Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Alversund - Alvin, Louis Josef - Alvinczy, Joseph, friherre v. Berberek - Alvis - Alvor - Alvus - Alvøen papirfabrik - Alwar - Alyattes - Alytes, se Frosk - Alyth - Alz - Alzey - Amabile - Amadeo, Giovanni Antonio - Amadeus - Amadeus I - Amadeussjø - Amadis de Gaula - Amador de los Rios, José - Amager - A majori ad minus - Amalasuntha - Amalekiter - Ordbøgerne: A - amnion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Inden herredet ligger nogle til «Bergens befæstninger»
hørende anlæg.
Alvin [alvẽ’], Louis Josef (1806—87), belg. digter
og kunstkritiker, professor, medlem af det belgiske
akademi, statsoverbibliotekar; skrev dramaer og digte,
«Sardanapale», «Les recontemplations», en satire over
Victor Hugo, desuden kunstkritiske afhandlinger.
Alvinczy [å’lventsi], Joseph, friherre v. Berberek
(1735—1810), østerr. feltmarskalk, vandt sine første
laurbær i den preussiske syvaarskrig og deltog 1792 i
krigen mod Frankrige. Da han 1796 skulde undsætte
Mantua, blev han af Bonaparte slaaet 15 dec. 1796 ved
Arcole og 14—16 jan. 1797 ved Rivoli.
Alvis (oldn. Alvíss), dverg, der i eddakvadet
«Alvíssmál» kommer for at hente Tors datter Trud, som
han har faaet løfte om. Han træffer Tor, som opholder
ham med mange spørsmaal, til solen rinder; da er A.
«daget oppe» og bliver til sten.
Alvor, Portugal, havneby, provins Algarve, sydkysten,
40 km. ø. f. Kap São Vicente.
Alvus (lat.), underlivet. Obstructio alvi,
forstoppelse. Beneficium alvi, afføring.
Alvøen papirfabrik, i Askøen herred, 13 km.
sydvest for Bergen (paa fastlandet), grundlagt 1799, landets
ældste, fremdeles blomstrende papirfabrik. 299 indb.
Alwar [å’lwə] (Alwur), Forindien, afhængig
Radshputstat mellem Delhi og Jaipur, gjennemskjæres af
Delhi—Agrabanen, 8 143 km.2 med 828 000 indb.
Hovedstad A. 57 000 indb.
Alyattes (d. kort før 560 f. Kr.), konge af Lydien,
fader til Krøsos, udvidede sit rige til alle sider,
underkastede sig bl. a. Karien, men kunde ikke erobre Milet;
kom i krig med Kyaxares af Medien; efter 5 aars kampe
sluttedes der fred: Halys skulde være grænsen mellem
det mediske og lydiske rige; aarsagen til freden var en
solformørkelse, der indtraadte, medens hærene stod
opstillede til kamp (28/5 585).
Alytes, se Frosk.
Alyth, Skotland, liden by, 3 000 indb., 22 km. n.v. f.
Dundee.
Alz, Øvre-Bayern, bielv til Inn, Chiemsjøens afløb.
Alzey, storhertugd. Hessen, liden industriby i
Rheinhessen, 7 000 indb., nær grænsen af Pfalz, 22 km. v. n.v. f.
Worms.
Amabile (ital.), med indtagende, elskværdigt musikalsk
foredrag.
Amadeo, Giovanni Antonio (1447—1522), ital.
arkitekt og billedhugger, f. ved Pavia, d. i Milano, har
udført en række livfulde og yndige skulpturverker, hvor
det gotiske element endnu er sterkt fremherskende.
Som arkitekt var han bl. a. knyttet til domkirken i
Milano.
Amadeus, navn paa flere savoyiske fyrster.
A. V d. store (1249—1323) overtog 1283 regjeringen,
udvidede ved krig og giftermaal sit rige og fik tysk
rigsfyrsteværdighed. —
A. VI (1334—83), «den grønne greve», sønnesøn af foregaaende,
erhvervede en del af Piémont o. s. v. og blev keiserlig
rigsvikar i Norditalien. —
Hans søn A. VII (1360—91), «den røde», erhvervede Nizza. —
Hans søn A. VIII (1383—1451), «fredsstifteren» el.
