af kaliumsulfat
giver alun. Udskilles alunet af de varme, koncentrerede
opløsninger under omrøring, faaes det som et fint
krystalpulver, der kaldes a.-mel. A. smelter ved
opvarmning til 92° i sit krystalvand; dette damper ved fortsat
opvarmning fuldstændig bort og efterlader en blæret masse,
vandfri a. eller brændt a. 100 dele vand opløser ved
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