«aarhundredets Salomo», kjøbte 1401 grevskabet Genf
og erhvervede resten af Piémont; 1416 ophøiede keiser
Sigismund Savoyen til et hertugdømme. 1433 nedlagde
A. i melankoli regjeringen og levede senere som eremit
i Thonon ved Genfersjøen, 1439 udnævnte Baselerkoncilet
ham til pave under navn af Felix V mod pave
Eugen IV. 1449 nedlagde han dog frivillig sin
værdighed, fortsatte sit eneboerliv og døde i Genf.
Amadeus I (1845—1900), konge af Spanien, søn af
Victor Emanuel II af Italien, førte som italiensk prins
titlen hertug af Aosta. 1870 valgte cortes ham til
Spaniens konge; han kom ogsaa til Spanien, men kunde
ikke vinde fodfæste her, hvorfor han 1873 nedlagde
regjeringen og begav sig tilbage til Italien. Her levede
han som generalinspektør for rytteriet indtil sin død.
Amadeussjø, stor saltsjø midt i Australien, 25° s. br.,
131° 0.1. Grw., 204 m. o. h., opdaget 1872 af Giles.
Amadis de Gaula, forbilledet for de middelalderlige
spanske ridderromaner, som gjennem flere aarhundreder
bredte sig over hele Europa, antages oprindelig forfattet
af portugiseren João de Lobeira ca. 1300, blev oversat
til spansk, omarbeidet og udvidet af Garcia Ordonez
de Montalvo i det 15. aarh., fik efterhaanden stadig nye
tillæg saavel paa spansk som fremmed grund og talrige
efterligninger. Romanen, der ligesom hele genren er et
foster af den frieste fantasi, beretter i stor bredde om
den tapre, ædle ridder A.s vidunderlige eventyr og
bedrifter og hans trofaste kjærlighed til prinsesse Oriana.
Den er et udtryk for middelalderens ideal af ridderlighed
og dyrkelse af skjønne, ædle damer. Genren udartede
stadig, men opnaaede ubegrænset popularitet, til
Cervantes med sit udødelige verk tog bindet fra folks øine.
Amador de los Rios, José (1818—78), sp. forfatter,
historiker, litteraturhistoriker, orientalist, professor.
Hans ufuldendte hovedverk er «Historia critica de la
literatura española». A. redigerede sammen med Madrazo det
store verk «Monumentos arquitectonicos de España».
Amager, Danmark, ø tæt indunder Sjællands østkyst,
65 km.2 med 57 989 indb., hvoraf 6 614 i 2 landsogne,
resten i de til Kjøbenhavn hørende kvarterer Kristianshavn
og Sundbyerne. A. er en egte slette (høieste punkt
6 m.); paa den fede markjord udstrakt dyrkning af
haveplanter (især kaal) ; kun én skog (Kongelunden,
statsskog med fasaneri). A.s befolkning stammer tildels
fra hollændere, indkaldte af Kristian II; hollandske
personnavne er almindelige, og ældre kvinder kan endnu
sees i gammeldags festdragt; gaardenes indre er
moderniseret. Af byer merkes: Hollænderbyen eller Store
Magleby (landsby), Dragør (kjøbstadagtig lods- og
skipperby), Kastrup (fabrikby). Paa østkysten Kastrupfortet
og krudttaarne, mod nord eksercerplads og skydebaner.
A majori ad minus (lat.), slutning fra det større til
det mindre.
Amalasuntha, datter af østgoternes konge Theodorik
d. store, egtede Eutharik og førte efter Theodoriks død
526 regjeringen for sin og Euthariks lille søn Athalarik.
Efter dennes død 534 egtede hun sin fætter Theodohad,
men da hun ikke vilde lade ham faa del i styrelsen, lod
han hende myrde 535.
Amalekiter, et mægtigt beduinfolk, som allerede paa
Abrahams tid boede i s.v. f. det Døde hav. De erobrede
i forening med ammoniter og moabiter Jeriko og laa i
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
